Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Rocky Mountain Blues

Distance kørt: 446 km  |  Start: Days Inn, Denver, Colorado * Slut: Days Inn, Colorado Springs, Colorado

For 4. dag i træk chasede vi for foden af Rocky Mountains. Dagen i dag manglede dog lige det sidste for at bygerne kunne få lov at udvikle sig.

Vi tjekkede ud ved 10:30 tiden og første stop var Wall-Mart hvor vi købte lidt ind. Da vi var færdige med indkøbene var de første byger poppet op. Vi startede med at køre efter en byge vest for Denver.

Ruten førte os ud i nogle områder der var blevet oversvømmet dagen før af de superceller der raserede der.

 

Numeriske simulationer har beregnet at regnmængden kan komme helt op på 150-200 mm i timen i de mest nedbørsproducerende superceller. I parantes bemærket har vores eget DMI en definition på skybrud (og varsler via radio og TV) når nedbørintensitet er over 15 mm på 30 minutter over et større område.

Bare for at sætte det lidt i relief..

Mange steder var markerne oversvømmet og enkelte stder også vejbanen. Et sted var vi i tvivl om dybden på vandet, og om vejbanen var undermineret. Vi så derfor ingen anden udvej end at sende det medlem af teamet der bedst kunne undværes, vores rookie Kristinna, ud og tjekke forholdene. :-)

Hun kom heldigvis helskindet igennem, så vi turde godt køre bilen igennem også.

Vi endte oppe ved en vejspærring, og måtte køre lidt off-road for at kunne komme op på de normale vej igen. Her mødte vi en reporter fra en TV station fra Denver der streamede live til studiet. Vi fik en lille snak med ham, og han var meget imponeret over at vi tog helt fra Danmark over til USA for at chase. Han kunne iøvrigt berette, at Tim samaras ofte arbejdede for hans TV station.

Bygerne skød godt nok i vejret, men blev ikke rigtigt til noget. De byger der var severe warned var for langt væk, så vi kastede relativt hurtigt håndklædet i ringen og besluttede at køre til Colorado Springs for natten. Planen er at køre til toppen Pikes Peak i morgen (fredag).

Vi ankom til motellet netop som solens sidste stråler kastede et flot skyggespil på himlen.

Når solen står op i morgen, vil det gyldne lys ramme Pikes Peak som det første hvis der er skyfrit. Så jeg planlægger at sætte vækkeuret tidligt og tjekke.

 

 

 

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen.

Læst 735 gange
Mere i denne kategori: « 21. maj 2014 26. maj 2014 »