tirsdag, 28 oktober 2014 01:00

Stormchasing 101

Skrevet af
Bedøm denne artikel
(1 Bedømmelse)

Stormchasing har mange facetter og er af mange opfattet som både dumdristigt og etisk forkasteligt. Jeg vil nedenfor prøve at afmystificere begrebet og forklare hvorfor jeg tager afsted år efter år.

Hvad?
Begrebet "Stormchasing" stammer fra USA. Den amerikanske betydning af ordet "storm" dækker udover blæsevejr over flere slags uvejr, f.eks. tordenvejr og kraftig regn.
"Stormchasing" er altså direkte oversat jagt efter uvejr, men associeres ofte ofte med naturens voldsomste vejrfænomen, tornadoen.
De første stormchasere i nyere tid startede i 1970'erne. De chasede "old skool". Bevæbnet med ikke andet end et analogt filmkamera og en stak Rand Mcnally vejatlas. De kørte ind på et af vejtjenestens (NWS) kontorer, fik en status og en kortfristet prognose - og var de heldige fik de også et vejrkort med observationer. De lavede selv deres forudsigelser og brugte udover det deres intuition og erfaring til at finde et target area. De var langt fra altid heldige og deres sucessrate var, sammenlignet med nutidens, lav.
Filmen "Twister", som havde premiere i 1996 blev startskuddet til en fornyet interesse for dette spektakulære vejrfænomen og en ny generation af stormchasere blev født. Det var få år før at min interesse for fænomenet opstod, og filmen var kun med til at overbevise mig om at det var noget jeg bare måtte opleve.

De seneste år er antallet af stormchasere nærmest eksploderet og det er ved at være et problem. Ofte er de mange stormchasere årsag til farlige situationer og trafikale problemer, og hvis denne udvikling fortsætter kan man forudse at der vil blive indført restriktioner. Dette er faktisk allerede tilfældet i nogle stater og counties, hvor politiet i højere grad og større radius end før afspærrer veje i nærheden af tornadoer.

Hvordan?
Rent praktisk foregår det på den måde, at vi lejer en bil af en fornuftig størrelse - en SUV, helst med 4-hjuls træk er at foretrække. Denne hentes i lufthavnen og transporterer os til det eneste motel der er booket på forhånd, primært for at gøre US Immigration tilfredse. Bilen udstyres med kommunikationsradio, radioscanner, Internet hotspot, power invertere samt diverse antenner. Alt dette grej ligger klar til os hos gode venner i USA.
Så langt så godt. Kunsten er nu at forudsige hvor de såkaldte superceller - enorme roterende tordenbyger - vil blive dannet og ultimativt producere tornadoer. Det er naturligvis meget mere kompliceret end det lyder. Du kan læse mere om de meteorologiske udtryk og begreber i WIKI-sektionen. Vi bruger flere forskellige kilder, både officielle prognoser fra vejrtjenesterne og "rå" kort fra prognosemodeller som vi så selv laver forudsigelserne ud fra.
Et godt vejrmæssigt setup kan forudses en uges tid i forvejen, dog med en vis usikkerhed. Efterhånden som man kommer tættere på tidspunktet bliver prognoserne mere pålidelige og man begynder nu at finde de bedste steder hvor betingelserne for tornadoer er til stede. Det er nu også tid til at køre sig i stilling, så man ikke er for langt væk. Det kan godt være at man befinder sig i Texas eller Oklahoma og skal helt til Nebraska. Dagen før eller måske på selve dagen er det interessante område - ens target area - skrumpet ind, så man målrettet kan placere sig i god tid.
Når det går løs, ofte sent om eftermiddagen, følger man uvejret tæt, både visuelt og på radar- og satellitbilleder som downloades undervejs. Der er ikke sikkert at man ser en tornado, men der er garanti for tordenvejr som man ikke ser i Danmark. Der er intet så ærefrygtindgydende som en fuldvoksen amerikansk supercelle.
Vores typiske stormchasetur varer mellem 3 og 4 uger i maj. Vi lander som regel i Dallas, Texas og vores "jagtområde" strækker sig fra den mexicanske golf i syd til den canadiske grænse i nord. Vi har været så langt vestpå som det centrale New Mexico, og så langt østpå som Ohio. Vi har samlet kørt op til 17000 km på en tur, og den længste dagsetape var en maratontur i 2012 på 2021 km. fra det sydlige Minnesota til Dallas, Texas.

Hvorfor?
Som før skrevet betyder Stormchasing jagt på uvejr. I realiteten dækker begrebet over meget, meget mere...
Når jeg sætter mig i et fly med min chasemakker engang i maj måned med kurs mod USA og den årlige stormchase, er det ikke kun for at se tornadoer.
3-4 ugers roadtrip venter også forude, med alle dens oplevelser - forudsigelige som uforudsigelige.
Det er som at sidde med en ny, ulæst bestseller roman i hånden, skrevet af ens ynglingsforfatter. Man ved romanen er sindsyg god og man kan ikke vente med at komme igang med den. Og man ved også at man ikke vil kunne lægge den fra sig når man først er gået igang.
Samme følelse har jeg, når flyet sætter hjulene på landingsbanen i Dallas.  Vi har hentet bagagen på det samme baggage bånd mange gange før, har taget lufthavns shuttlen til biludlejningscentret mange gange før og kender ruten til Days Inn motellet nær lufthavnen udenad. De traditionelle boneless buffalo chickenwings med margarita's på Chili's smager stadig fantastisk. Det er som at komme hjem igen.
Men næste morgen, når chasen starter er alt uforudsigeligt. Hvor ender vi når dagen er forbi, hvilke byer og highways vil vi passsere, og hvilke personer vil vi møde undervejs? Vi lever som nomader de næste 3 uger og tilbringer ofte 12-16 timer i bilen hver dag. Denne rejsemåde tiltaler langt fra alle, men for mig personligt er det den mest fantatiske måde at rejse og opleve på. Man er fri på en måde som ingen traditionel ferie kan måle sig med.
Det er en udfordring at kunne forudsige, hvor der - 10-12 timer senere, og måske 1000 km. væk - vil opstå en stor roterende, tordenbyge kaldet en supercelle, der måske producerer end tornado. Og er der flere superceller i det samme område skal man kunne vælge den rigtige, der udvikler sig bedst. Det kan være en frustrerende oplevelse, men når alt lykkedes og man har valgt og forudsagt rigtigt er der ingen højere tilfredsstillelse. Det kan være at man bliver belønnet med at se en tornado.
For mange er dette det ypperste. At se en tornado kan være en hypnotiserende, næsten spirituel oplevelse. Det er tydeligt hvorfor en tornado af nogen kaldes for "finger of god".
For mig er det ikke et succeskriterie i sig selv. At se en flot supercelle, med dens næsten overjordiske, smukke struktur kan være lige så stort for mig. Jeg projicerer mentalt tegningerne fra lærebøgerne op på skyerne og det hele passer sammen. Jeg kan ikke andet end imponeres, når man ser de meteorologiske parametre gå op i en højere enhed.

Er det OK at stormchase?
Stormchasere er kaldt mange ting. Lige fra "Helte" der er med til at redde menneskeliv, til perverse "Katastrofeturister" der nyder at se andres ulykke.  Det er uomtvisteligt, at stormchasere tidligere har haft en stor andel i varslingsprocessen ved at give vejrtjenesten "ground truth" observationer. I de senere år er kvaliteten af radar og andre fjernobservationskilder imidlertid blevet så gode, at værdien af en stormchasers observationer er kraftigt devalueret.
Forskere, der stormchaser vil ultimativt forbedre varslingstiderne for tornadoer. Deres mission er vigtig og højt respekteret. Så er der dem der chaser professionelt, enten tilknyttet en TV station, eller som freelance fotografer. Så er der firmaerne der arrangerer guidede ture, hvor almindelige vejrinteresserede uden forudsætninger transporteres i busser ud at se på det vilde vejr. Endeligt er der sådan nogle som os. Vejrnørder, der med en god portion viden og erfaring selv kører ud i egen (eller lejet) bil. 
Desværre er der endnu en gruppe. Nemlig de lokale der uden forudsætninger og med hovedet under armen kører ud når der er udsendt tornadovarsel, ofte i hælene på et køretøj fra en af de øvrige ovenstående grupper. De aner ikke hvad de laver og bryder alle regler og love - skrevne som uskrevne - i deres hovedløse begejstring. Når myndigheder, f.eks. politi, beretter om stormchasere der kører uforsvarligt, er der næsten altid tale om denne gruppe.

Der er ikke nogen af de ovenstående grupper, der behøver at stormchase, men det er nok den første gruppe - nemlig forskerne - der har den største berettigelse.
Alle de stormchasere jeg kender - mig selv inklusive - ønsker helst at se en tornado på den åbne prærie, langt fra den nærmeste by eller ejendom. Ingen stormchasere stormchaser med et eneste formål at se ødelæggelser, lidelser og ulykke. Heller ikke jeg. Det er altså helt misforstået at kalde os "Katastrofeturister" og vidner om manglende kendskab til hvad det hele handler om. Desværre er stort set alle de dokumentarudsendelser, nyhedsindslag og film der omhandler tornadoer, fokuseret på ødelæggelserne, så på sin vis kan jeg godt forstå folks undren. Fakta er dog at langt over 90% af alle tornadoer ikke anretter skader men huserer ude på prærien langt fra beboede områder, men det er ikke disse tornadoer man ser på tv. Man ser heller ikke alle de andre facetter af stormchasing, f.eks. skønheden ved en flot himmel og surrealistiske skystrukturer. Jeg ville ønske at man engang kunne få lejlighed til at vise stormchasing uden fokus på tornadoens destruktive kraft, men det er der naturligvis ikke seertal i.

Når det så er sagt, kan det ikke undgås at vi en gang imellem oplever den mørke side af stormchasing. Nemlig at en tornado rammer beboede områder. Det er ikke noget vi ønsker at se, men det er uundgåeligt at det vil ske fra tid til anden. Heldigvis sker det trods alt meget sjældent og der kan gå flere år imellem at vi oplever det. Vores opgave i den forbindelse er at lægge kamera og stormchasing til side og hjælpe hvor vi kan.  Og så derudover at forlade område så vi ikke er i vejen når den etablerede redningstjeneste er ankommet og har fået situationen under kontrol.
Vi har den største respekt og medfølelse for de stakkels mennesker det engang imellem går ud over. Det er ikke ødelæggelserne der fascinerer os, men derimod de kræfter som naturen kan udløse blot ved hjælp af luft, vind og fugtighed. Og som allerede skrevet kan jeg også glædes over noget så banalt som skystrukturer eller en flot solnedgangshimmel.

Jeg kan derfor ikke se at der er noget moralsk eller etisk galt ved at stormchase, hvis det som i ovenstående tilfælde er naturen og naturkræfterne der er omdrejningspunktet og ikke ødelæggelserne.

Læst 5768 gange Senest ændret lørdag, 25 juli 2015 12:21