Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Gustfront

Distance kørt: 940 km  |  Start: Days Inn, Dallas, Texas * Slut: Days Inn, Joplin, Missouri

Da jeg stod op i morges på Days Inn i Dallas troede jeg at jeg havde sat vækkeuret i telefonen forkert. På trods af at uret var sat til kl. 7, var det stadig mørkt uden for. Eller det troede jeg i hvert fald. Det viste sig at være det tykkeste stratus skydække jeg længe har set, som solens stråler havde meget svært ved at trænge igennem. Udenfor var det dog ubehageligt fugtigt, et sikkert bevis på den fugtighed der var på vej op fra den mexicanske golf.

Per og jeg havde aftalt at stå tidligt op og komme hurtigt ud af fjerene. Vores første mål var Norman, Oklahoma hvor vi fik et dejligt gensyn med Marc Austin og hans bror John som var på besøg fra Florida. Sharon, Marc's kone, var på arbejde. Det er altid dejligt at se Austin familien der består af de mest hjertevarme og gæstfri mennesker man kan forestille sig. De hjælper også hvert år med at få oprettet dataabonnement da det kun kan oprettes af personer med amerikansk adresse. Desuden opbevarer de alt det grej vi ikke behøver slæbe med hjem til Danmark.
Det er derfor en tradition at vi har en gave med og da vi ved at Marc og Sharon er stor fan af dansk design, består gaven ofte af Georg Jensen ting - således også¨denne gang.

Vi fik rigget bilen til i løbet af kort tid og det vigtigste - dataadgangen - fungerede perfekt. Vi satte kursen nordpå, til trippelpunktet hvor drylinen skærer varmfronten. Det lå på grænsen til Kansas, en køretur på omkring 3 timer. Undervej derop fik vi uden de store problemer vores stream op at køre. Håber i nåede at få glæde af den.

 

Da vi var omkring 50 km. fra statsgrænsen begyndte de første byger at poppe op i det centrale Kansas.

Kort tid efter blev der udsendt en såkaldt Mesoscale Discussion, som er en meteorologisk bemærkning om, at der er muligvis bliver udsendt et forvarsel. Altså en slags for-forvarsel :-)
Kort tid efter kom forvarslet så. Det var et "Severe Thunderstorm Watch". Det udsendes når betingelserne for dannelse af tordencellerne som forventes at indeholde enten hagl på over 2,5 cm eller vindstød/hastigheder på over 58 mph er til stede.

Bygerne blev dannet på drylinen, men pga den uhensigtsmæssige shear i højden lagde de sig hurtigt på linie og var kun diskrete i kort tid. Vi havde håbet på at en enkelt celle kunne holde sig gående i et stykke tid, og evt. få en roterende opdraft, men prognoserne var åbentbart ikke helt til at stole på i dag. Vi nåede dog at beundre de flotte opdraft towers, med blomkåls struktur før dette skete.


Liniestrukturen i systemet var dog perfekt til de turbulente imponerende skyformationer der er på forkanten af sådanne linier. Der er som regel også kraftige gusts foran systemet.



Vi fulgte med systemet, men sørgede hele tiden for at holde os foran for at undgå de store hagl der var indikationer på var i bygelinien.

Vi fortsatte til ved 20-tiden og besluttede os for at stoppe og køre sydpå.

Vi overnatter i Joplin, Missouri. Nogler husker måske Joplin i tornadosammenhæng. Den blev ramt direkte i 2011 og var en af de værste tornadokatastrofer nogensinde. Vores motov for at overnatte der, er dog at det er den største by i området, og fordi den ligger strategisk godt for vores chase i morgen, som enten vil være i det noerdlige Arkansas eller det sydligste Missouri. Da receptionisten på Days Inn kunne se at vi var stormchasere, fik vi en snak med hende og fik en klækkelig rabat på værelsesprisen. Stormchasere har en særlig plads i Joplin's borgeres hjerte, idet specielt en stormchaser, Jeff Piotrowski, var med til at få sat tornadosirenerne igang igen på et tidspunkt da de tav (pga nogle absurde regler om at tornadosirener kun må være aktiveret i 5 minutter af gangen), mens tornadoen raserede byens forstæder. Der findes et berømt Youtube klip, hvor man hører ham køre op på siden af nogle politibiler og nærmest grædende tigger dem om at kontakte hovedkvarteret og starte sirenerne igen. Og nu vi snakker om jeff Piotrowki, så har mit Canon EOS 5D II kamera oprindeligt tilhørt ham... :-)

Dagen i dag var en god første chasedag. Teknikken virkede perfekt - undtagen ude på de allerminste grusveje, her kunnne signalet godt mangle kortvarigt. Per og jeg skiftedes til at køre og tjekke radar, observationer etc. og det virkede ok.
Det var en fordel at vi kun var 2, idet der som sådan ikke var nogen diskussion om hvad og hvor vi skulle køre hen. Det var per aftale ham der sad med radaren der havde det sidste ord, det bedste overblik og derfor kunne træffe beslutningerne på det bedste grundlag. Og der er også altid plads til gode råd og kommentarer.

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen.

Læst 752 gange
Mere i denne kategori: « 2014 : T-1 dag 9. maj 2014 »