Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

 

Abilene, my Abilene

Distance kørt: 550 km  |  Start: Comfort Inn, Norman, TX * Slut: Days Inn, Abilene, TX

Vi havde forholdsvis god tid i dag, fordi vi skulle trille lige så stille mod det centrale Texas, hvor der er forudsagt lidt vildt vejr onsdag eftermiddag.

Vi benyttede derfor lejligheden til at besøge Storm Prediction Center - SPC. Marc Austin - vores vært ved barbequen forleden - arbejder i samme bygning i den "normale" vejrtjeneste.

I har og vil mange gange høre os skrive og tale om SPC, så det er vel på sin plads at skrive lidt om denne specielle og uhyre vigtige funktion.

 

SPC's mission er som alle mission statements meget højtflyvende og lyder :

 

"The Storm Prediction Center exists solely to protect life and property of the American people through the issuance of timely and accurate watch and forecast products dealing with tornadoes, wildfires and other hazardous mesoscale weather phenomena."

Rent administrativt ligger SPC under NCEP (National Centers for Environmental Protection), som igen ligger under NWS (National Weather Service).

Deres ansvar er at advare om fremtidige vejrsystemer, som potentielt kan skabe farligt vejr, dvs kraftige ødelæggende tordenbyger, tornadoer, snestorme m.m. Hvor andre grene af vejrtjenesten kigger på alt slags vejr, fokuserer de i SPC udelukkende på "problem-vejret" og de er derfor extremt dygtige forecastere af det vi kalder konvektivt uvejr.

Der er på alle tidspunkter mindst 3 og op til 5 på vagt ad gangen.

De udsender dagligt en række faste "Outlook" som vi også skæver til. De dækker perioderne Dag1, Dag2, Dag3 og endeligt Dag4-8. I disse Outlook's kategoriseres risikoen efter sikkerhed i prognoserne og udbredelse : SEE TXT, SLIGHT RISK, MODERATE RISK OG HIGH RISK.

Når betingelserne for uvejret (stormene) er ved at være tilstede udsendes også en række andre produkter. Først udsendes en såkaldt Mesoscale Discussion, dvs en faglig beskrivelse af de faktorer der muligvis vil give uvejr. Den er egentligt rettet mod de lokale vejrtjenester, og således skrevet i et tungt fagligt sprog.  Det efterfølges ofte af et Watch som er en slags forvarsel.  Er der risiko for særligt farligt vejr, f.eks. udbredt tornado dannelse, derecho's etc. kan de vælge at sætte predikatet "PDS" på. Det betyder "Particular Dangerous Situation".  Men det sker kun hvis der i forvejen er "High Risk" på dagen.
Og her gives stafetten så videre til den lokale gren af vejrtjenesten. Når uvejret er opstået udsender de en "Warning" , dvs en advarsel som sendes tl radio- og TV stationer.

Modsat hvad mange tror udsender SPC ikke Warnings. Det ansvar ligger hos den lokale vejrtjeneste.

I SPC arbejder de absolut skarpeste hjerner i USA (og sandsynligvis også i verden) indenfor viden om og forudsigelse af såkaldt mesoskala uvejr. Mesoskala systemer er mellem 10 og 100 km i horisontal udbredelse, så SPC laver f.eks. ikke prognoser for f.eks. orkaner (men dog for mulige tornadoer ifm orkaner).

Vi har før besøgt SPC, men da vi ikke havde de fornødne tilladelser måtte vi dengang stå og trykke næserne flade mod ruden ind til de hellige haller. Denne gang var vi bedre forberedt og havde nu i princippet adgang til at komme ind, hvis vejrsituationen tillod det.

Det gjorde den heldigvis. Vi blev mødt af SPC's Operations Chief, William F. Bunting. Han guidede os ind i selve SPC, hvor vi fik en snak med de forecastere der var på job. Vi fik deres vurdering af situationen onsdag og i weekenden, og vi fik en introduktion til de værktøjer de bruger, deriblandt også nogle vi ikke kender. Uhyre spændende !

Vi hilste iøvrigt på flere af Marc's venner som havde været med til barberquen i søndags - her iblandt Jonathan og Gabe.

SPC og NWS har en fælles café, som med en vis porton humor kaldes for "Flying Cow Café" (I en af de mest berømte tornadofilm "Twister" er der en scene hvor man ser nogle flyvende køer i luften omkring bilen som Bill Paxton og Hellen Hunt sidder i). Vi var nede for at købe et par souvenir T-shits og mødte disse festlige damer :-) De har iøvrigt deres egen stenovn til pizza bagning, men dem var der ikke tid til at smage på.

 

William F. Bunting er desuden en meget venlig herre som selv er interesseret i at chase. Han havde bl.a. fotograferet et fænomen som meget sjældent fanges på kameraet, nemlig et microburst.

Microbursts er et meget lokalt, men meget kraftigt og destruktivt vindfænomen der opstår ifm. visse typer tordenbyger. Det består af en voldsom faldvind, som når den rammer jordoverfladen bevæger sig ud i alle retninger og indeholder hvirvler som er meget svære, for ikke at sige umulige forudsige. Fænomenet kostede mange menneskeliv i forbindelse med fly-ulykker, indtil Ted Fujita ("faderen" til Fujita-skalaen) lavede en overbevisende analyse af fænomenet i 1985 efter en fly ulykke i Dallas. Analysen og teorien var årsagen til at flyselskaberne begyndte at træne piloterne i at håndtere micobursts.

William ville desuden gerne se vores køretøj med udstyret installeret, men da vi var færdige og kunne vise ham bilen, var han desværre ikke mulig at få kantakt med.

Så gik turen mod Abilene. Ifølge GPS'en ville det tage 4,5 time at køre derned, men det skulle tage meget længere viste det sig.

Ført rendte vi ind i en del vejarbejde som medførte en del omkørsler. Dernæst stoppede vi ca. halvejs i Wichita Falls og spise til aften. Det blev på Chili's, og hvad andet kunne jeg tage end boneless buffalo wings og en Samuel Adams Lager fra fad ?

Da vi gik ud fra restauranten i det tiltagende tusmørke lagde vi godt mærke til en skybræmme mod syd. Vi tænkte ikke over det før mørket var faldet på og vi kunne se lynene som sprang inde i skyerne. Vi fik hentet et radarbillede før internetforbindelse svigtede og kunne se en klump med tordenceller der lå nord for Abilene.  Ikke noget særligt vildt, men der var pæn lynaktivitet, så den måtte vi da selvfølgelig se nærmere på.

Vi ændrede derfor kurs mod den. Snart var vi ikke mange kilometer fra den, og kunne beundre de flotte lyn der både sprang inde i skyen og fra skyen til jorden.  Som sagt ikke noget helt vildt efter amerikansk målestok, men alligevel kraftigere end noget jeg har set i Danmark. Vi blev hurtigt indhentet af regnfeltet, og besluttede så at køre videre mod bestemmelesstedet, Abilene.

Vi ankom omkring midnat og blev lidt forsinket igen fordi nogle af motorvejsfrakørslerne var lukket pga vejarbejde, men endte alligevel med at vi fik værelser på Days Inn.

I  morgen står den så forhåbentlig på chase, i området vi er i. Vi beklager meget at streamen stadig ikke er på plads. (Det lyder efterhånden som en ridset plade, jeg ved det. Men jeg lover vi gør hvad vi kan..)

Stay Tuned....

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Vil du læse mere? Læs Kai-Asle Sønstabø's blog og se hans vinkel på dagens begivenheder. Klik her for at komme til hans side

 

Læst 601 gange
Mere i denne kategori: « 13. maj 2013 15. maj 2013 »