Udstyr, Gear og grej

Internet adgang

Adgang til Internettet er et af de vigtigste forudsætninger for en successfuld chase. Radardata, satellitfotos, observationer, varsler etc. hentes via…

Adgang til Internettet er et af de vigtigste forudsætninger for en successfuld chase. Radardata, satellitfotos, observationer, varsler etc. hentes via Internettet.

I byerne kan man koble sig op i forskellige fastfoodkæder, cafe'er m.fl., men i bilen er man nødt til at bruge mobilt bredbånd.

Det kan ikke anbefales at bruge et dansk teleabonnement pga de høje priser på datatrafik. Prisen er i størrelsesorden kr. 100,- pr. MB.

Løsningen er at tegne et amerikansk abonnement. Der er flere tele-operatører at vælge imellem. Vi har haft gode erfaringer med Verizon, hvor man bl.a. kan købe et abonnement med 10 GB datatrafik. Man kan enten købe modemet hos dem eller på eBay/Amazon. De har 4G dækning i alle større byer og rimelig god 3G dækning selv ude på landet. Modemet er af USB typen og kan kun bruges i en PC. Man kan så evt. sætte PC'en op som hotspot, så andre enheder kan koble op via den. Men da markedet skifter år for år, bør man undersøge hvilken operatør der er billigst hvert år.

En alternativ løsning - og den som Chase Team Denmark selv bruger - er at sætte SIM-kortet i en trådløs mobil bredbåndsrouter. På denne måde har man et mobilt hotspot, som alle enheder kan koble sig op på trådløst.

En anden udfordring er, at man som udlænding ikke kan tegne abonnement. Heller ikke selv om man tilbyder at forudbetale. Man skal derfor alliere sig med en amerikaner, der er villig til at tegne et (extra) abonnement for sig.

I de alleryderste afkroge på landet, kan det knibe med at få et ordentligt signal. Derfor må man forstærke signalet. Det sker ved hjælp af en booster.

Posted 10 years ago

Power Inverter

Inverteren ændrer spændingen på bilens el-udtag fra 12V til enten 110V (hvis den er købt i USA) eller 230V (hvis…

Inverteren ændrer spændingen på bilens el-udtag fra 12V til enten 110V (hvis den er købt i USA) eller 230V (hvis den er købt i Danmark).

Den består af et stik der gå i bilens 12V udtag ("cigar-tænderen") og en kasse hvor der er stik udtag. De fås i forskellige størrelser (udgangseffekt) og prisklasser.inverter
Da el-forbruget er rimeligt højt pga alt det elektroniske isenkram man har med og en stabil strømforsyning er essentiel, bør man ikke gå på kompromis her.

Da de kan blive temmeligt varme, er det en god idé at vælge en model med indbygget blæser.
De enkelte udtag kan kun klare en vis belastning, så hvis man har flere udtag i bilen kan det være nødvendigt at køre med flere invertere. Endeligt findes der også typer der monteres direkte på bilens batteri, men da dette kræver et større indgreb er det ikke aktuelt ifm en lejet bil.

Posted 10 years ago

Radioscanner

En scanner, eller rettere en radioscanner, er betegnelsen for en radiomodtager der kan scanne mange frekvenser (flere hundrede) hvert sekund.…

En scanner, eller rettere en radioscanner, er betegnelsen for en radiomodtager der kan scanne mange frekvenser (flere hundrede) hvert sekund. 280px-Scanner
Er der radiotrafik på en af frekvenserne, stopper den scanningen så man kan aflytte radiotrafikken på den pågældende frekvens.

Vi bruger scanneren som værktøj til at få real-time oplysninger om f.eks. observerede tornadoer, wallclouds etc. De frekvenser vi lytter med på tilhører National Weather Service, NSSL, Skywarn og politiet.
Desuden har vi sat scanneren op til at afspille warnings fra National Weather Service.

Vi bruger en Uniden BC 346xt med en ekstern antenne på taget af bilen. Den kan programmeres via et USB- eller serielt kabel og et passende program, f.eks. Proscan.

Min erfaring er at det kan betale sig at udvælge de pågældende frekvenser man ønske at lytte på i god tid inden chasen. På hjemmesiden Radioreference.com kan man - hvis man er medlem ($$) - downloade direkte fra deres frekvensdatabase til det program man bruger til scanneren.

Frekvensfilerne kan gemmes og man kan således have en for hvert område/stat i Tornado Alley.

Posted 10 years ago

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler