Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Flash back


Rute : Paris, TX - Oklahoma City, OK - Coldwater - Greensburg, KS - Pratt
 
Distance : 1040 km
Vejr : Solskin og spredte skyer, senere kraftig regn.
 


Vi troede vi havde god tid idag. Der var ikke udsigt til noget vildt vejr, så vi sov til kl 08:30. Efter en kop kaffe og lidt morgenmad trillede vi stille og roligt fra vores motel over til warmsector-teamet's motel et par km. fra vores. De var ikke stået op endnu, så vi tog en tur i Wal-Mart, fik en kop Starbucks og tog den helt med ro.
Det var derfor et chok da vores Baron-system pludseligt viste et 2% tornado-risk område i det vestlige Kansas. SPC havde efter analyse af de nyeste prognoser vurderet at der nu var en marginal chance for dannelse af superceller, med risiko for både store hagl og tornadoer. Vi fik derfor pludseligt meget travlt. Kl. lidt over 12 racede vi mod vest. I byen Ardmore stoppede vi ved en Subway (en fastfood-kæde der bl.a. er kendt for sine gode  sandwiches) til en gang sen morgenmad/tidlig frokost. Indenfor måtte vi igennem de sædvanlige spørgsmål omkring det at stormchase, men det viste sig også at en af de ansatte havde bedsteforældre der var danskere. Per fik sig en lang snak med ham, og det var ganske pudsigt at man lige skulle møde en sådan fyr i lige præcis den by og lige præcis den restaurant. Verden er nogle gange ikke særlig stor...



Derefter nåede vi igennem Oklahoma City og dens storbytrafik, og senere, da vi kørte mod nord var det en repræsentant fra Oklahoma Highway Patrol, der i sin patruljevogn holdt hastigheden nede. Han kørte foran os omkring 100 km og var aldrig over fartgrænsen. Frustrerende.
Imens var risk-området blevet opgraderet til et 5% område og de første celler var vokset op til superceller i det vestlige Kansas, helt ovre ved grænsen til Colorado.
Senere blev den ene supercelle tornado-varslet og en tornado blev spottet ved Garden City.
Vi kunne nu se de utydelige konturer af supercellen, mere end 100 miles væk.



Da vi endeligt slap af med patruljevognen i Woodward, blev sømmet hamret i bund. Alligevel blev vi overhalet af en anden chaser der havde mere travlt end os. Ham så vi 20 km senere, i vejsiden med en Highway Patrol bagved. Senere så vi en anden stormchaser der også var blev stoppet.
Supercellen havde nu kurs mod Greensburg.
Jeg fik et deja-vue undervejs, og det var ikke så mærkeligt. For ca. et år siden - d. 4. maj - kørte jeg på den samme vej (Highway 183 North), blot en times tid senere. Dengang lå der også en stor supercelle over området, med kurs mod Greensburg. I byen Coldwater kørte vi forbi den selvsamme benzin-tank som vi tankede på inden vi kørte ud af byen og så tornadoen, og uden for byen så vi de nye huse der var bygget på ruinerne af de ejendomme der blev jævnet med jorden, den intense nat for godt og vel et år siden (Læs mere her ). Jeg kunne genkalde de følelser jeg havde dengang.





Supercellen var nu blevet til en klump af mindre selvstændiige tordenceller, et såkaldt Mesoscale Convective System - forkortet MCS, men en enkelt celle lå lidt øst for selve MCS'en og udviklede sig stadig.
For et år siden blev vi stoppet af vraggods, telefonpæle m.m. nogle få km. fra selve Greensburg. Men nu havde vi uhindret adgang til selve bykernen.



Da vi havde kørt i mange timer, kaldte naturen på flere af os, så vi stoppede ved den eneste benzintank i Greensburg, mens mørket sænkede sig. Imens vi således trådte af på naturens vegne, var MCS'en på vej ind over Greensburg med en veludviklet shelf-cloud, hyppige lyn og voldsomme tordenbrag. Det må have vækket nogle traumatiske minder for de stakkels indbyggere. Det var rystende at se at byen stadig ikke - over et år efter katastrofen - var kommet længere i udviklingen. Vi planlægger at komme tilbage imorgen i dagslys og se nærmere på byen.







Efter det korte stop kørte vi østpå, for igen at komme foran systemet. Lige uden for Greensburg så vi i lynglimtene en stor wall-cloud (et område i skyen som tornadoen ofte udspringer fra). Vi stoppede for at optage video men var nødt til hurtigt at fortrække, idet vi på Baron-systemet så meget voldsomme og turbulente skybevægelser lige over os.

Resten af natten gik med at følge systemet, der dog blev mere og mere uorganiseret. Vi opgave derfor lige efter midnat, og kørte mod Pratt, hvor det efter møje og besvær lykkedes os at finde nok motelværelser til alle på Econo Lodge.

Per havde været chauffør hele dagen og klarede det super godt.

Læst 1478 gange
Mere i denne kategori: « 7. maj 2008 9. maj 2008 »

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler