Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

Wall, South Dakota

Distance kørt: 777 km  |  Start: Super 8, Lincoln, NE * Slut: Frontier Cabin Motel, Wall, SD

{zhgooglemap:016}

I dag var en transportdag, hvor vi kørte til Wall i South Dakota for at være i stilling til den forventede chasedag tirsdag.

Man kan tydeligt mærke at vi er ude i USA's tyndt befolkede områder. Befolkningstætheden faldt omtrent exponentielt med antallet af kilometer vi kørte nordpå. Her er skiftevis lange præriestrækninger med naturlig bevoksning og enorme landbrugsområder. Man ved også at man er nordpå når man begynder at se bison-okser græsse. Men det er også en smuk del af USA. Her kan man få fornemmelsen af hvordan USA så ud oprindeligt. Hvordan det så ud, da de danske emigranter der tog det enorme skridt at emigrere til USA, ankom. 

Byen Wall hvor vi bor i nat, ligger langs Interstate 90 - en vigtig transitvej mellem nordøst og nordvest USA. Den er nok mest kendt for Wall Drug.

Wall Drug(store) blev grundlagt i 1931 og gav i starten ikke meget væsen af sig. Det var først da ejerens kone foreslog, at man kunne tilbyde gratis isvand til forbipasserende rejsende at forretningen blev en succes. Gennem årende har den vokset sig større og større, og huser i dag flere restauranter, en drugstore, en souvenir butik, et western museum m.m. Man tilbyder nu en kop gratis kaffe og en donut til krigsveteraner, nygifte, jægere, præster og andre.

Wall Drug's marketing er legendarisk, idet der er sat billboards op på en 800 km lang strækning af Interstate 80. Det årlige PR budget er på $400.000... Ingen i den nordlige del af USA er i tvivl om hvad Wall Drug er.

Vi har værelser på Frontier Cabins Motel. Det er lidt anderledes end hvad vi normalt overnatter på. Det består nemlig af hytter i stedet for værelser. Jeg kunne derfor sidde og skrive en del af denne blog på egen terrasse og nyde solnedgangen. Den ringformede solformørkelsen var ikke optimal her, men man kunne dg se en formørkelse af en smule af solskiven..

Vi fik aftensmad på en lille café i centrum. Jeg fik en yderst velsmagende bison-burger.

Jeg satser på at stå op ved 04:30 tiden i morgen, så jeg kan fange solopgangen i Badlands National Park. Ingen af mine rejsekammerater vil med, og det passer mig egentligt godt - uden det må misforståes.

Jeg vil nyde stemningen og følelsen af at være det eneste menneske på jorden derude i det smukke område. Det vil næsten være synd at spolere øjeblikket med snak og mange mennesker.

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Husk at vi er live hver eftermiddag (dansk tid) mellem kl. 18 og 19 hvor du kan stille spørgsmål til os. Se mere på vores LIVE side

Læst 1495 gange
Mere i denne kategori: « 19. maj 2012 21. maj 2012 »

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler