Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

29. april 2010 - Squall-line

 

Rute : Dallas/Fort Worth - Okla City - Wichita - Salina - Concordia -

Distance : ca. 900 km 

 

Vågnede kl. 5 i morges og opgav enhver idé om at sove mere - må være jet-lag...! Men jeg fik da skrevet blog'en fra igår plus et par andre småting. Mødtes med Per og Kai-Asle til morgenmad ca. et kvarter over otte, efter at have snakket med børnene via Skype.

Vi fik rigget bilen til så godt vi kunne. Vi oplevede igen lidt småproblemer med det elektriske system, når vi satte for meget udstyr til ad gangen.

Der rigges til...

Kai-Asle rigger Baron Mobile Threatnet til

 

På et tidspunkt kortsluttede en af vores invertere, og det resulterede i at bilens indbyggede "crash detection" blev aktiveret. Bilen ringede simpelthen op af sig selv til en alarmcentral, og i løbet af 2 sekunder var der en medarbejder i røret, som sagde at de havde modtaget et nødopkald fra vores bil !!! Kai-Asle, som sad foran på det tidspunkt var helt paf, men måtte forklare at der altså ikke var noget galt. Forklaringen er, at bilen er udstyret med rimelig avanceret teknologi, som registrerer hvis bilen er udsat for en påkørsel, vælter, er i brand, kortslutter m.m. og selv kontakter alarmcentralen, i tilfælde af at føreren og evt. passagerer er kommet til skade og ikke selv kan gøre det. Hvis man ikke svarer, eller hvis man vitterligt har været ude for en ulykke, kan alarmcentralen ud fra bilens GPS selv finde ens position og rekvirere hjælp.

Vi forsøgte at få vores Baron Mobile Threatnet op at køre, men måtte opgive pga vores modtager ikke blev aktiveret korrekt. Dernæst prøvede vi at sætte et af vores nye datakort i den nye bredbåndsrouter, hvilket lykkedes delvist. Vi fik forbindelse gennem den, men ikke at få den sat op som mobilt hotspot. Det prøver vi igen i morgen.

Vores Suburban er en tørstig dame - til gengæld har den ca. 90 liter i tanken

Foto : Per Christiansen

Vi satte kursen nordpå. SPC havde et slight risk ude med en tornadorisiko på 5% i det nordlige Kansas og videre nordøstpå ind i Nebraska og Iowa. Vores forventninger var egentligt ikke særligt store, vi ville primært nordpå for at være i en fornuftig position til i morgen. Vi blev derfor positivt overraskede over at se en ganske pæn cb vokse op i horisonten, da vi var ca. 50 miles syd for Wichita.

Syd for Salina, Kansas

Den holdt ganske pænt ved og voksede godt i størrelse hele tiden. Da vi havde passeret Salina, holdt vi ind og fotograferede den.

Kraftigt udviklingsstadie

Foto : Kai-Asle Sønstabø

Da vi var omkring 30 miles fra den, måtte vi erkende at den slap fra os. Men der lå flere nye celler sydvest for den. Vi kørte derfor mod vest, og den første celle vi krydsede viste snart tegn på en begyndende wallcloud.

En begyndende wallcloud under skybasen

Den udviklede sig kraftigt og kom nærmere og nærmere. Og hvad værre var : Den havde også hagl med sig - hagl på omkring 4 tommer. Men wallclouden var meget tydelig og defineret, og den havde endda en flot inflow cloud.

Shelfcloud

Wallcloud og inflow tail (den lange "pølse" der forsvinder bagud)

Et par km. tættere på...

Shelf cloud md Kai-Asle i forgrunden

Vi skal køre NU !!!

 

Vi blev lige stående 2 minutter for længe, så da vi kom afsted var nedbørsfeltet få hundrede meter bag os og kom hastigt nærmere. Vi måtte østpå - og det skulle gå stærkt. De første regndråber ramte bilen mens vejen bag os forsvandt i nedbør. Vi fandt den første og bedste vej mod øst og susede ned af den, mens de første hagl ramte bilen. Kort efter var vi indhyllet i nedbør i form af både regn og mindre hagl. Jeg satte farten op, men det var meget svært se selve vejen selvom viskerne kørte på fuld kraft. Per assisterede med korte bemærkninger som : "lidt til venstre" eller "du kører midt på vejen" - hvilket hjalp, for jeg kunne vitterligt næsten ikke se en pind. Samtidigt var vejen meget fedtet, så jeg skøjtede flere gange af sted fra side til side. Vi kom endeligt ud af nedbørsefeltet, men nu kom et nyt dilemma : Vejen sluttede 2 km længere fremme, så skulle vi køre mod nord eller syd ? Mod nord lå nedbørsefeltet, og mod syd lå en wallcloud med en mulig tornado. Pest eller kolera. Vi valgte kolera (syd), idet sigtbarheden var meget bedre, og nedbørsfeltet bag wallclouden var ikke så massivt. Vi kom kort efter ind i en lille by, hvor vi kørte bilen ind under et overhæng på et fortov og lod nedbørsfeltet passerere over os.

Puha, det var sgu tæt på, for tæt på. Scener fra sidste år hvor vi som bekendt flere gange blev fanget i hagl-corer kørte genmem mit hovede.

Vi streamede hele vejen og på et tidspunkt havde vi 500 viewers på vores stream - 500 personer som sad og fulgte med i hvad vi så. Vi lå konstant i top ti på listen over streamere, det meste af tiden endda i top 3 og et par gange havde vi flere seere end Reed Timmer :-)

Vi kunne se på radaren at der blev ved med at kommer nye celler op fra sydvest, så vi bestemte os for at køre til Beatrice og finde et motel, idet cellerne havde kurs mod byen. Vi ville så i ro og mag kunne sidde på motellet og nyde de kraftige byger der trak forbi. Vi krydsede bygrænsen ved 21-tiden og fik 3 værelser på New Victorian Suites Motel i centrum. De 2 kvinder der stod i lobbyen på motellet synes det var vældigt spændende det hele og ville gerne med os på stormchasing. Men vi havde bare lyst til at komme op og læsse af på værelserne og videre ud at få noget at spise. Vi havde kørt i omkring 12 timer og kun fået morgenmad. Vi havde mulighed for at upgrade vores værelser for 5 $ til såkaldte business-suiter med ekstra plads hvilket vi accepterede. Desværre var der kun 2 tilbage af dem, men det havde en jaccuzi-suite som de gerne ville give til samme pris. Om vi ville have noget imod det ? Det endte med at jeg fik jaccuzi suiten, men jeg agter ikke at bruge den... :-)
Da vi læssede bilen af, kom endnu et hold stormchsere ind på P-pladsen. Det var turgruppen "Tempest Tours". Vi snakked med lederen, som til vores overraskelse oplyste at han havde et par danske mediefolk med på bagsædet. Jeg tænkte straks på Peter Tanev og Anders Brandt, idet de jo ikke kunne finde noget på egen hånd sidst de var derovre i 2006. Men det viste sig at være at par freelance journalister, Lasse Engelbrecht Jensen fra Austin, Texas og Thomas Hass fra Maryland som var ved at lave et indslag til Jyske Bank Web TV.
Vi snakkede også med en anden chaser, som kom alene, Jim Walker. Han havde været på samme storm som os. Vi snakkede lidt sammen og vi fortalte at vi var danskere, hvilket ikke gav nogen synlig reaktion. Det var først da vi sagde at vi var Chase Team Denmark at han sagde "You're the Chase Team Denmark ?? Wov, it's very nice to meet you guys !  I've seen you on TVN !". Det er da super fedt at andre chasere nu ved hvem vi er, og det virker som om de respekterer os. Jeg husker da vi startede i 2006 og ingen kendte os. Dengang var det os der kunne kende de andre og ikke omvendt.

 

Se tidligere blog-indlæg her : 2010 stormchase i USA.

De fotos jeg lægger oppå siden vil være vandmærkede. Hvis du ønsker en kopi uden vandmærke (evt. til mediebrug), så kontakt mig på : e-mail

 

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne blog, er du meget velkommen til at skrive en kommentar under denne artikel eller lægge en besked i min gæstebog. Jeg vil så efter bedste evne - og når tiden tillader det - forsøge at besvare dem undervejs.

Læst 1651 gange
Udgivet i 2010 Stormchase USA

Senest fra Thomas Dolmer Nielsen

Mere i denne kategori: « 28. april 2010 30. april 2010 »
Til toppen

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler