Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Årets stormchase var anderledes på en række punkter.

Dels var teamet decimeret til to medlemmer i år, hvilket skabte nogle små-udfordringer hist og her, men dog alligevel fungerede OK.

Dels havde vi for første gang en gæst - Kristinna - med. Det var et forsøg for at teste om vi på et eller andet tidspunkt kunne tage betalende gæster med, ligesom mange amerikanske firmaer gør det. Vi ved ikke hvordan markedet er i Danmark for den type ture, men hvis vi kan gøre det til en forretning der løber rundt, er der perspektiver i det.
Det er naturligvis et sats på baggrund af en e-mail henvendelse, at aftale en tur der involverer så mange timer sammen på så lidt plads en bil er. Måske passer kemien ikke, måske bliver vi uvenner allerede dag 1, måske går gæsten i panik under den første chase og vil ikke være med længere.
Det var dog ikke nogen problemer i den retning, og Per og jeg er blevet meget klogere både på om det kan være en mulighed fremadrettet, og vi skal nu til at vurdere om det er noget vi vil give os i kast med.

Rent vejrmæssigt var det en gennemsnitlig sæson. Ikke fantastisk, men alligevel med en del gode chasedage. Vi så en enkelt, måske med lidt god vilje to, tornadoer i år, men til gengæld så vi skyformationer og skystrukturer som vi ikke har set før. Vi havde desuden andre gode oplevelser, bl.a. Elk Horn, tur på skydebane i Missouri, Corvette museet og country musikken i Nashville.

{zhgooglemap:073}
Desværre mangler ruterne for 15-18 maj på ovenstående kort, pga fejl i GPS loggeren.

Vi fik kørt et rekord antal kilometer - omkring 17000 - på de 24 dage vi lejede bilen. Når man ser bort fra første og sidste dag, samt en dag i Amarillo hvor vi stort set ikke kørte, giver det et gennemsnit på over 800 km. pr. dag. Det har været nogle lange dage i bilen. Den længste dag i bilen var på 1400 km. hvor vi kørte næsten uafbrudt fra kl. 07 til kl. 01 næste nat.

Det er et antiklimaks at have levet tæt op og ned ad hinanden i 3 uger, oplevet hinandens triumfer og frustrationer, lært hinanden rigtigt godt at kende og opbygget venskaber - og så med ét skal sige farvel til hinanden. Det efterlader et enormt tomrum, som det tager et stykke tid at komme over.
 
Som altid starter turen langsomt - man har hele 3 uger, men den sidste uge racer tiden afsted.
 
Det jeg vil savne er ..........
 

At søvndrukkent stå op og tjekke de første prognoser til den første kop kaffe.

At spise den elendige morgenmad på motellet, mens Weather Channel kører i baggrunden med alvorligt udseende værter der beder folk være opmærksomme på himlen om eftermiddagen og aftenen.

Forventningens glæde til dagen, når man pakker kufferten på værelset. 

At pakke bilen, hvor alle kufferter, tasker og ting efterhånden har deres helt faste plads.

Ikke at vide hvor man ender senere, når man kører ud fra motellet om morgenen.

Nomade tilværelsen hvor man pakker alt ned og senere alt ud igen 15-16 timer senere, et helt andet sted.

De lange dage i bilen, snakkende, slumrende og mediterende.

De små flækker og byer man kører igennem, med deres mange sjove, venlige og nysgerrige beboere.

Alle de nye mennesker man snakker med - både lokale og chasere.

De evigt skiftende landskaber, fra det bakkede Oklahoma med dens røde muld, over det flade Kansas hvor man kan se 100 km i hver retning, til Colorado's majestætiske bjerge. Fra de tætte skove i Illinois og Arkansas til sumpene i Louisiana. Fra prærien i Nebraska og South Dakota til "the corn belt" i Iowa, Minnesota og Missouri.  Texas indeholder alt det ovenstående :-)

At kunne genkende veje, steder og byer - og på en mærkelig måde føle at man er kommet hjem igen.

At møde chaservenner in the middle of nowhere på en støvet grusvej i Texas, og snakke som om det kun var et par dage siden man sidst sås.

At spise en af Kristinna's sandwiches eller wraps fra cooleren når sulten melder sig.

At købe Starbucks quad shot Latte og skulle gentage ordren 3 gange - fordi "Latte" udtales forskelligt i hver stat - og bagefter grine hysterisk i bilen af episoden.

At drikke en 70 cl Monster, mærke kicket og føle sig en anelse høj af koffeinen.

At tjekke prognoser og SPC undervejs til target area'et.

Spændingen ved at sidde i ens target area og se de første cumulus skyde op, men ikke vide om cap'en er for stærk.

Spændingen ved at følge en lovende storm og se rotation på GRLevel3, og samtidigt se den roterende wallcloud uden for bilvinduet.

Spændingen ved at høre hagl ramme bilen, og ikke vide hvor store de ender med at blive.

At se en tornadowarning poppe op på netop den storm man har valgt at følge.

At høre det normale radioprogram bliver afbrudt af en tornadowarnings ildevarslende toner.

At se skyformationer som man aldrig har set dem før, få gåsehud og bare ønske at dette sekund varer evigt.

At se en supercelles stroboskobagtige lyn og tabe kæben. At se lynet, samtidigt med at man hører tordenbraget der lyder som et pistolskud.

At ligge i hook'et på en tornadowarned supercelle i en by hvor tornadosirenerne tuder, og lettet konstatere at tornadoen misser byen.

At høre de samme sange i radioen 20-30-40 gange og kunne synge med på dem efterhånden. Og med ét komme tilbage til Tornado Alley når man høre dem igen hjemme i Danmark. At konstatere at 75 % af sangene indeholder ordene "blue jeans" :-)

Jeg savner jagten på et motel med ledige værelser efter en travl chasedag, jagten på den nærmeste Wall-Mart efter øl, jagten på et sted hvor man kan få noget at spise.

At sidde med Per og Kristinna til langt ude på natten og drikkke en øl eller margarita udenfor i over 20 graders varme og snakke og joke - vel vidende at man skal tidligt op næste dag, men man hygger sig så meget at man er ligeglad.

At gå efter is kl. 2 om natten på IHOP, bare fordi man har lyst.

At planke hegnet ind til den lukkede svømmepøl på motellet om natten.

De mange sjove oplevelser der også er på off-chase dage.

At få nye bekendtskaber og venner.

 
Nu skal sommeren og efteråret bruges på at gennemse og redigere det enorme video- og fotomateriale, og inden man ser sig om er det nytår.
 
Og derefter kommer chasers itch krybende.
 
Tak for i år :-)
 
 
 
Læst 2029 gange Senest ændret lørdag, 23 august 2014 10:29
Udgivet i 2014 Stormchase USA

Senest fra Thomas Dolmer Nielsen

Mere i denne kategori: « 31. maj 2014 7. maj 2014 »
Til toppen

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler