Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

21. maj 2014

Distance kørt: 707 km  |  Start: Days Inn, Ogallala, Nebraska * Slut: Days Inn, Denver, Colorado

Dagens setup bragte os ned i Colorado. Det var samme vejrtype - et upslope event - hvor fugtighed ved overfladen kommer fra øst og højdestrømningen er vestlig. Vi tog afsted fra hotellet kl. 11, fordi vi ifølge prognoserne ville have masser af tid til rådighed. Vi havde også givet den gas med margaritaer aftenen før, så der var behov for lidt senere afgang :-)

 

Vi blev derfor temmeligt overraskede, da vi halvejs til Denver så en supercelle skyde til vejrs og udvikle sig. Vi var på det tidspunkt en times tid væk, og måtte fortvivlede se hvordan den først blev severe warned og senere tornadowarned. Der blev rapporteret om en tornado i Denver på et tidspunkt.

På radaren lignede supercellen en klassisk "Flying Eagle" med et ekstrem tydeligt hook echo.

Vi kom så tæt på at vi begyndte at kunne se skystrukturer.

Hele tiden måtte vi kigge på radaren for at se hvordan supercellen udviklede sig og sørge for at vi var på sikker afstand. Altid skulle vi have alternative veje, hvis vores primære rute skulle vise sig at være blokeret.

Vi skliftede position ca. hvert 15. minut. Supercellen bevægede sig med ca. 30 km/t, så vi kørte nogle km ned af vejen og stoppede, så var vi hele tiden foran den.

Skystrukturene var intet mindre end imponerende.Tordenen rullede og rumlede konstant. Det var tydeligt at se at Kristinna var i sit es.

På et tidspunkt kørte en turbus ind ved siden af os fra Tornadovideos,net.  Det var Matt Phelps der lige skulle ind og sige hej. Matt mødte vi i 2009 hvor han og hans kammerat spurgte om de måtte køre med os, da de ikke var så erfarne.  I dag kører han rundt som chauffør og forecaster for firmaet Tornadovideos.net.

Vi kom ud i et område hvor netdækningen ophørte. Det betød at vi pludseligt ikke kunne få friske radarbilleder ned på PC'en. Det er naturligvis en kritisk situation, så vi var derfor nødt til at udvide sikkerhedsmargenen betragteligt og give mere plads. Samtidigt blev de små veje til jord- og grusveje, som er et helvede at køre på når de er våde. Vi blev væsentligt sinket og havde til sidst mistet overblikket. Vi valgte derfor at trække os helt ud. På trods af dette blev vi flere gange ramt af nedbørsfelter med regn og hagl, og bilen sejlede rundt på de lerede veje flere gange.

Vi ankom til byen Fort Morgan, hvor der endeligt var asfalterede veje igen. Og internet. Da første radarbillede kom, kunne vi se at supercellen nu var smeltet sammen med nogle andre celler og dannede en linie. Denne linie forsøgte vi at komme foran, men den døde ud efterhånden.

Vi besluttede os for at finde et motel og komme tidligt ind. Men ak, sådan skulle det ikke gå. Første sted blev vi mødt af dette skilt.

 

Vi var ikke de eneste chasere i området (der var rigtig mange ude i dag), så stort set alle motelværelser i 100 km. omkreds var booket.  Vi kørte derfor helt til Denver hvor det lykkedes os at få værelser. Det er også OK, fordi setuppet i morgen ligner det i dag, så vi er midt i det.

 

Husk at Kristinna også blogger. Hendes flotte blog kan læses her

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen.

Læst 754 gange
Mere i denne kategori: « 18. maj 2014 22. maj 2014 »