Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

Texas Panhandle


Rute : Abilene - Lubbock - Pampa - Silverton - Clarendon - Amarillo

Distance : 1000 km

 


Dagen i dag var dagen hvor der igen kunne chases i Texas Panhandle. Der var trængt fugtighed op fra det tropiske lavtryk der gik i land for et par dage siden. Et lavtryk over New Mexico ville give det nødvendige løft så bygerne kunne dannes.

Med hjælp fra Warmsector-teamet, som nowcastede fra Florida, havde vi udset os et target area mellem Lubbock og Amarillo.

Vi lå lige ½ times tid ved poolen, med så var det også afsted. Vi fandt en IHOP restaurant i Plainview og fik en gang frokost. Imens var konvektionen gået igang i området.

Da vi kom på vejen igen, var 2 markante celler poppet op i det allernordligeste Texas. Vi vidste at vi ikke måtte "panikke" og gå efter de første og bedste celler der poppede op, så vi ventede på at der skulle ske noget længere sydpå, hvor betingelserne for superceller var bedre.

Vi fandt et godt udkigspunkt og ventede. Vi udnyttede ventetiden ved at tage nogle time-lapse optagelser af de små celler der hele tiden skød op og faldt sammen igen.

_MG_1280

Ved 5 tiden følte vi at vi ikke kunne vente længere. De to celler vi havde haft kig på så bedre og bedre ud. Den ene var ved at krydse statsgrænsen til Oklahoma og den anden lå stadig i den nordlige del af Texas Panhandle. Begge celler bevægede meget langsomt mod syd-sydøst. Vi satte derfor kursen mod den celler der havde krydset grænsen til Oklahoma. Per fandt en kurs der ville bringe os på kollisionskurs med cellen og via det sparsomt forgrenede vejnet kom vi langsomt nærmere. Desværre for langsomt. Cellen bevægede sig nu mere sydøst og vi ville ikke kunne nå den. Vi koncentrerede os derfor om celle nr. 2, som vi ville have større mulighed for at nå, idet den kom direkte mod os.

I byen Memphis - umiddelbart før vi nåede supercellen - stødte vi på VORTEX2 karavanen. (VORTEX2 er et forskningsprojekt der i detaljer kortlægge tornadodannelse, etc.. Det består af flere hundrede forskere og omkring 100 biler - bl.a. kørende doppler radar'er, transportable observatorier, biler med måleudstyr + en masse andet. Projektet kører i 5 uger. Vi er stødt på dem flere gange, og vi føler de bringer uheld).

CRW_7594-02

CRW_7600-02

Vi kørte så langt væk fra dem som vi kunne og beundrede den flotte supercelle. Der lå nogle celler bag den, og efter nogen tid blev de til et stor system af celler (et såkaldt MCS = "Mesoscale Convective System").

Untitled_HDR2

Untitled_HDR3

Untitled_HDR4

Vi besluttede at stoppe for idag og tage videre for at være klar til tirsdag. Planen var at overnatte i Pampa - en berømt by i stormchaserkredse, idet byen er blev ramt af flere voldsomme tornadoer. På vejen kørte vi gennem flere voldsomme nedbørsområder med kraftige gust og voldsom torden. Krævende kørsel hvor jeg måtte koncentrere mig 100% På et tidspunkt var vi også ved at køre ind i et rådyr. Det stod i vejsiden og sprang ud på vejbanen, men drejede heldigvis af i allersidste øjeblik.
Desværre var overnatningsmulighederne ikke tilfredsstillende i Pampa, så vi kørte videre til Amarillo. Umiddelbart inden byskiltet holdt vi ind for at tage lynfotos. Det var et helt sindsygt lysshow. Lynene blinkede stroboskopisk og afslørede cellens struktur. Det blinkede inde i cellen og uden på cellen. Zig-zag lyn og krøllede lyn. Utroligt smukt.

_MG_1379

_MG_1382

_MG_1384

_MG_1387

I Amarilla fik vi værelser på days Inn . Natmaden blev indtaget på en døgnåben MacD.

Jeg håber på at lave den tekniske gennemgang idag i stedet for. Beklager forsinkelsen.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne blog, er du meget velkommen til at lægge en besked i min gæstebog. Jeg vil så efter bedste evne - og når tiden tillader det - forsøge at besvare dem undervejs.

Læst 1819 gange
Mere i denne kategori: « 24. maj 2009 26. maj 2009 »

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler