Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Vi blev dog slemt skuffede da vi så, at Motel 8's "Super Starter Breakfast" kun består af donought's og kaffe...
Det kan og vil 3 sultne chasere ikke nøjes med, så vi gik ind i restauranten ved siden af og fik et mere solidt morgenmåltid bestående af æg, bacon og vafler.
Derefter var det ud af vagten. Dagens mål var det centrale/østlige Nebraska, hvor vi ville være i venteposition til tirsdag.
Inden vi kørte, havde vi tjekket de sidste radarbilleder, og der lå en linie af kraftige byger vest for os - lige i den retning vi skulle køre. Vi besluttede derfor at chase dem. Allerede på vej ud af byen kunne vi se at horisonten var mørk.

 

Vi havde endnu ikke kørt en time, da vi hørte en radiostation advare mod en severe thunderstorm og bede folk om at søge beskyttelse. Der blev remset en masse bynavne og stormens forventede ankomstspunkt til den pågældende by op. Et øjeblik efter gik alarmen på vores weatherradio igang. Så var vi helt oppe at køre. Med hjælp fra vores nyindkøbte GPS software, kunne vi hele tiden holde os up to date med vores egen position i forhold til stormen. Vi stoppede et par gange undervejs mod stormen og tog fotos.

 


Men ak, netop som vi var et par miles fra den, blev warningen afblæst og erstattet af en watch. Den havde mistet noget af sin kraft og var nu ikke længere en fare for "life & proporty". Vi havde dog fået en forsmag på hvad der forhåbentligt venter os imorgen, tirsdag. Vi lavde et data- og kaffestop i en lille by tæt ved Arkansas City, og konstaterede at en ny celle var under udvikling nord for os. Vi hoppede ind i bilen igen og kørte - godt hjulpet af GPS'en (det var dæl'me en god investering!!) - af små lande- og markveje mod tordencellen. Desvære blev den aldrig rigtigt til noget, det eneste vi mærkede var nogle bløde hagl.
Vi genoptog derfor vores planlagte rute mod Nord - nærmere bestemt byen York, Nebraska. Den ligger lige i "Slight Risk" området og har gode vejforbindelser i alle retninger.
Vi ankom, efter et forsinket frokoststop i en diner på et truckstop lige efter statsgrænsen, ved 20-tiden.

Vi opdagede hurtigt at Applebees (rigtig god mad), Wall-Mart Supercenter (Øl, Is og Sandwich) samt Starbucks (Kaffe) lå indenfor behagelig rækkevidde, og vi besøgte dem i nævnte rækkefølge efter vi lige havde kigget på lidt modeldata.
Da vi kørte ind på Wall Mart's parkeringsplads opdagede vi en pickup med en speciel overbygning på. Der var bygget et skelet med vinduer på ladet, og et gitter der kunne sænkes ned over forruden. Øverst var en vindmåler. Med andre ord den perfekte chaserbil. Da vi kom ud igen var den kørt og vi regnede ikke med at se dem igen. Det var derfor en glædelig overraskelse da vi stødte på den igen ved Starbucks. Vi gik over til dem og fik en kort snak med de 3 fyre der sad i den. Det viste sig at de var "filmmakers" og en del af en støre chaserkaravane som holdt til hos "Days Inn" ved siden af vores Super 8 Motel.
Af andre enheder i karavanen kan nævnes : Discovery Channels IMAX film "tank" - også kaldet TIV (Tornado Intercept Vehicle)

Center for Severe Weather Research's DOW (Doppler On Wheels) - med andre ord en transportabel vejrradar.

 

Vi spurgte dem om det var OK at vi hægtede os på deres karavane, og de sagde at de ikke kunne se noget galt i det.
Så vi er med andre ord meget optimistiske mht i morgen. Dels fordi vi åbentlyst har valgt det rigtige targetarea, og dels fordi vi nu kan følges med andre erfarne og proffesionelle chasere. Vi har aftalt at spise morgenmad kl. 8, og derefter observere vejrsituationen til kl. ca 11, hvor vi skal tjekke ud. Derefter vil vi lægge os i venteposition uden for Days Inn og rykke når chaserkaravanen kører ud.

 Se videoklip fra de sidste par dage 

{wmv}Coffeyville{/wmv}

Læst 1617 gange Senest ændret fredag, 27 marts 2015 09:24
Mere i denne kategori: « 22. maj 2006 24. maj 2006 »

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler