Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
torsdag, 30 oktober 2014 01:00

Stormchase i USA - skal du med?

IMG 9763Få chancen for selv at opleve tornadoer, superceller, kæmpehagl og de imponerende amerikanske landskaber i Tornado Alley på tæt hold.

Stormchaser.dk og Chase Team Denmark giver nu vejrinteresserede mulighed at være gæster på vores stormchase.


Vores årlige stormchases i USA siden 2006 har givet os vigtig og omfattende erfaring i stormchasing og roadtrips i USA. Vi har kørt mere end 100.000 km i USA, har overnattet på mere end 100 forskellige moteller og set næsten alt hvad der er værd at se i midtvesten. Vi har efterhånden oplevet det meste af hvad naturen kan frembringe af vildt vejr. Vi kan derfor godt love dig en oplevelse for livet. 

På dage uden stormchasing vil vi besøge spændende steder i nærheden af hvor vi er, f.eks. nationalparker, mindesmærker etc.

Detaljer og mere information vil komme senere, men som udgangspunkt vil deltagerne selv afholde alle personlige udgifter til flytransport, moteller, mad etc. Desuden vil deltagerne skulle betale et engansbeløb til delvis dækning af bl.a. billeje, benzin, vejafgifter og andre nødvendige udgifter. Beløbet er ikke fastsat endnu, det afhænger af aktuelt prisniveau og dollarkurs, men vil blive oplyst før endelig bunden tilmelding.

Er det noget for dig, og ønsker du nærmere information så send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med dit navn og e-mail. Vi vil efterfølgende kontakte dig i løbet af efteråret.

tirsdag, 28 oktober 2014 01:00

Stormchasing 101

Stormchasing har mange facetter og er af mange opfattet som både dumdristigt og etisk forkasteligt. Jeg vil nedenfor prøve at afmystificere begrebet og forklare hvorfor jeg tager afsted år efter år.

Hvad?
Begrebet "Stormchasing" stammer fra USA. Den amerikanske betydning af ordet "storm" dækker udover blæsevejr over flere slags uvejr, f.eks. tordenvejr og kraftig regn.
"Stormchasing" er altså direkte oversat jagt efter uvejr, men associeres ofte ofte med naturens voldsomste vejrfænomen, tornadoen.
De første stormchasere i nyere tid startede i 1970'erne. De chasede "old skool". Bevæbnet med ikke andet end et analogt filmkamera og en stak Rand Mcnally vejatlas. De kørte ind på et af vejtjenestens (NWS) kontorer, fik en status og en kortfristet prognose - og var de heldige fik de også et vejrkort med observationer. De lavede selv deres forudsigelser og brugte udover det deres intuition og erfaring til at finde et target area. De var langt fra altid heldige og deres sucessrate var, sammenlignet med nutidens, lav.
Filmen "Twister", som havde premiere i 1996 blev startskuddet til en fornyet interesse for dette spektakulære vejrfænomen og en ny generation af stormchasere blev født. Det var få år før at min interesse for fænomenet opstod, og filmen var kun med til at overbevise mig om at det var noget jeg bare måtte opleve.

De seneste år er antallet af stormchasere nærmest eksploderet og det er ved at være et problem. Ofte er de mange stormchasere årsag til farlige situationer og trafikale problemer, og hvis denne udvikling fortsætter kan man forudse at der vil blive indført restriktioner. Dette er faktisk allerede tilfældet i nogle stater og counties, hvor politiet i højere grad og større radius end før afspærrer veje i nærheden af tornadoer.

Hvordan?
Rent praktisk foregår det på den måde, at vi lejer en bil af en fornuftig størrelse - en SUV, helst med 4-hjuls træk er at foretrække. Denne hentes i lufthavnen og transporterer os til det eneste motel der er booket på forhånd, primært for at gøre US Immigration tilfredse. Bilen udstyres med kommunikationsradio, radioscanner, Internet hotspot, power invertere samt diverse antenner. Alt dette grej ligger klar til os hos gode venner i USA.
Så langt så godt. Kunsten er nu at forudsige hvor de såkaldte superceller - enorme roterende tordenbyger - vil blive dannet og ultimativt producere tornadoer. Det er naturligvis meget mere kompliceret end det lyder. Du kan læse mere om de meteorologiske udtryk og begreber i WIKI-sektionen. Vi bruger flere forskellige kilder, både officielle prognoser fra vejrtjenesterne og "rå" kort fra prognosemodeller som vi så selv laver forudsigelserne ud fra.
Et godt vejrmæssigt setup kan forudses en uges tid i forvejen, dog med en vis usikkerhed. Efterhånden som man kommer tættere på tidspunktet bliver prognoserne mere pålidelige og man begynder nu at finde de bedste steder hvor betingelserne for tornadoer er til stede. Det er nu også tid til at køre sig i stilling, så man ikke er for langt væk. Det kan godt være at man befinder sig i Texas eller Oklahoma og skal helt til Nebraska. Dagen før eller måske på selve dagen er det interessante område - ens target area - skrumpet ind, så man målrettet kan placere sig i god tid.
Når det går løs, ofte sent om eftermiddagen, følger man uvejret tæt, både visuelt og på radar- og satellitbilleder som downloades undervejs. Der er ikke sikkert at man ser en tornado, men der er garanti for tordenvejr som man ikke ser i Danmark. Der er intet så ærefrygtindgydende som en fuldvoksen amerikansk supercelle.
Vores typiske stormchasetur varer mellem 3 og 4 uger i maj. Vi lander som regel i Dallas, Texas og vores "jagtområde" strækker sig fra den mexicanske golf i syd til den canadiske grænse i nord. Vi har været så langt vestpå som det centrale New Mexico, og så langt østpå som Ohio. Vi har samlet kørt op til 17000 km på en tur, og den længste dagsetape var en maratontur i 2012 på 2021 km. fra det sydlige Minnesota til Dallas, Texas.

Hvorfor?
Som før skrevet betyder Stormchasing jagt på uvejr. I realiteten dækker begrebet over meget, meget mere...
Når jeg sætter mig i et fly med min chasemakker engang i maj måned med kurs mod USA og den årlige stormchase, er det ikke kun for at se tornadoer.
3-4 ugers roadtrip venter også forude, med alle dens oplevelser - forudsigelige som uforudsigelige.
Det er som at sidde med en ny, ulæst bestseller roman i hånden, skrevet af ens ynglingsforfatter. Man ved romanen er sindsyg god og man kan ikke vente med at komme igang med den. Og man ved også at man ikke vil kunne lægge den fra sig når man først er gået igang.
Samme følelse har jeg, når flyet sætter hjulene på landingsbanen i Dallas.  Vi har hentet bagagen på det samme baggage bånd mange gange før, har taget lufthavns shuttlen til biludlejningscentret mange gange før og kender ruten til Days Inn motellet nær lufthavnen udenad. De traditionelle boneless buffalo chickenwings med margarita's på Chili's smager stadig fantastisk. Det er som at komme hjem igen.
Men næste morgen, når chasen starter er alt uforudsigeligt. Hvor ender vi når dagen er forbi, hvilke byer og highways vil vi passsere, og hvilke personer vil vi møde undervejs? Vi lever som nomader de næste 3 uger og tilbringer ofte 12-16 timer i bilen hver dag. Denne rejsemåde tiltaler langt fra alle, men for mig personligt er det den mest fantatiske måde at rejse og opleve på. Man er fri på en måde som ingen traditionel ferie kan måle sig med.
Det er en udfordring at kunne forudsige, hvor der - 10-12 timer senere, og måske 1000 km. væk - vil opstå en stor roterende, tordenbyge kaldet en supercelle, der måske producerer end tornado. Og er der flere superceller i det samme område skal man kunne vælge den rigtige, der udvikler sig bedst. Det kan være en frustrerende oplevelse, men når alt lykkedes og man har valgt og forudsagt rigtigt er der ingen højere tilfredsstillelse. Det kan være at man bliver belønnet med at se en tornado.
For mange er dette det ypperste. At se en tornado kan være en hypnotiserende, næsten spirituel oplevelse. Det er tydeligt hvorfor en tornado af nogen kaldes for "finger of god".
For mig er det ikke et succeskriterie i sig selv. At se en flot supercelle, med dens næsten overjordiske, smukke struktur kan være lige så stort for mig. Jeg projicerer mentalt tegningerne fra lærebøgerne op på skyerne og det hele passer sammen. Jeg kan ikke andet end imponeres, når man ser de meteorologiske parametre gå op i en højere enhed.

Er det OK at stormchase?
Stormchasere er kaldt mange ting. Lige fra "Helte" der er med til at redde menneskeliv, til perverse "Katastrofeturister" der nyder at se andres ulykke.  Det er uomtvisteligt, at stormchasere tidligere har haft en stor andel i varslingsprocessen ved at give vejrtjenesten "ground truth" observationer. I de senere år er kvaliteten af radar og andre fjernobservationskilder imidlertid blevet så gode, at værdien af en stormchasers observationer er kraftigt devalueret.
Forskere, der stormchaser vil ultimativt forbedre varslingstiderne for tornadoer. Deres mission er vigtig og højt respekteret. Så er der dem der chaser professionelt, enten tilknyttet en TV station, eller som freelance fotografer. Så er der firmaerne der arrangerer guidede ture, hvor almindelige vejrinteresserede uden forudsætninger transporteres i busser ud at se på det vilde vejr. Endeligt er der sådan nogle som os. Vejrnørder, der med en god portion viden og erfaring selv kører ud i egen (eller lejet) bil. 
Desværre er der endnu en gruppe. Nemlig de lokale der uden forudsætninger og med hovedet under armen kører ud når der er udsendt tornadovarsel, ofte i hælene på et køretøj fra en af de øvrige ovenstående grupper. De aner ikke hvad de laver og bryder alle regler og love - skrevne som uskrevne - i deres hovedløse begejstring. Når myndigheder, f.eks. politi, beretter om stormchasere der kører uforsvarligt, er der næsten altid tale om denne gruppe.

Der er ikke nogen af de ovenstående grupper, der behøver at stormchase, men det er nok den første gruppe - nemlig forskerne - der har den største berettigelse.
Alle de stormchasere jeg kender - mig selv inklusive - ønsker helst at se en tornado på den åbne prærie, langt fra den nærmeste by eller ejendom. Ingen stormchasere stormchaser med et eneste formål at se ødelæggelser, lidelser og ulykke. Heller ikke jeg. Det er altså helt misforstået at kalde os "Katastrofeturister" og vidner om manglende kendskab til hvad det hele handler om. Desværre er stort set alle de dokumentarudsendelser, nyhedsindslag og film der omhandler tornadoer, fokuseret på ødelæggelserne, så på sin vis kan jeg godt forstå folks undren. Fakta er dog at langt over 90% af alle tornadoer ikke anretter skader men huserer ude på prærien langt fra beboede områder, men det er ikke disse tornadoer man ser på tv. Man ser heller ikke alle de andre facetter af stormchasing, f.eks. skønheden ved en flot himmel og surrealistiske skystrukturer. Jeg ville ønske at man engang kunne få lejlighed til at vise stormchasing uden fokus på tornadoens destruktive kraft, men det er der naturligvis ikke seertal i.

Når det så er sagt, kan det ikke undgås at vi en gang imellem oplever den mørke side af stormchasing. Nemlig at en tornado rammer beboede områder. Det er ikke noget vi ønsker at se, men det er uundgåeligt at det vil ske fra tid til anden. Heldigvis sker det trods alt meget sjældent og der kan gå flere år imellem at vi oplever det. Vores opgave i den forbindelse er at lægge kamera og stormchasing til side og hjælpe hvor vi kan.  Og så derudover at forlade område så vi ikke er i vejen når den etablerede redningstjeneste er ankommet og har fået situationen under kontrol.
Vi har den største respekt og medfølelse for de stakkels mennesker det engang imellem går ud over. Det er ikke ødelæggelserne der fascinerer os, men derimod de kræfter som naturen kan udløse blot ved hjælp af luft, vind og fugtighed. Og som allerede skrevet kan jeg også glædes over noget så banalt som skystrukturer eller en flot solnedgangshimmel.

Jeg kan derfor ikke se at der er noget moralsk eller etisk galt ved at stormchase, hvis det som i ovenstående tilfælde er naturen og naturkræfterne der er omdrejningspunktet og ikke ødelæggelserne.

tirsdag, 28 oktober 2014 01:00

Færre tornadodage med flere tornadoer

Et NOAA studie omkring tornadoers frekvens og forekomst har vist et noget overraskende resultat. Antallet af tornadodage (dage, hvor der observeres tornadoer) er faldende, men antallet af tornadoer pr. tornadodag er stigende.

Det totale antal tornadoer pr. år er rimeligt konstant. Studiet, der baseres på tornadorapporter fra 1954 til 2013, viser også at der er større spredning i det tidspunkt hvor "sæsonen" starter og slutter.

Antallet af outbreaks vil altså blive færre, men outbreaks'ene vil blive voldsommere og mere markante. En anden fortolkning er, at der vil være flere "off-dage" på stormchase turene, men til gengæld vil man se flere tornadoer de dage hvor man har en succesfuld chase. Samtdigt vil sæsonen blive længere, hvis man da efterhånden kan tale om en egentlig sæson.

Alt sammen faktorer, der gør det sværere for en dansk stormchaser at finde det rigtige tidspunkt at tage til USA på...

 

http://blog.nssl.noaa.gov/nsslnews/2014/10/noaa-study-shows-pattern-of-fewer-days-with-tornadoes-but-more-tornadoes-on-those-days/

 

 

tirsdag, 28 oktober 2014 01:00

Tornadosirener et levn fra fortiden?

Noget tyder på at lyden af de karakteristiske tornadosirener i fremtiden kan blive et fjernt minde.

Flere byer i midtvesten overvejer at afvikle det teknologisk forældede varslingssystem, til fordel for varsling via SMS'er, sociale medier og lokale radio- og TV-stationer.

Baggrunden er de relativt store omkostninger der er forbundet ved at vedligeholde et sirenebaseret varslingssystem. Moderne teknologier som f.eks. Internet og mobiltelefoner er efterhånden så udbredte, at man flere steder vil tage skridtet og nedlægge sirenerne og fremover benytte digitale medier til varsling.

Udviklingen er vel naturlig og forudsigelig, men man kan spørge sig selv om man ikke lader den ældste del af befolkningen - som måske ikke anvender internet - i stikken. Kan man ikke også forudse en situation, hvor telefonmaster og infrastruktur er ødelagt. Her vil sirenerne være den sidste mulighed for at varsle.

mandag, 27 oktober 2014 01:00

Om mig


Mit navn er Thomas Dolmer Nielsen, jeg er født i 1965 og er opvokset nord for København. Jeg har interesseret mig for vejr og ekstremt vejr i særdeleshed lige så længe jeg kan huske. I i 70'erne og 80'erne sad jeg med øret klistret til transistorradioen, når speakeren med alvorlig stemme proklamerede, at "...politiet i det meste af landet fraråder al udkørsel..." samtidigt med at snestormene rasede udenfor. Under orkanen 3. december 1999 var jeg som så mange andre til julefrokost, men jeg var nok en af de eneste der valgte at trodse elementerne og spadsere hjem.

Og sådan var det (og er det...) tit; når andre mennesker krøb i ly indendørs måtte jeg ud og mærke vejrets vildskab på min egen krop. Når der var udsendelser om ekstremt og vildt vejr i TV sad jeg foran skærmen og fulgte med. Jeg husker specielt orkanen Andrew, som blev dækket meget intensivt på CNN.

Jeg sætter også pris på naturens skønhed i form af skyformationer og farvespil på himlen. I mine øjne er noget af det smukkeste naturen kan frembringe en solopgang en skyfri, frostklar januarmorgen. Dette oplevede jeg lejlighedsvis fra 1. parket, da jeg som ung knægt tog med min far på isbrydning i Københavns Havn og på Øresund i slutningen af 70'erne og op gennem 80'erne.

Har man først oplevet en morgen på Øresund i 25 graders frost, mens vibrationerne og larmen fra isbryderen forplanter sig op gennem skroget og ens krop, er man solgt... 

Jeg startede på meteorologi-studiet ved Københavns Universitet i 1985 og stoppede 10 år senere - uden eksamen men med en masse oplevelser i rygsækken. Det gav mig også en grundlæggende forståelse for de fysiske processer der er basis for vores vejr, samt en kærlighed til meteorologi i almindelighed. Jeg havde undervejs haft studenterjobs på DMI i diverse afdelinger, og har prøvet så forskellige ting som at opsende vejrballoner, nedtage satellitbilleder og speake vejrudsigter på Kalundborg Langbølge...

Jeg vendte karrieremæssigt 180 grader og kom ind i IT branchen, men har stadig beholdt min brændende interesse for vejret. Jeg er medlem af Dansk Meteorologisk Selskab og The Cloud Appreciation Society, og er formand for Vildtvejrsklubben. Min anden hobby, fotografering, kobles på herlig vis sammen med min vejr-interesse, og udmønter sig i nogle gode stunder ude i naturen og i Photoshop hjemme foran computeren.

Hvis du skulle have behov for at kontakte mig, enten for bestilling af fotos eller for at kommentere indholdet af denne website kan det ske på nedenstående e-mailadresse:

e-mail

Jeg og min medchaser Kristinna Runge tilbyder at holde et foredrag af ca. en times varighed, om vores oplevelser som stormchasere i USA. Vi vil selvfølgeligt vise en masse fotos og actionfyldt video fra vores chases.

 

Kontakt mig på ovenstående mailadresse for nærmere information. Med venlig hilsen Thomas Dolmer Nielsen

 

mandag, 27 oktober 2014 01:00

Ændringer i SPC's Outlooks

Storm Prediction Center (SPC) har pr. 22. oktober 2014 lavet ændringer i deres Outlooks :

De førhen lidt upræcise "SEE TEXT" områder er erstattet af et mere konkret "MARGINAL", og der er tilføjet et nyt niveau "ENHANCET", som erstatter den høje ende af "SLIGHT". Se et par eksempler nedenfor:

 

Tidligere Outlook model
Ny Outlook model
Ny Outlook model

 

Tidligere Outlook model
Ny Outlook model

 

Det nye "MARGINAL" niveau hilser jeg velkommen, idet det tidligere "SEE TEXT" til tider var lidt fluffy. Jeg er ikke sikker på at jeg har samme begejstring for "ENHANCED" niveauet, da jeg synes der nemt kan komme for mange niveauer.

søndag, 16 februar 2014 18:43

7. maj 2014

Per og jeg mødtes i en noget tom afgangshal i kastrup lufthavn ved 4-tiden i morges. Vi havde lidt bøvl med billetterne, som vi ønskede at få fixet og vi vidste at der var størst chance hvis vi var tidligt på den.

mandag, 17 februar 2014 01:00

2014 - efterskrift

Årets stormchase er slut. Det er tid til den sædvanlige evaluering og opsummering af de sidste 3 uger.

søndag, 16 februar 2014 20:02

31. maj 2014

Sidste dag i USA. Sidste dag på årets stormchase. Sidste dag med vores gæst i år.

søndag, 16 februar 2014 20:02

30. maj 2014

Vi lagde en blomsterkurv på mindesmærket for Samaras/Young tragedien i El Reno.

Side 8 ud af 32