Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

Teknisk Setup 2009


Vi havde en del flere tekniske hjælpemidler med i år, end sidste år. Jeg vil nedenfor som lovet forsøge at beskrive setup'et.

Mobilt bredbånd

2 Kyocera KPC680 Data Cards (1 som backup). Disse havde så vidt jeg husker 3.2 mbit/s teoretisk båndbredde. Vi købte desuden et flat rate data abonnement hos Alltel.
1 Peak Reception "Rockies" Extreme Dual-Band mobil forstærker + antenne.

Erfaringerne med dette var overvejende gode. Alltel har god dækning i det meste af midtvesten, undtagen i dele af Texas. Forstærkeren gjorde det muligt at få signal selv i yderområderne, langt fra byer, Interstates osv.
Man skulle dog være meget omhyggelig med at PCMCIA modemet ikke rykkede sig. Endvidere sad kablet til den eksterne antenne ikke særligt godt fasti modemet.

Videostreaming

Et stk Sony HD kamera som dash-cam, monteret med en Filmtools In-Car Windshield Camera Mount (sugekop)
Et stk Logitech web-cam pegende ind i kabinen
En bluetooth GPS

En laptop m. følgende software :

  • Webcam Max (til at kombinere streamen fra de to kameraer, at lægge tekster ind over streamen m.m.)
  • Adobe Flash Encoder (koder selve streamen)
  • Imap tracker software (til at publicere streamen og GPS position op imod Imap' server)

Vi var desværre i starten plaget af mange udfald og ustabil streaming. Dette skyldes ikke dårlig dækning (som var hovedårsagen sidste år), men derimød primært følgende 2 faktorer :

  • Løst stik mellem Sony kamera og PC. Når PCen mistede forbindelsen til kameraet gik programmet Webcam Max ned. I starten måtte alt genstartes når det skete, til sidst fandt vi dog en workaround så det ikke var nødvendigt. Forbindelsen røg ofte når forsædepassageren skulle ud eller ind i bilen, idet PCen ikke var fastmonteret.
  • Time out på datakortet. Hvis dataforbindelsen ikke blev brugt regelmæssigt (udover streamingen som vistnok benytter en speciel port), blev den lukket automatisk ned efter 10 min. Dette problem blev løst ved at installere et plugin til Firefox, som automatisk reloadede en internetside hvert minut. Spørg mig ikke hvorfor, men det virkede...

Desuden var vi lidt for ambitiøse mht kvaliteten af streamen. Tornadovideos.net - som hostede streamløsningen - anbefalede at man kørte med en bitrate på omkring 20-30 kbit/s upload, for at sikre en så konsistent videostream som muligt. I starten kørte vi med 24 frames pr. sekund for at sikre en jævn afviklet film. Ulempen ved dette var så til gengæld at billedet blev meget pixeleret. Vi gik derfor ned på 8 frames pr. sekund, og fik et fint billede som dog hakkede en smule.

Efter disse børnesygdomme kørte streamen faktisk OK. Selv d. 27/5, da vi blev overrasket i Texas af en heftig hagl-core streamede vi hele vejen igennem. Men da kl. var omkring 3-4 stykker om natten i Danmark, var der nok ikke mange der så det herhjemme.

Derudover havde vi en extra monitor på bagsædet, så skærmbilledet fra PCen på forsædet kunne se af bagsædepassageren.

En Uniden Bearcat BC346XT Scanner med ekstern antenne gjorde det muligt at følge med i radiokommunikationen mellem spottere og vejrtjenesten, samt politi og brandvæsen.

Der var også placeret en PC på bagsædet, som i teorien skulle kunne benytte forsædePCen's internetforbindelse. Dette havde vi dog store periodiske problemer med. På bagsædePCen var der installeret Baron Mobile ThreatNet og den fungerede derfor som backup på radar for forsædePCen, hvis internetforbindelsen skulle svigte.

På begge PCer var desuden installeret :

  • GRlevel3 (software til visning af vejrradar)
  • Delorme Street Atlas (navigation)
  • GPS Gate (deling af GPS til forskellige applikationer)

Alt det ovenstående isenkram bruger en masse strøm. Vi drev derfor rovdrift på bilens 12V system. 230 V udstyret (PCer + kamera + opladere) fik strøm via bilens indbyggede inverter samt en 175 W indkøbt inverter. Vores lejebil var på grund af forskellige uheldige omstændigheder, ikke den Ford Explorer vi havde bestilt, men derimod en stor Dodge stationcar. Det elektriske system havde derfor lidt svært ved at følge med nogle gange.

_MG_0058

_MG_1275

Filmtools In-Car Windshield Camera Mount
 
_MG_1277

Holux M-1000 bluetooth GPS (2 stk)

 

_MG_1228

Signal booster (Peak Reception "Rockies" Extreme Dual-Band)

_MG_1230

Hardwarebox til Baron Mobile ThreatNet (Indeholder interface mellem Antenne og PC)

_MG_1229

175W Power Inverter + kabelrod.

 

_MG_1232

Antenner til hhv. Signal booster og scanner

Udover kameraerne i blen bilen havde vi 3 Canon og et Nikon digitale SLR kameraer med diverse objektiver og tripods, 1 Sony HD video kamera, et highend Canon HD video kamera. Diverse ladere og et utal af kabler.

Til næste chase vil vi nok placere alt "passivt" udstyr i en kasse, så vi gerne skulle minimere problemerne med løse stik og kabler der falder ud. Endvidere investerer vi sikkert også i en trådløs bredbånds router, så begge PCer kan benytte internet trådløst.

Håber det kastede lidt lys over det tekniske. Er der uddybende spørgsmål så spørg endeligt...

Se tidligere blog-indlæg her : 2009 stormchase i USA.

 

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne blog, er du meget velkommen til at lægge en besked i min gæstebog. Jeg vil så efter bedste evne - og når tiden tillader det - forsøge at besvare dem undervejs.

Læst 1542 gange
Mere i denne kategori: « 29. maj 2009

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler