Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

I position 


Rute        :   Sonora - Junction - Abilene - Childress - Liberal

Km. kørt    :   ca. 600 km.

Vejr         :   Sol og cumulus humilis, op til ca. 30 grader


Vi sov længe idag. Check-out tid var kl. 12 og vi kørte fra hotellet kl. 11:45. Vi stødte på kai-Asle og resten af Warmsector.com i Junction og kørte ud for at se efter tornado-skader fra igår. Ifølge SPC havde der været skader efter både en tornado og straight line winds i byen Segivia, men vi kunne ikke umiddelbart får øje på dem.

Vi kørte tilbage til Junction for at spise frokost. Der lå en filial af burgerkæden SONIC i byen som vi tog hen til. Det specielle ved SONIC kæden er, at man kan køre hen til nogle båse og bestille sin mad. Nogle minutter efter kommer der en servitrice ud med ens mad og man kan så spise maden i båsen, eller man kan køre viderere med den. Indtil for nogle år siden blev maden leveret af piger på rulleskøjter, akkurat som i 50'ere og 60'erne. Dette er de nu gået bort fra, måske skete der for mange rulleskøjteuheld... 


Vi kørte derfra mod nord. I de næste dage er vildtvejrs-aktiviteten rykket mod Kansas-Nebraska området og senere udvides dette område til også at indeholde nordvesttexas, Oklahoma og South Dakota, så det er hele midtvesten der får vildt vejr. Det er et klassisk dry-line setup der er lagt op tll - lige det vi havde håbet på.
Vi passerede for gud ved hvilken gang Abilene, og fortsatte videre nordpå gennem bl.a. Anson, Mason og Aspermont hvor vi stoppede for at få fyldt bilerne op.

Alle byerne var typisk amerikanske småbyer hvor det var mere almindeligt at gå med bredskygget hat end uden.

Terrænet var for det meste fladt som en pandekage.
På vejen så vi en ghost town, Magic City, som dog ikke bestod af andet en nogle fundamenter. Vi spiste aftensmad i byen Shamrock på Subway. Vi ville gerne nå som langt som muligt nordpå i aften, så vi overnatter i byen Liberal i Kansas. Området vi kørte i den sidste del af dagen, kaldes The Texas Panhandle. Forestiller man sig Oklahoma som en stegepande eller en gryde, ligner området nord for Amarillo, Texas håndtaget - deraf navnet the Panhandle region. 

Vi er nu i Liberal, Kansas klar til imorgen. SPC har netop upgradet til Moderate Risk og jungletrommerne på stormtrack.org taler om et muligt outbreak.

Det bliver spændende.

 

Læst 1603 gange
Mere i denne kategori: « 2. Maj 2007 4. Maj 2007 »

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler