fredag, 07 oktober 2016 21:13

Matthew : Florida ånder lettet op...

Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Matthew's bane de næste dage Matthew's bane de næste dage Accuweather

Som prognoserne lagde op til i går aftes skulle Matthew i dag have gået delvist i land på Florida's østkyst, med meget omfattende ødelæggelser til følge.  Som ved alle prognoser er der en vis usikkerhed, og på trods af at de fleste prognosemodeller havde orkanen til at gå i land var der også enkelte modeller der havde Matthew til at holde sig ude over havet.  National Hurricane Center's officielle prognose lå et sted imellem.

Lykkeligvis for borgerne i Florida holdt Matthew sig ude over land og svækkedes til en kategori 3 orkan. Alligevel blev kysten ramt af vindstyrker på omkring 140 mph - hvilket svarer til over 49 m/s. Kun omkring Cape Canaveral var øjemuren tættest på kysten. Foreløbigt er der kun meldt om begrænsede skader og et enkelt dødsfald i Florida.

Der er stadig risiko for omfattende oversvømmelser i det nordlige Florida og på grænsen til Georgia. Flere counties er under Flash Flood Warnings.  Matthews videre bane fører den tæt op forbi Georgia, South og North Carolina, hvorefter den laver et sydgående loop og muligvis rammer Florida igen - men kun som en tropisk storm.

Læst 19245 gange Senest ændret tirsdag, 09 februar 2021 13:35

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler