Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
søndag, 17 maj 2015 10:56

Oklahoma drager et lettelsens suk

Det forventede outbreak over dele af Tornado Alley, blev heldigvis ikke helt så alvorligt som nogle måske havde frygtet.


Selvom SPC på nuværende tidspunkt har registreret omkring 26 tornado rapporter, havde mange frygtet at dette tal ville være langt større.

Nogle kalder det bl.a. for en af SPC's værste brølere. Kansas, som var i MIODERATE RISK området, fik kun en enkelt tornadorapport. Minnesota, som lå i SLIGHT RISK, fik 9. Faktum er, at det var en overordentlig svær situation at forudsige. De fleste modeller pegede faktisk i retning af at et omfattende outbreak.

Årsagen, som jeg også var inde på i går, var skydækket som lå over Kansas og Oklahoma i langt tid op ad formiddagen. Det forhindrede den destabilisering som bl.a. solindstrålingen skulle forårsage.

1kmv1445
1kmv1545

Desuden var de fleste tornadoer - nogle af dem store - over åbent land, så der er heldigvis ikke rapporter om de helt store ødelæggelser.
En af de mere spektakulære tornadoer, var fra en supercelle der startede nede i Texas omkring Quanah og hurtigt bevægede sig op over delstatsgrænsen til Oklahoma.


FDR 2338

Den fik i løbet af kort tid dannet et flot hook echo på radar. Her blev der også konstateret rotation og den blev derfor tornadowarned


FDR 0025
FDR 0033

Her ses det veludviklede hook echo og de divergerende vinde på det højre billede.


FDR 0042

På nedenstående radarbillede ses til højre Correlation Coefficient (CC), som er et radarprodukt der analyserer størrelesfordelingen af de ting der er i luften. Er CC høj er der flest ting af samme størrelse (f.eks. regndråber, snefnug, hagl), men er CC lav er der mange uregelmæssige ting i luften, f.eks. tornado debris. Man ser her et skarp afgrænset og lokaliseret område med lav CC som overlapper hook echo'et og området med rotation.

Det er et ret sikkert tegn på en "debris ball" altså debris i luften.


FDR 0042 2
Her markeret med en hvid ring
FDR 0047 debris ball

Tornadoen, som også blev bekræftet visuelt fortsatte med at imponere, både på jorden af stormchasere, men også på radar :


FDR 0113
FDR 0118

Da denne celle mistede lidt af sine flotte struktur, blev opmærksomheden henledt på en ny celle lidt øst for Vernon, TX:


FDR 0144
Den blev da også tornado warned kort tid efter.


FDR 0152

Der blev også her bekæftet flere flotte tornadoer, og den udviklede sig hele tiden.


kfdr br1 9

kfdr br1 7

kfdr br1 5

Der var på et tidspunkt frygt for at supercellerne ville nå op i nærheden af Oklahoma City, men da de enkelte celler efterhånden begyndet at lægge sig på linie til en slags QLCS, var tornadoriskoen stærkt formindsket.

Internettet flyder med mange flotte og imponerende billeder og videoer. Mange chasere var det helt rigtige sted på det rigtige tidspunkt og flere af dem streamede flotte videoer undervejs.

fredag, 15 maj 2015 19:28

Stor usikkerhed om lørdag 16/5

Her - kun et døgn før - er der stadig meget stor usikkerhed om hvorvidt lørdag d. 16/5 bliver sæsonens første "HIGH RISK" dag, eller det bliver et "bust".

Det hele står og falder med om hvorvidt såkaldt morning convection - dvs nedbør fra nattens og formiddagens byger, vil nå at drive ud af området tidsnok til at atmosfæren kan nå at "lade op" inden det næste system kommer ind. Denne opladning sker ved at varm og fugtig luft kommer op fra syd og solindstråling destabiliserer luftmassen.

Systemet lørdag er igen et trug i 500 hPa fra GFS modellen her fra kl. 00Z søndag :

GFS 3 2015051500 F48 WSPD 500 MB

Man ser den kraftige jet over Oklahoma og Kansas på op til 80 Knob, som giver den shear der er nødvendig for at danne superceller.

CAPE værdier på 1000-2000 J/kg over Oklahoma og Kansas viser at luften er moderat ustabil. Ikke imponerende efter Tornado Alley standard, men nok til at kunne udvikle og vedligeholde de byger der dannes.

GFS 3 2015051500 F48 CAPE SURFACE

En skarp dryline over det vestlige Oklahoma og Kansas skaber løft til bygerne, I Kansas er der endda en lille bule på drylinen, en såkaldt "dryline bulge" som er kendt for at være trigger for byger :

GFS 3 2015051500 F48 DPTF 2 M ABOVE GROUND

Alt i alt ser det altså meget lovende ud. Men der er som sagt en slange i paradis - morning convection.

Nedenstående kort viser de sidste 6 timers nedbør kl. 21z - dvs kl. 16 lokal tid. Ifølge denne model (GFS) er der faldet en del nedbør siden kl. 10 lokal tid. Det må derfor også forventes at der er et vist skydække. Dette kan forhindre den opladning af atmosfæren jeg nævne tidligere.

GFS 3 2015051500 F45 PCPIN 6 HR

De fleste modeller er stort set enige i tilstedeværelsen af denne nedbør og udvikling. Altså et scenarie hvor der om eftermiddagen stadig kun vil være et samsurium af mindre, almindelige byger hvor hovedparten måske ikke engang vil blive "severe".

En enkelt model har dog en alternativ udvikling. NAM4K, en højopløselig model som er rimelig ny, prognosticerer at der vil være klar luft over Oklahoma og Kansas ved middagstid. Dette medfører betydelig destabilisering, og modellen har da også store, flotte isolerede superceller til at poppe op senere om eftermiddagen. Følgende 4 billeder viser prognosticeret radarekko hhv. kl. 15,16,17,18 lokal tid :

nam4kmUS prec radar 033

nam4kmUS prec radar 034

nam4kmUS prec radar 035

nam4kmUS prec radar 036

Det ser rigtigt interessant ud i Kansas :-)

Denne prognosetemp fra Hays, Kansas kl. 23z (kl. 18 lokal tid) viser tydeligt tornadopotentiale og risiko for store hagl :

Hays 23z

Spørgsmålet er så hvilken model der får ret...
SPC er konservative og har derfor kun et "ENHANCED RISK" ude :

day2otlk 0600

Situationen følges tæt, sikkert også af de danske stormchasere. Desværre ser det efterfølgende ud til at vi kommer ind i en længerevarende inaktiv periode, så denne mulighed vil være den sidste i et stykke tid.

fredag, 08 maj 2015 09:22

9. maj 2015 - setup

Der er - i hvert fald blandt stormchasere - store forventninger til lørdagens vejr, og hvis ellers alt går op i en højere enhed kan det også blive sæsonens første egentlige outbreak.

SPC har i øjeblikket udsendt et "MODERATE RISK" outlook og det forventes at blive opgraderet til højeste niveau "HIGH RISK" på selve dagen.

Setup'et er et klassisk maj setup i Tornado Alley : Et dybt trug trækker varm, fugtig luft op fra den mexicanske golf på forsiden.

Her GFS,s bud på strømningen i 500 hPa :

og her NAM :

Bemærk at begge har et lokalt jetmax på 70 knob som kan være med til at intensivere supercellerne.

Drylinen ligger ifølge NAM kl. 0z på grænsen mellem Texas og Oklahoma. Den vil kunne skabe løft til bygerne.

NAM 221 2015050800 F48 DPTF 2 M ABOVE GROUND

En meget tynd tunge af høj CAPE ligger samme sted.

NAM 221 2015050800 F48 CAPE SURFACE

GFS's 6-timers nedbørsprognose viser tilstedeværelsen af nedbør allerede inden 0z, hvilket indikerer enten tidlig initiering, eller nedbør fra et "gammelt" system.

GFS 3 2015050800 F48 PCPIN 6 HR

NAM'ens simulerede radarprognose giver måske svaret. Her ligger kl. 21z et par store klumper celler, stort set de steder hvor GFS's havde akkumuleret nedbør. Samtidigt er der skudt et antal mindre celler op i det vestlige Oklahoma. Der sker også ting og sager på drylinen i Kansas...

nam4kmSGP prec radar 045

Der er tyndet lidt ud i disse byger kl. 0z. Desværre er der 3 timer mellem hvert kort på dette tidspunkt.

nam4kmSGP prec radar 048

Til slut et par prognosetemper ..

Først fra Dodge City, Kansas kl. 21z. Tidlig initering på drylinen, med et vist tornadopotentiale :

Dodge City 090515 21z

Senere, nær Fort Sill, Oklahoma. Stort tornadopotentiale og mulighed for store hagl.

Fort Sill, OK 090515 22z

Endeligt enid, Oklahoma et par timer senere. Igen en rigtigt "tornado sondering" :

Enid 100515 0z


Det skal dog understreges, at prognosetemperne kun viser potentialet i luftmassen det pågældende sted. Det er jo en forudsætning, at der rent faktisk er en supercelle til stede for at vi - måske - ser en tornado det pågældende sted.

Alt i alt ser det meget spændende ud for lørdag. Der er lidt usikkerhed om, hvorvidt de celler der dannes fredag stadig vil være til stede lørdag morgen og formidddag. Er de det, kan de forhindre at den nødvendige varme (og fugtighed) vender tilbage over området.
Solopvarmingen (og til dels fugtig luft fra den Mexicanske Golf) er en forudsætning for at luften blive instabil nok til at kunne danne bygerne.


torsdag, 07 maj 2015 11:46

Oklahoma tornadoer 6. maj 2015

Som nogen måske ved har de sidste 2-3 uger været særdeles aktive i Tornado Alley. I går var ingen undtagelse.

Der var udsendt et outlook, som placerede dels Kansas og Texas/Oklahoma under såkaldt "Enhanced Risk" :

Initiering skete forholdsvis tidligt, her er det første radarbillede fra 20:05z. En supercelle med god radarsignatur er allerede blevet tornado warned. Den har tidligere produceret flere kortlivede små tornadoer :

En lille times tid senere er supercellen nået til Chickasha. Nedenstående billede, hvor jeg har Base Reflectivity på venstre side, og Storm Relative Velocity på højre side ses tegn på begyndende rotation.

Den udvikler sig hurtigt. Her 10 min. senere :

Supercellen "cycler" flere gange. Her radarbillede fra kl. 2143z

Indtil videre har supercellen/tornadoerne "kun" ramt landområder og mindre byer.


Der er nu også dannet et markant hook echo og stadig vedvarende rotation. Oklahoma City forstaden Newcastle er i farezonen...

Zoomet ind på området med rotation :

Bemærk den pludselige ændring i rotationshastighed. Der er 4 minutters forskel på nedenstående og det forrige radarbillede. (Hint : se på de grønne og røde farver)

Der er nu en meget stor, bekræftet tornado på jorden.
Så udsendes der "Tornado Emergency" for forstaden Newcastle. Dette er vejrtjenestens mest alvorlige og højeste varslingsmulighed. Den ses i uddrag nedenfor :

517
WWUS54 KOUN 062212
SVSOUN

SEVERE WEATHER STATEMENT
NATIONAL WEATHER SERVICE NORMAN OK
512 PM CDT WED MAY 6 2015

OKC051-087-062230-
/O.CON.KOUN.TO.W.0017.000000T0000Z-150506T2230Z/
MCCLAIN OK-GRADY OK-
512 PM CDT WED MAY 6 2015

...TORNADO EMERGENCY FOR NEWCASTLE WEST TO BRIDGE CREEK AND AREAS
SOUTH OF THE H.E. BAILEY TURNPIKE...

...A TORNADO WARNING REMAINS IN EFFECT UNTIL 530 PM CDT FOR WESTERN
MCCLAIN AND NORTHEASTERN GRADY COUNTIES...
    
AT 511 PM CDT...A CONFIRMED LARGE AND DESTRUCTIVE TORNADO WAS LOCATED
NEAR BRIDGE CREEK...MOVING NORTHEAST AT 20 MPH.

TORNADO EMERGENCY FOR NEWCASTLE WEST TO BRIDGE CREEK AND AREAS SOUTH
OF THE H.E. BAILEY TURNPIKE. TAKE COVER NOW. THIS IS A PARTICULARLY
DANGEROUS SITUATION.

HAZARD...DEADLY TORNADO.

SOURCE...WEATHER SPOTTERS CONFIRMED TORNADO.

IMPACT...YOU ARE IN A LIFE THREATENING SITUATION. FLYING DEBRIS MAY
         BE DEADLY TO THOSE CAUGHT WITHOUT SHELTER. MOBILE HOMES
         WILL BE DESTROYED. CONSIDERABLE DAMAGE TO
         HOMES...BUSINESSES AND VEHICLES IS LIKELY AND COMPLETE
         DESTRUCTION IS POSSIBLE.

LOCATIONS IMPACTED INCLUDE...
NEWCASTLE...TUTTLE AND BRIDGE CREEK.

PRECAUTIONARY/PREPAREDNESS ACTIONS...

TO REPEAT...A LARGE...EXTREMELY DANGEROUS...AND POTENTIALLY DEADLY
TORNADO IS ON THE GROUND. TO PROTECT YOUR LIFE...TAKE COVER NOW. MOVE
TO AN INTERIOR ROOM ON THE LOWEST FLOOR OF A STURDY BUILDING. AVOID
WINDOWS. IF IN A MOBILE HOME...A VEHICLE OR OUTDOORS...MOVE TO THE
CLOSEST SUBSTANTIAL SHELTER AND PROTECT YOURSELF FROM FLYING DEBRIS.

I radarprogrammet vises en Tornado Emergency som en Tornado Warning, blot med dobbelte streger i boksen :

 

På nedenstående radarbillede, har jeg i stedet for Storm Relative Velocity valgt et andet produkt, Correlation Coefficient (CC).

CC er et forholdsvist nyt produkt som blev muligt efter de amerikanske radarer blev opgraderet til Dual Polarisering.

CC viser variationen af de returnerede radarsignaler i de to planer (polariseringer). Er CC høj, betyder det at de emner radarpulsen rammer er nogenlunde lige store - f.eks. regndråber, sne og hagl.  Er CC derimod lav, betyder det at der er en masse uregelmæssige ting i luften, f.eks. tornado debris.

Man ser tydeligt et område med lav CC, samme sted som området med høj reflektion og rotation. For mig et tegn på at tornadoen har ramt et beboet områder og slynger materiale op i luften.

 

Nu begynder det at blive personligt for mig. Jeg har et chaser-vennepar (Marc & Sharon Austin) i Norman. På nedenstående billede er deres hus markeret med en blå knappenål.

Tornadoen har på dette billede mere eller mindre kurs direkte mod dem. Marc & Sharon var selv ude at chase i går og vidste at den var på vej mod deres hjem. Deres 2 hunde var hjemme og de var stærk bekymrede for dem.

Heldigvis gik tornadoen i opløsning få minutter efter. Jeg må indrømme at jeg frygtede det værste på et tidspunkt. Moore og Oklahoma City blev skånet i denne omgang.

Der lå dog flere superceller længere mod sydvest med kurs mod Oklahoma City og senere på natten ramte endnu en tornado området. Her blev flere kvæstede på Interstate I-35.

Også Kansas blev ramt at mange tornadoer. Storm Prediction Center har i skrivende stund modtaget 53 rapporter om tornadoer.

De næste 3-4 dage ser også ud til at blive særdeles aktive.

mandag, 27 april 2015 08:15

18 tornadoer og 4.5" hagl

Det blev som ventet en spændende og udfordrende eftermiddag og aften i det nordlige og centrale Texas i går. SPC har i skrivende stund 18 tornadorapporter og 54 hagl rapporter, hvoraf de 9 af dem var for hagl på over 2 tommer. Der var endda 2 rapporter om hagl på 4.5" - hvilket rundt regnet svarer til størrelsen på en grapefrugt !!!

Mange af tornadoerne var skjult i nedbør, men man kunne på flere chaseres live streams se de fantatiske, unikke og næsten overjordiske skyformationer der kendetegner supercellerne.

Heldigvis er der ikke rapporteret om alvorlige ødelæggelser eller skader i forbindelse med tornadoerne.

søndag, 26 april 2015 15:35

Texas setup 26. april 2015

Der er endnu en spændende dag i vente i det nordlige og centrale Texas. Det næste system i hvad der ligner en endeløs stime er på vej ind. Havde man valgt de sidste 2-3 uger til den årlige stormchase havde man virkeligt fået valuta for pengene.

SPC har på nuværende tidspunkt et ”ENHANCED RISK” outlook ude, med 10% tornado risk, men oplyser at en opgradering til MODERATE RISK kan blive nødvendig.

Situationen i dag er en smule kompleks, idet der vil være tale om to bølger af storme, den første omkring middagstid lokal tid, og den anden ved 17-18 tiden lokal tid.

Der vil være en skarp dryline gennem Texas hvor bygerne vil dannes, og på den anden side masser af CAPE – op til 5000 J/Kg samt den shear der vil få bygerne til at rotere og blive til superceller.

Som sagt er tornado risk sat til 10%, men der er også risiko for meget store hagl.

Waco kunne være et meget spændende sted at være kl. 02z (kl. 20 lokal tid) :


Significant Tornado Parameter sprænger næsten skalaen.....

SPC har udsendt et "Enhanced Risk" outlook for det nordlige Texas tæt på grænsen til Oklahoma. I løbet af eftermiddagen og i aften amerikansk tid, vil der i varmsektoren fra et lavtrykssystem dannes byger, som har potentiale til at blive kraftige superceller.

På grund af dynamikken i systemet, vil bygernes bevægelsesretning - det man kalder storm motion - være mod sydøst. Dette er meget atypisk, idet superceller normalt overvejende bevæger sig mod nordøst. Normalt er det bedste område at observere tornadoer fra netop den sydøstlige kvadrant af supercellen, da dette område er frit for nedbør osv og supercellen bevæger sig væk fra en. I eftermiddag og aften vil supercellerne derimod bevæge sig stik i mod de stormchasere der chaser og betragter dem, og det kræver derfor større agtpågivenheed og sikkerhedsmargen.

I risk området ligger også storbyerne Dallas og Fort Worth og en storby er det værste sted at stormchase, pga trafik, begrænset udsyn m.m. Initiering sker midt på eftermiddagen som falder sammen med myldretidstrafikken. Rammer supercellerne tilfældigvis Dallas/Fort Worth i dette tidsrum, er der potentiale for farlige situationer og panik, en situation mange har frygtet ville ske i årevis. Heldigvis er tornadopotentiale ikke særligt stort i dag, kun omkring 5%, mens der er risiko for meget store hagl.

Nedenstående prognosetemp. er fra Dallas/Fort Worth kl. 23Z - dvs. 17 lokal tid. Den viser at supercellerne - hvis de er der - vil have meget lave skybaser, indeholde store hagl og have rimeligt tornadopotentiale.

HRRR modellen, en højopløselig vejrmodel der kører hver time, har kl. 23z et prognosticeret radarekko umiddelbart sydøst for Dallas/Fort Worth - så der skal ikke ske mange forskydninger før den ligger lige over :

Vejrsystemet vil også ligge over området torsdag.

En spændende vejrsituation som forhåbentligt ikke volder for mange problemer.

Efter en lidt sløv start er tornado sæsonen virkeligt kommet i omdrejninger. De sidste 2-3 uger har budt på det ene spændende setup efter det andet, og disse dage er ingen undtagelse. I eftermiddag og i aften er der udsigt til et klassisk panhandle dryline setup, med potentiale til flotte skulpturelle superceller. Som det ses ovenfor, har SPC udsendt et "Enhanced Risk" outlook.
 

En tunge af CAPE på omkring 2000 J/kg ligger over den østlige del af Texas Panhandle i eftermiddag og aften lokal tid. Hjulpet på vej af en svag dryline og en Low Level Jet vil der dannes byger, som i første omgang vil blive superceller. Senere vil disse lægge sig på linie eller klumpe sig sammen til en eller flere MCS.

Er man det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, har man altså et tidsmæssigt vindue hvorman vil kunne opleve isolerede, flotte superceller. Den største risiko foruden selvfølgeligt vind og regn, er hagl. En svag tornado kan dog ikke udelukkes.

Nedenstående prognosetemp. er fra et punkt på grænsen mellem Texas og Oklahoma øst for Amarillo. Den viser en ganske pæn lapse rate og fine shear værdier kl. 23z:

Theodore Fujita - tornadoforskningens fader - postulerede allerede i slutningen af 1960'erne at en kraftig tornado sansynligvis ville bestå af mindre, voldsomme hvirvler, som roterede rundt om "hovedtornadoen". Han fik idéen til dette postulat, efter ved flere lejligheder at have observeret nogle spiralformede mærker i marker hvor der var spor efter en tornado. (se evt. http://www.stormchaser.dk/Presse/PDF/Vejret_134_fujita1.pdf side 33).

Han navngav fænomenet "suction spots", men det gængse navn blev senere ændre til "suction vortices". Man har ved målinger konstateret at vindhastigheden inden i en "suction vortex" kan være op til 90 mph højere end umiddelbart uden for. Dette er også forklaringen på, at man somme tider ser huse der er totalt ødelagte, mens et hus ved siden er næsten er uskadt.

I forbindelse med Fairdale tornadoen d. 9. april 2015, er der taget dette luftfoto der med al tydelighed viser Fujita's "suction vortices" på en mark uden for byen. Tornadoen der ramte fairdale og Rochelle i Illinois var en wedge tornado der senere blev rated i den øvre ende af EF-4.

Foto : National Geodetic Survey (NOAA)
Foto : National Geodetic Survey NOAA

 

mandag, 13 april 2015 07:13

2015 : Radio 24syv - Den Bedste Tid

Deltog sammen med Kristinna Runge lørdag d. 11/4 - 2015 kl. 8 i programmet "Den Bedste Tid" med Stine Behrentzen.

Programmet kan høres her : http://www.radio24syv.dk/programmer/den-bedste-tid/11474925/00:50/den-bedste-tid-0805-uge-15-2015-2/

Side 3 ud af 32