Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Om mindre end 7 dage tager jeg afsted på min 8. stormchase. De sidste par uger er brugt på klargøring af udstyr, genopfriskning og optimering af teorien samt generel pleje af forventningens glæde.

I år er anderledes. Chase Team Denmark er blevet reduceret til Per Christiansen og undertegnede. Vore veje med Kai-Asle Sønstabø måtte desværre skilles, og vi ønsker ham al mulig held og lykke og sikkerhed på hans chases og takker for de mange gode oplevelser vi har haft sammen.

Til engæld kan vi byde velkommen til et gæstemedlem af teamet, Kristinna. Kristinna har gennem flere år været bidt af vildt vejr og har ivrigt fulgt os de seneste par år mens vi har været afsted. Vi glæder os meget til at have hende med og forhåbentligt er vi i stand til at indfri hendes forventninger. Vi har jo advaret Kristinna om, at stormchasing er stærkt vanedannende, så hvem ved ? Måske er det ikke eneste og sidste gang hun er med. 

Vi vil naturligvis streame live video som vi plejer. I år vil det være hos TVNWeather. Fra omkring torsdag d. 8/5 vil der ligge en en boks med en videoplayer på forsiden, der vil vise hvad vi selv ser ud af forruden.

Ved siden af vil der ligge en boks med vores aktuelle position, og nedenunder vil der ligge to forskellige radarbilleder

  • et med Base Reflectivity - dvs "almindelig" radar som vi er vant til at se det på DMI, DR Vejret osv. 
     
  • et med Storm Relative Wind (Relativ vind i bygen). Det vil bestå af grønne og røde nuancer, som bliver lysere jo højere vindhastigheden er. De grønne nuancer viser vinde som bevæger sig mod radaren og de røde nuancer vinde som bevæger sig væk fra radaren. Ser man vinde der bevæger sig mod radaren og væk fra radaren på et meget lille mråde, er det tegn på rotation - dvs en tornado. 

Desuden vil der selvfølgeligt ligge en blog der opdateres dagligt efter chasen(typisk om formiddagen dagen efter - dansk tid). Men som bekendt kommer vi nogle gange sent ind på motellet, så måske vil den først komme senere - og nogle gange vil jeg måske blive nødt til at vente til den efterfølgende dag. Derudover kommer der status meldinger på Facebook og Twitter.

 

Jeg har naturligvis skævet til de langfristede prognoser, selvom de ude på 180+ timer er upålidelige, og som sædvanligt har de svinget meget. Dene senste prognose for 7. maj kl.17 - lokal tid ser sådan ud :

Altså midt i en meget interessant vejrsituation !

Forecast temp'en :

- viser en eftermiddag der godt kunne overraske positivt. Godt shear og deraf følgende hodograf, god lapserate og en - ikke fantastisk - men dog ok CAPE.

 

Desværre ved jeg at den nok er væk i morgen :-)  Sådan er det at tjekke prognoser ud så langt tid i forvejen. Det er en kontinuerlig, sadomasochistisk process :-)

SPC - Storm Prediction Center - har dog i deres lange outlook hintet lidt til, at der muligvis godt kunne være et trug på vej ind over USA, så måske er den ikke helt ved siden af alligevel.

Skulle det blive virkelighed, har vi et dilemma. Vores udstyr er lokaliseret i Norman, Oklahoma - ca 3 timers kørsel nordpå. Vi kan vælge at chase setup'et uden udstyr, eller at forlade det og køre nordpå efter udstyret. Setup'et vil de efterfølgende dage bevæge sig østpå, og måske må vi satse på det i stedet - med udstyr.  Under alle omstændigheder er det farligt at chase uden udstyr (radar, internet m.m.), så betingelserne skal virkeligt være optimale, dvs perfekt udsyn, isolerede byger etc., før vi gør det.  Mit gæt er at vi kører direkte til Norman, Oklahoma og dropper at chase. Det betyder også at vi må afvige fra vores faste ritual : Boneless Buffalo Wings på "Chili's", men det er jo nye tider så måske er det på tide at finde et nyt ritual :-)

 

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

 

 

 

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Læst 755 gange Senest ændret lørdag, 23 august 2014 10:31
Mere i denne kategori: 2014 : T-1 dag »