fredag, 25 december 2015 14:38

Lake effect Snow

Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Buffalo lake effect snow event - en sneelskers drøm.


En sneelsker kan ikke få nok sne. Jo mere jo bedre.

Desværre er der i Danmark efterhånden meget langt imellem de snevejr der giver mere end et par cm ad gangen om vinteren. En snestorm forekommer i bedste fald kun en enkelt gang. Igen må man som dansker søge udenlands hvis man ønsker at opleve det "rigtige" vejr.

Vores nabolande mod nord har alle sne i rige mængder om vinteren, men ønsker man at opleve snevejr med en vildskab som ikke ses andre steder må man over atlanten.

Her forekommer ofte et fænomen der om vinteren producerer sne i mængder og med en vildskab vi kun kan drømme om herhjemme, nemlig lake effect snow.

Fænomenet opstår når iskold luft - ofte fra Canada - bevæger sig over en forholdsvis lun (eller i hvert fald lunere) langstrakt sø-overflade. Luften vil under denne passage opsamle fugtighed, og når luften til sidst kommer over kolde landområder igen vil al den opsamlede fugtighed blive udlæst i et meget intensivt snefald, ofte i et begrænset område på få kilometer. Beregninger har vist, at der kan opsamles over en trillion liter vand i systemet under passage over en sø hvis de rette betingelser er til stede!

2 områder hvor lake effects snow events forekommer regelmæssigt, er i sydenden af Lake Michigan og i østenden af Lake Erie.

Map Data ©2014 Google



Byen Buffalo i staten New York er nærmest legendarisk i den sammenhæng, idet den regelmæssigt rammes af fænomenet. I et af de mest markante snefald, faldt næsten 2 meter, med endnu højere snedriver.

Lake effect snow ved Buffalo d. 18/11-2014. Skystriben på ovenstående radarbillede eksisterede i over 24 timer.

 

Rekorden holdes dog af byen Redfield, i østenden af Lake Ontario. Her fald i løbet af en 8 dages periode over 3.5 meter sne.

Fænomenet thundersnow er heller ikke ualmindeligt i forbindelse med lake effect snow.

Vi har noget lignende herhjemme, når kold luft fra nord bevæger sig ned igennem Kattegat. Her rammer snebygerne nordkysten af sjælland og Djursland. Fænomenet kaldes naturligt nok for "Kattegat byger".

Læst 2895 gange Senest ændret tirsdag, 09 februar 2021 13:39

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler