søndag, 22 juli 2007 02:00

Tornadoen rammer

Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Vi befandt os nogle få km fra Coldwater i Kansas, da walkien gik amok. "Big wedge tornado on the ground. Look straight ahead", skreg Sarah. Kai-Asle og jeg stirrede ud i mørket og prøvede at finde tornadoen når et lynglimt afslørede skystrukturerne. Vi kunne ikke se noget. "Where ?", spurgte jeg over walkien. "Straight ahead. It's huge !", svarede hun.

Et øjeblik kom vi ind i byen, med dens træer og huse og vi kunne ikke se mere af horisonten. Vi standsede ved den første åbne benzintank vi mødte og fik tankpasseren til at åbne for pumperne. Han havde et TV kørende i baggrunden, som viste en alvorlig TV-meteorolog foran et radarbillede af vores supercelle. Han opfordrede folk i tornadoens bane om at gå i ly, enten i beskyttelsesrum, eller et værelse i midten af bygningen. 

Udenfor mødte vi en ældre mand, der spurgte om vi var stormchasere. Vi svarede bekræftende og han oplyste os om at "den" var ved at krydse highway 183 lige nord for byen. Vi kørte videre ud af byen af highway 183. Hver gang vejen svingede, holdt vi ind til siden og observerede. Vi scannede horisonten og kiggede på radarbilleder.

Og så fik vi øje på den. I et lynglimts mikrosekund af lys var horisonten oplyst og den kæmpestore tornado stod som en uhyggelig silhuet mod de andre skyer. Efterhånden som de efterfølgende lyn afslørede mere og mere af dens størrelse, lød der udbrud som "Oh my god", "It's enormous".

Synet fyldte mig med ærefrygt og respekt, men en anden del af mig vidste også at en tornado af denne størrelse ikke bare "er der" - den ville gøre skade et eller andet sted. 

Det var også på dette tidspunkt at chaser Mike Umscheid, som var på vagt som meteorolog i National Weather Service, Dodge City, blev klar over den uungåelige katastrofe. Han havde fulgt supercellen et stykke tid og vidste at den havde produceret tornadoer. Han beskriver i sin blog den stigende uro, da et område med en kraftig velocity couplet (på 236 knob !!), som han tidligere havde ment ville gå sydøst om Greensburg, pludselig på efterfølgende scans drejede mere og mere til venstre (mod nord). 



Han udsendte derfor den nu legendariske SWS :
  

SEVERE WEATHER STATEMENT
NATIONAL WEATHER SERVICE DODGE CITY KS
941 PM CDT FRI MAY 4 2007

KSC097-050300-
/O.CON.KDDC.TO.W.0025.000000T0000Z-070505T0300Z/
KIOWA KS-
941 PM CDT FRI MAY 4 2007

...A TORNADO WARNING REMAINS IN EFFECT UNTIL 1000 PM CDT FOR CENTRAL
KIOWA COUNTY...

..A TORNADO EMERGENCY FOR GREENSBURG.

AT 937 PM CDT...NATIONAL WEATHER SERVICE METEOROLOGISTS AND STORM
SPOTTERS WERE TRACKING A LARGE AND EXTREMELY DANGEROUS TORNADO. THIS
TORNADO WAS LOCATED 5 MILES SOUTH OF GREENSBURG...MOVING NORTH AT 20
MPH.

A VIOLENT TORNADO WAS ON A DIRECT PATH FOR PORTIONS OF GREENSBURG...
ESPECIALLY THE EASTERN PORTIONS OF TOWN. TAKE IMMEDIATE TORNADO
PRECATIONS...THIS IS AN EMERGENCY SITUATION FOR GREENSBURG!!

A TORNADO WATCH REMAINS IN EFFECT UNTIL 200 AM CDT SATURDAY MORNING
FOR SOUTHWESTERN KANSAS.

LAT...LON 3749 9936 3745 9929 3760 9901 3764 9936 

 

Man bør hæfte sig ved ordet "Tornado Emergency" - det er kun blevet brugt èn gang før, nemlig i 1999 i forbindelse med den voldsomme tornado der ramte forstaden Moore ved Oklahoma City. Den tornado blev også rated til F5.
Da Mike Umscheid valgte at anvende disse ord, var det fordi han vidste at katastrofen var uundgåelig. 

Jeg prøvede at sætte kameraet på stativ og fotografere, men måtte delvist opgive - inflow'et var stærkere end noget jeg nogensinde har oplevet. Når man stod ud af bilen, blev bildøren næsten flået ud af hånden på en. Jeg vil skyde på at vinden var omkring kulingsstyrke.  En fantastisk manifestation af supercellen utrolige dynamik. Nogle målestationer målte vindstyrker på op til 30 knob, og nogle chasere målte hele 40 knob i inflow-zonen.

Inflow er varm luft der bliver suget ind og op i skyen (i "updraften") fra de omkringliggende områder. Når dette sug er af kulingstyrke, må det være en utrolig kraftig "pumpe" - supercellen - der skaber dette sug.  Den varme luft pumpes op i ca. 20 km's højde hvor det afkøles og falder til jorden igen i et andet område af supercellen med kraftige vindstød - også kaldet outflow'et (i "downdraften"). Det er denne balance mellem updraft og downdraft der gør supercellen så speciel. Den "lever" og re-genererer sig selv hele tiden, så længe der er varme, fugt, instabilitet og shear nok.  I en "almindelig" dansk tordenbyge er updraft og downdraft i praksis samme sted og den slår sig selv ihjel i løbet af kort tid.

Vi kørte gradvist tættere og tættere på og holdt hele tiden ind til siden. Der blev ikke taget chancer. Det er ikke unormalt at en tornado af denne størrelse har flere såkaldte satellit-tornadoer (mindre tornadoer der roterer omkring den store tornado), og det blev også bekræftet næste dag af vejrtjenesten.

Der var flere andre chasere på vejen. Hele tiden så man SUV'er med antenner på taget og logoer på siden, holde med gule blinklys i vejsiden.

På et tidspunkt så vi en hel serie af lysglimt tæt på horisonten i retning mod Greensburg. Det var ikke lyn. Fænomenet kaldes "powerflashes" på engelsk, og opstår når en tornado vælter el-master og ødelægger tranformatorstationer. Det er elektriske eksplosioner og gnister - et tegn på at tornadoen har ramt beboede områder. 
{niftybox width=200px,background=blue,textcolor=white,textalign=justify,font=Arial,fontsize=12px}"Ford County communications this is Greensburg… we just took a direct hit…send anybody an everybody that you can"...{/niftybox}

Vi nåede nu hen i det område hvor tornadoen tidligere havde krydset vejen. De første tegn var en masse møj, grene, ledninger og ander affald på vejen. Inde i venstre side af vejen holdt 3-4 biler med havariblinket tændt. Inde på marken kunne vi se nogle folk gå rundt med lommelygter, og i et lynglimt så vi noget byggeaffald ligge på jorden. I næste lynglimt gik det i al sin gru op for os, at det var tale om en landejendom som var ødelagt af  tornadoen.

Det var første gang jeg havde set skader med egne øjne efter en tornado, og jeg tror aldrig jeg vil glemme de lyde, lugte og synsindtryk jeg oplevede den aften. En gruppe amerikanske chasere har fanget stemningen fantastisk godt på dette foto .

Vi holdt ind og spurgte om der var behov for hjælp. Der var en skarp lugt af propangas og jeg kunne også lugte hvad jeg vil beskrive som våd jord og vådt træ. I baggrunden kunne jeg høre en ko eller en kalv brøle hjerteskærende. Udover vinden var det den eneste lyd man hørte. Vi kunne ikke hjælpe her, så vi kørte videre.  Langs vejen stod nøgne træer, uden hverken blade eller kviste og væltede eller knækkede el-master. De pigtrådshegn, der holdt køer og kalve ude på markerne var revet op, så mange steder måtte vi køre slalom mellem løstgående kreaturer.

Oplevelsen var uvirkelig og surrealistisk. Selv om man som stormchaser gør alt for at se og observere tornadoer, håber ingen stormchaser at de skal ramme beboede områder og forvolde skade. De fleste tornadoer opstår heldigvis også uden for bebyggede områder.

Vi nåede til et sted, hvor vejen var ufremkommelig pga pigtråd. Vi stod ud af bilerne og gik igang med at rydde pigtråden væk. Ikke et helt nemt stykke arbejde, idet pigtråden havde viklet sig om hegnspæle, master og andre uidentificerede ting. Vi var næsten færdig med at trække bunken ind til siden, da et redningskøretøj besluttede sig for at køre igennem. Der lød et "Watch out ! " og jeg nåede lige at slippe grebet om pigtråden, da den blev flået ud af hånden på mig. Et af redningskøretøjets hjul havde fået fat i den ene ende af pigtråden og trak den efter sig. Et øjeblik efter holdt den inde i siden med et punkteret dæk...

Få hundrede meter længere fremme lugtede der kraftig af gas og der var samtidigt en høj fløjtende, hvæsende lyd. En gasboring var også blevet ødelagt af tornadoen. Metalkonstruktionerne, rør og pumpeudstyr stod forvredent tilbage og en gaslækage var årsagen til den ubehagelige lugt og lyd.

Lidt derfra lå en bil i grøften. Så vidt vi kunne se var den intakt, men den var helt sikkert ikke kørt derned selv. Der var heldigvis ingen mennesker i den. 

I løbet af de næste få hundrde meter, så vi ialt 4 -5 huse der var blevet ødelagt, overalt var der folk igang med at undersøge ruinerne.

Vi så flere ambulancer som kørte imod Greensburg. Over politiradioen hørte vi skræmmende rapporter om at 60% af Greensburg var ødelagt. Dette tal blev justeret op og til sidst var 90% af byen ødelagt. Der blev rekvireret ambulancer fra en radius af 50 miles og en tydeligt bevæget politimand bad centralen om at vække ejeren af et lokalt byggemarked og få anskaffet dåser med spraymaling.  Der skulle laves en hus-til-hus undersøgelse og de huse der var undersøgt skulle afmærkes med antallet af overlevende og omkomne.

Jeg vidste at denne katastrofe ville eller havde måske allerede fået mediernes bevågenhed. Og jeg vidste også at et eller andet sted sad Maj-Britt og Andreas og fulgte med. Desværre havde det ikke været muligt at komme i kontakt med dem i lang tid. Jeg bad derfor warmsector.com i den forreste bil om at hjælpe med at få en besked igennem til dem. Sarah fik kontakt med sin mor og fik hende til at ringe til Maj-Britt og Andreas og fortælle at vi var OK. 

Vores chaservenner i den foreste bil ville gerne til Greensburg og hjælpe til. Det var tydeligt at der var behov for al den hjælp der kunne mønstres. De spurgte via walkien om vi ville med. Der var ingen betænkningstid - selvfølgeligt ville vi hjælpe. 

Vi blev dog stoppet af en bilkø nogle få km. fra Greensburg. Der lå væltede el-master på tværs af vejen og det ville være for farligt at forsøge at køre igennem. Vi vendte derfor om, og kørte den lange omvej mod Dodge City, hvor Maj-Britt og Andreas ventede. 

Kai-Asle og jeg fik vendt vores oplevelser med hinanden, men ellers blev der ikke talt så meget. Vi var begge meget påvirkede af oplevelsen, og glæden over at have set en smuk LP supercelle tidligere på dagen var nu reduceret til bekymring over hvor mange ofre tornadoen havde krævet. Vi havde i sandhed set skønheden og udyret den dag.

Tilbage i Dodge City lykkedes det mig endeligt af få forbindelse med Maj-Britt og Andreas. Det havde været nogle rædselsfuldte timer for Maj-Britt. De havde på en tankstation set katastrofen udfolde sig på et TV og gennem flere timer var ambulancer kørt frem og tilbage gennem byen med ofre fra Greensburg. På et motelværelse havde de set de første rapporter fra Greensburg og kunne kun gisne om vi var i sikkerhed eller ej. Vi havde derfor begge behov for at læsse nogle ting af.

Læst 4141 gange Senest ændret onsdag, 04 maj 2016 21:45
Udgivet i Greensburg tornadoen 4. maj 2007
Tagget under
Thomas Dolmer Nielsen

Senest fra Thomas Dolmer Nielsen

Relaterede artikler

Mere i denne kategori: « Optakten Eftervirkninger »
Til toppen

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler