Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Pikes Peak og thundersnow

Distance kørt: 708 km  |  Start: Days Inn, Colorado Springs, Colorado * Slut: Days Inn, Amarilo, Texas

{zhgooglemap:064}

Dagen i dag var helliget sightseeing. Det vilde vejr lå langt nede sydpå i New Mexico - uden for vores rækkevidde. Allerede i går besluttede vi os for at køre op på Pikes Peak, et bjerg på ca. 5000 meter lige uden for Colorado Springs. Der går en 2-sporet asfalteret vej hele vejen op til toppen, så bjerget er det mest besøgte i hele det kontinentale USA.

Jeg havde sat vækkeuret til kl. 05:30 i morges for at se hvordan solens første stråler ville se ud på Pikes Peak. men det var ikke som forventet, så jeg krøb i køjen igen og nappede et par timer mere på øjet. Kl. 07:30 skulle jeg havde været i motellets pool, men der var ikke låst op. Det blev derfor til lidt prognosekiggeri og diverse på PC'en.

Vi kørte mod Pikes Peak ved halv ti-tiden og selv om vejrudsigten havde lovet regn i området var bjergtoppen stadig synlig da vi startede opkørslen.

Rangeren ved indgangen fortalte os, at det sneede på toppen, og at selv om der stadig var åbnet helt til toppen, kunne der evt. blive tale om at lukke på et tidspunkt.. Skydækket blev lavere efterhånden som vi kom op i højderne.

Det var utroligt smukt. Hvert hårnålesving afslørede nye detaljer og imporende udsigter over Colorado langt neden under.

Enkelte steder holdt vi ind på vigepladser og nød udsynet.

Vi var nået ca. 3000 meter op da vi nåede den nederste del af skyerne. Temperaturen var faldet til omkring 5-6 grader og små snefnug begyndte at fylde luften.

Vi så sågar en cykelrytter på vej op i det ekstreme vejr - I KORTE BUKSER !!!  Med tanke på det der skete efterfølgende håber jeg seriøst at han er OK....

Det blev tættere og tættere og da vi var næsten helt op blev vi stoppet af en afspæring. Sneen faldt tæt på toppen nu og vejene var for glatte. Jeg lagde mærke til en summende lyd da jeg stod  ud af bilen. Det var vores 1 meter høje scanner antenne der åbenbart var ved at blive ladet med den statiske elektricitet som sneen genererede. Pludsligt rumlede et tordenbrag. 

Jeg gik lidt op ad skråningen med Kristinna. Igen bemærkede jeg en summende, gnistrende lyd som kom en gang imellem. Jeg tænkte det var mit kamera som jeg bar i remmen på skulderen. Indtil jeg tilfældigt pegede op i mod en klippeformation, så var den der igen. Jeg bøjede pegefingen, så forsvandt den. Jeg strakte den igen og så var den straks igen. Det lyder helt vanvittigt, men jeg var åbenbart så statisk ladet, at bare det at jeg strakte min pegefinger var nok til at spændingsfeltet ændrede sig så min finger summede. Jeg begyndte at blive lidt betænkelig over at vi gik på en bjergside med torden over os, men samtidigt var det så absurd og komisk på samme tid, at jeg måtte vise det til Kristinna.

Vi hørte dæmpet igenem den tætte sne en stemme, som advarede mod at bjerget nu var så elektrisk ladet at der var fare for at blive ramt af lynet og man evakuerede derfor bjerget. Samtidigt ville sneen tage til, og vejen ned ville blive glat. det var en ranger fra US Park service der i sin tjenestevogn advarede folk via højttaleren. Vi gik derfor ned til Per, som havde valgt at filme nede ved bilen. sneen tog til på vej ned og der kom flere tordenskrald. Godt vi var taget ned. Der lagde sig hurtigt et 2-3 cm lag som gjorde vejen fedtet og lumsk.

Næsten nede var der obligatorisk bremsetjek. På grund af den krævende nedkørsel, kunne der være fare for at bremserne var overophedede, og temperaturen på bremseskiven blev derfor målt med et IR termometer. De biler der havde for varme bremser, blev bedt om at køre ind og holde et stykke tid indtil skiverne var kølet ned igen. Vores temperatur var 160 grader Fahrenheit, så vi fik en thumps up og et "You're good".

Vi fik en af Kristinna's fantastiske sandwiches til frokost og kørte videre mod Amarillo, hvor vi på grund af Memorial weekend (den største helligdagesferie i USA, hvor man hylder de faldne i USA's krige) havde bestilt værelser både fredag og lørdag.

Undervejs kørte vi igennem flere områder med byger. Nogle blev severe warned. Vi nåede stat nr. 15 på denne tur - nemlig New Mexico...

State Trooperne fik heller ikke ram på os i dag - de havde travlt med andre ting...

Vi nåede Amarillo ved 21:30-tiden. Vi skulle havet været ude og have den obligatoriske Big Texan steak, men desværre ophørte den gratis limousine service til restauranten netop kl. 21:30, så vi aftalte at vente til i morgen. Middagen blev derfor indtaget på en Denny's.

Læst 1874 gange
Mere i denne kategori: « 22. maj 2014 24. maj 2014 »

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler