Latest

Latest (60)

søndag, 16 februar 2014 20:50

ChaserCon 2014

Når man nu ikke selv kunne være til stede til årets Stormhaserkonvention i Denver, USA har det været en fornøjelse at kunne se det live på nettet. 
Som altid med meget lærerige indlæg og resultater fra den seneste forskning og i år med fokus på El Reno tornadoen.

Få chancen for selv at opleve tornadoer, superceller, kæmpehagl og de imponerende amerikanske landskaber i Tornado Alley på tæt hold.

Som noget nyt åbner Stormchaser.dk fra foråret 2015 op for muligheden af at tilbyde et begrænset antal gæster med på vores stormchase.

Detaljer og mere information vil komme senere, men som udgangspunkt vil vores tur inkludere al transport og indkvartering i USA.  Deltagere skal altså selv sørge for transport til/fra en lufthavn i Tornado Alley og selv betale for mad,drikkevarer og snacks samt forsikringer.

For nærmere information send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  med dit navn, e-mail og telefonnummer. Vi vil efterfølgende kontakte dig med nærmere information i løbet af efteråret.

 

mandag, 26 august 2013 10:01

Besøg i El Reno

I forbindelse med min sidste rejse til USA i august, fik jeg mulighed for at besøge stedet, hvor Tim Samaras, Paul Samaras og Carl Young så tragisk endte deres dage d. 31. maj 2013.  I udkanten af en mark uden for El Reno i Oklahoma er der placeret en mindeplade med deres navne. Det er tanken at denne plade skal erstates af en mere permanent sten.

Der er gået næsten 3 måneder siden tornadoen ramte, og markerne der dengang stod grønne er nu høstet. Der ligger stadig vraggods langs vejen fra markerne. Jeg er glad for at jeg fik muligheden for at se stedet. Det er stadig svært at fatte at disse 3 engagerede, dygtige og højt respekterede mennesker ikke er mere.

Kalenderen siger maj, men utroligt nok må amerikanerne igen forberede sig på et kraftig lavtryk som med sne og blæst giver snestormstilstande i dele af midtvesten.

2013 vil nok gå over i historien som året hvor foråret aldrig kom.

Det ser dog heldigvis ud til, at vejret ændrer sig til det mere normale når vi ankommer lørdag d. 11. maj. Prognoserne svinger meget, men de sidste modekørsler peger i retning af varmt og fugtigt vejr og endda mulighed for vildt vejr allerede samme aften og dagen efter.

Tornado sæsonen er som bekendt startet meget beskedent. En del af årsagen er de hyppige koldluftsfrembrud fra Canada, som er fortsat senere end normalt. Der er sat mange nye vejrrekorder for bl.a. snemængder. Men det betyder måske, at når sæsonen kommer i gang kan det ske voldsomt.

Mike Smith, Senior Vice President for Accuweather og en respekteret meteorolog, skriver her i et indlæg på stormtrack (et amerikansk chaserforum) :

"A couple of thoughts: The snow cover in isn't going away immediately and, even once it is gone, there will be wet ground that will make southern Canada and the far northern U.S. tending cooler than normal over the next 30 days or so.

Believe it or not (I just checked) water temperatures are normal in the west Gulf and warmer than normal in the east Gulf. At some point, this potential extreme (for May) temperature gradient is going set off a huge day or a huge period (think May, 2003) of above normal tornado activity.

I expect there are plenty of tornadoes yet to occur this year. It is just Mother Nature is 30 days behind with temperatures.
"

Holder denne teori vand - og hvis det ikke sker før d. 11/5 - får vi 3 spændende uger i USA :-)

Der er relativt stilstand rent vejrmæssigt i Torndo Alley efter de aktive dage i midten af ugen. Det næste vejrsystem med potentiale trækker ind over området mandag-tirsdag, men der er stadig stor usikkerhed om hvorvidt der trækkes nok fugtighed op på forsiden af lavtrykstruget. 

Foråret har i det hele taget været meget præget af hyppige koldfrontsgennembrud, som skubber al varme og fugt tilbage ud over den Mexicanske Golf.  Det er i og for sig en normal situation først på foråret, men unormalt så sent på sæsonen.

Det ser stadig ud som om der er lagt i kakkeloven til et vejrbrag af de store i Tornado Alley onsdag eftermiddag lokal tid.

Fokusområdet er det centrale Oklahoma og det sydøstlige Kansas, hvor der forudsiges CAPE værdier på mellem 2000 og 3000 J/kg.

Hagl på størrelse med baseballs, kraftige vindstød og ikke mindst tornadoer er en reel risiko fra dette system.

Storm Prediction Center (SPC) har udsendt et "Moderate Risk" for i morgen.

Næste runde af vildt vejr i USA forventes de næste 3-4 dage, med onsdag som den dag der ser mest aktiv ud.  De forskellige prognosemodeller er dog ikke helt enige, så intet er sikkert endnu.

Efter en usædvanlig sløv start på tornado sæsonen 2013, er der nu lagt op til et outbreak i starten af næste uge.

Opskriften er klassisk : Et dybt trug kommer ind fra vest og på forsiden strømmer fugtig luft op fra den mexicanske golf. Resultatet er en instabil luftmasse med god shear i højden hvilket næsten er en garanti for superceller. Eneste joker er en stærk cap som først skal nedbrydes. Der er tvivl om temperaturene bliver høje nok.

Hattiesburg i Mississippi blev søndag nat dansk tid ramt af flere voldsomme tornadoer. På et tidspunkt var der 4 tornadoer på jorden samtidigt.

Der meldes om flere kvæstede i Campusområdet for University of Southern Mississippi.

Tornadoudbrud på denne årstid er usædvanlige men ikke sjældne. Problemet ligger primært i, at beboerne i de sydøstlige stater traditionelt ikke har samme "awareness" omkring tornadoer som beboerne i nabostaterne mod vest.

De bliver derfor ofte overrasket af tornadoerne. Sekundært er det heller ikke tradition for at bygge sikrede tornadokældre eller -rum i denne del af USA.

Se tornadoen her :

http://www.youtube.com/watch?v=hGLSSUHrOeE&feature=player_embedded

 

 

Side 1 ud af 5

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler