fredag, 08 februar 2013 08:55

Vinterstormen "Nemo" rammer det nordøstlige USA

Skrevet af
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Det nordøstlige USA er ved at forberede sig på det der kan vise sig at blive en historisk kraftig snestorm.

Det er et kraftigt lavtryk ud for USA østkyst, som driver ind over land - det som amerikanerne kalder for en "Nor'easter" - som er årsagen. Fænomenet er ikke unormalt, men dette lavtryk er kraftigere end sædvanligt.

Samtidigt med snefaldet vil det blæse voldsomt, og blæsten i kombination med snefaldet vil give snestorm med høje drivedanneler.

Delstaterne omkring storbyen Boston forventes at blive særdeles hårdt ramt, med snemængder der kan overstige 60 cm. Alle skoler i Bosten er lukket fredag og indbyggerne rådes til at blive inden døre indtil snestormen er drevet over.

New York, som ligger længere syd på, forventes ikke at blive så hårdt ramt i denne omgang. Her er de forventede snemængder "kun" omkring 30 cm.

Den amerikanske TV station som udelukkende viser nyheder om vejret - The Weather Channel - har for vane at navngive markante stormsystemer. Dette stormsystem har således fået navnet "Nemo".

Læst 13423 gange