Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

We're back !

Distance kørt fløjet : 6000 km  |  Start: København, Danmark * Slut: Dallas, Texas 

Dagen i dag trak virkeligt tænder ud....

Vi ved af erfaring, at rejsen er udmattende, men forskellige årsager gjorde årets udrejse udfrordrende.

Det startede i Kastrup Lufthavn. Normalt plejer vi at kunne få printet boardingpas ud til hele turen, men af en eller anden årsag kunne vi kun få printet til Amsterdam. Ifølge Deltas system skulle vi flyve over Detroit (og ikke JFK) som vores egen flyveplan anviste. Vi ventede i 1½ time før der kom en endelig afklaring på det. I mellemtiden stod familien trofast og ventede  på at kunne komme til at sige farvel.  Det blev som sædvanligt svært at sige farvel til Christian og Maria og jeg ved at jeg kommer til at savne dem.

Vi kom i luften til tiden.  Det var det nemme "ben" til Amsterdam og var overstået på lidt over en time. I Amsterdam fik vi nye boardingkort til turen til JFK, men det kunne stadig ikke lade sig gøre at få til den sidste del af rejsen, mellem JFK og Dallas...

Vi havde som sædvanligt bestilt Economy Comfort billetter og nød godt af den extra benplads i mellem kabinen. De 7:45 timer gik derfor reletivt nemt.  Jeg havde set frem til indflyvningen til New York, men desværre blev udsigten skæmmet af et tyndt skydække og let regn under landingen. Og så startede problemerne....

 

Vi havde 3 timer før vores næste flyvning startede. Da vi nåede immigration området og så det enorme bølgende menneskehav, blev vi bekymrede for om de 3 timer var nok. Vi stilte os dog i kø, og det gik smerteligt langsomt.

Vi var nået næsten en trediedel igennem, da vi blev gjort opmærksom på at hvis man havde en anden flyvning indenfor 3 tmer, kunne man stille sig over i en speciel kø, hvor de gik væsentligt hurtigere.

Tju-hej hvor det så gik. Vi kom igennem immigration inden for rekord tid. Så skulle vi finde vores baggage og have den gennem tolden. Efter tolden re-checkede vi så baggagen igen til den sidste del af rejsen. Man kan så stille sig selv det spørgsmål, hvorfor man skal hente sin baggage for kun at aflevere den igen kort tid efter...  Men det er et spørgsmål om sikkerhed, dvs. at de ikke vil have uafhentet baggage med på flyet, hvor en passager checker baggage ind i København eller Amsterdam og ikke selv er med på flyet.

Det sjove kom så da vi skulle hente boardingpass til den sidste del af rejsen fra JFK til Dallas.  Der blev kradset en del i hovedbunden bag skranken, fordi det så ud som om vi skulle have været rejst via Detroit... (Havde vi ikke hørt det før ?)...

Vi fik igen forklaret at vi havde billetter og sædetildelinger til JFK -> Dallas og efter 45 frusterende minutter lykkedes det den tappert arbejdende Delta-assisstent at give og boardngpass til afgangen.

Vores fly skulle oprindeligt lette kl. 15:30, men var nu blevet udsat til kl. 16:25. Øv, så røg vores tidlige ankomst til Dallas, men det var der jo ikke noget at gøre ved.

Vi skulle over i en anden terminal for at kunne boarde flyet til Dallas. Der gik et tog mellem de to terminaler, men vi valgte at gå de små 1000 meter det drejede sig om. Da vi kom udenfor lagde vi godt mærke til de saftige cumulus'er der var begyndt at bygge op, men tænkte ikke nærmere over det.  Vi fik lidt at spise på en restaurant og bemærkede at det var begyndt at blive mere dunkelt udenfor.

Truende skyer trak ind over lufthavnen, og de begyndte at regne meget kraftigt, med torden.  Flere og flere afgange på tavlerne blev enten forsinkede eller aflyst og til sidste blev det meddelt over højttalerne at lufthavnen var blevet lukket, idet det var for farligt for groundcrews og baggagehandlere at arbejde udenfor pga lynene.  Vores afgang blev så udsat endnu en gang til kl. 17, og siden hen til 17:25.

Da bygerne endeligt trak væk ved 17-tiden (vi fandt faktisk ud af at SPC havde et slight risk ude for området, med 2% tornadorisiko), kom der gang i trafikken igen. Det var frustrerende at se vores tidplaner smuldre væk og ret ironisk at vejret spillede os et puds.

Vi blev boardet og flyet rullede ud på startbanen. Men nu kom næste problem.  Flyets afgangs slot (et fast afgangs tidsvindue som er aftalt og godkendt af flyveledelsen ) var nu overskredet, og i princippet skulle de søge om et helt nyt. Men det ville betyde at de kom bagerst i køen med yderligere forsinkelser til følge.  De fik dog dispensation til at at lette med det originale slot.  Men der lå på det tidspunkt ca. 30 fly med samme problem foran os og mindst lige så mange efter. Det var et imponerende syn at se alle fly der var linet op på alle taxibanerne

Da vi endeligt blev luftbårne, var der gået yderligere en time og da var tålmodigheden brugt op. Vi sad derudover rigtigt ubekvemt i den CR9 maskine der fragtede os til Dallas. Så det var 4 meget lange timer.

Men endeligt, endeligt! kl. ca. 22 kunne vi se de glimtende lys fra Dallas/Fort Worth Metroplexet og derefter gik det relativt smertefrit. Udlevering af bil og hotel gik forholdsvis hurtigt, men kl. var alligevel næsten 12 da vi stod udenfor "vores" Chili's restaurant - blot for at se den lukke....

Vores skuffelse må have været malet i vores ansigter og et ynkeligt syn, for de forbarmede sig over os og lukkede os ind. Vi spiste i den mennesketomme lukkede restaurant,og det var ikke helt som det plejede, men så alligevel. Vores velkomstritual med chili's og El Presidente Margharitas blev gennemført.

Men hvor var vi trætte. Efter et kort stop i Wal Mart kørte vi hjem og gik mere eller mindre på hovedet i seng. Derfor kommer denne blog først på dette sene tidspunkt.

Planerne for søndag er at tage op til vores venner i Norman, Oklahoma. Og så er det jo Per's fødselsdag i dag !!!  Send ham gerne en hilsen via gæstebogen.

 

 

 

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Vil du læse mere? Læs Kai-Asle Sønstabø's blog og se hans vinkel på dagens begivenheder. Klik her for at komme til hans side

Læst 578 gange
Mere i denne kategori: 12. maj 2013 »