Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

4 dage til...

Så er nedtællingen for alvor gået igang. På lørdag kl. 11:25 letter flyet og vi ankommer efter planen engang lørdag nat (dansk tid) i Dallas. Vi har efterhånden fået styr på alt vores grej og gadgets - det er ikke småting vi skal have med.
Jeg kan i flæng nævne omkring 7 digitale- og videokameraer, 3 laptops, en ekstra skærm, laptop holdere, utallige kabler og stik + meget mere.

Prognoserne er ikke helt stabile for tiden, så det er meget svært at sige noget om vejrmønstret. Som det ser ud i dag, vil vores første chase dag blive mandag eller tirsdag, hvilket faktisk passer os fint, idet det vil tage en dags tid at sætte alt grejet sammen og konfigurere vores lejebil (en Ford Explorer eller noget lignende).

Vores amerikanske venner fra det Florida-baserede team Warmsector, har købt lidt mere elektronik ind for os:  Nemlig et par datakort til vores laptops, så vi kan anvende trådløst bredbånd i USA (bruges bl.a. til vores LIVE-streaming af video), en forstærker til mobil- og dataforbindelsen samt en scanner til aflytning  af vejrspotteres, politi o.a. radiokommunikation.

Heldigvis er hele problematikken omkring Influenza A (H1N1) tonet gevaldigt ned efter sidste uges voldsomme reaktioner. Vi har ikke nogen skrupler i den retning, blot vil vi nok tage nogle ekstra forholdsregler i brug omkring specielt håndhygiejne. Og så selvfølgeligt følge situationen løbende.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne blog, er du meget velkommen til at lægge en besked i min gæstebog. Jeg vil så efter bedste evne - og når tiden tillader det - forsøge at besvare dem undervejs.

Læst 1620 gange
Mere i denne kategori: 9. maj 2009 »

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler