Vi trak den lidt i ørene mht mødetid, idet vi havde planlagt at spise morgenmad på IHOP - International House Of Pancakes. Vi havde bare ikke taget højde for at det var Mors dag. Det betød at der var lang kø til at få bord.

Dagen i dag var rimelig trviviel. Vi skulle køre os i stilling til søndag, hvor SPC har et slight risk i New Mexico. Vi bestemte os derfor til Roswell som mål.

Vi spiste morgenmad kl. 08:30.

Tjekud på hotellet var kl. 12, så da vi spist fælles morgenmad kl. 08:30 tog jeg lige en times tid mere på øjet. Så havde jeg også energi til at færdiggøre blog'en.

Som jeg skrev i går var det et meget nedslidt motel vi boede i sidste nat. Det blev ikke bedre af, at da jeg havde afsluttet denne blog ved 1:30 tiden ankom et selskab med meget højrøstede og selskabeligt overrislede mexicanere på værelset lige ved siden af mit.

Dagen startede godt... Udover de sædvanlige vafler og toastbrød var der brød med kerner og omelet og bacon til morgenmad. Det lykkedes os næsten at blive mætte, hvilket absolut hører til sjældenthederne.

Lad mig indrømme at denne blog bliver meget kort. Der skete nemlig ikke meget andet end at vi transporterede os selv fra Norman, Oklahoma til en ydre forstad til Houston. En tur på 650 km.

Dagen i dag blev tilbragt i Norman, Oklahoma. Danny havde feber og var i det hele taget ret sløj, så vi forlængede vores ophold med en enkelt dag. Vi fik adressen på en læge der kunne se på Danny, og ved 12-tiden kørte vi ud for at finde klinikken.

Dagen i dag var rimelig kedelig rent vejrmæssig. Der var godt nok slight risk i et meget langt bælte fra Mexico i sydvest til de store søer i nordøst, men de bedste værdier mht til shear (som er en vigtig faktor for dannelse af roterende storme og tornadoer) ville være i det nordøstlige Oklahoma og sydøstlige Kansas.

Ahhh, sikke en forskel en god nats søvn kan gøre. I går aftes var vi næsten bevidstløse af træthed efter vores førstedagschase, men i morges kunne vi starte på en frisk.

Vejrudsigten pegede på en gentagelse af igår : byger som opstod på drylinen.

Så er vi ankommet til Dallas. Som sædvanlig en lang flyvetur som virkeligt trak tænder ud, men fordi vi havde opgraderet vores pladser til premium, havde vi 10 cm mere benplads, et ryglæn der kunne rykkes længere tilbage og fri adgang til drikkevarer. Det gjorde turen lidt mere tålelig.