2013 Stormchase USA http://stormchaser.dk Mon, 22 Apr 2019 02:03:28 +0200 da-dk Efterskrift 2013 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2013/item/286-efterskrift-2013 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2013/item/286-efterskrift-2013

 

Efterskrift 2013

Distance kørt: 13000 km

{zhgooglemap:047}

Årets stormchase 2013 blev på mange områder en usædvanlig tur.

Rent vejrmæssigt og tornadomæssigt var det en sucess. Vi så omkring 8 tornadoer i år, deraf flere kraftige. Desuden så vi over flere omgange superceller med fantastisk struktur. Vi havde god balance mellem chase-dage og off-dage.

Den 18.-19.-20. maj havde vi hele 3 dage med chase-bart vejr og så hovedparten af vores tornadoer der. Den 28. maj blev vi vidne til endnu en wedge tornado nær Bennington i Kansas.

Det var også i år vi blev mindet om den mørke side af stormchasing. Om de enorme kræfter naturen udløser og om at vi ikke kan tillade os at tage noget for givet og blive for overmodige.

Forstaden Moore nær Oklahoma City, blev den 20. maj for 2. gang på 14 år ramt af en katastrofal EF-5 tornado.  Vi var vidne til tornadoen i dens indledende faser, men kunne ikke chase den i de trafikerede områder af Moore. Vi fulgte den dog i et par timer på afstand og jeg vil aldrig glemme de rapporter der indløb på radioen.
Jeg husker følelsen af frustration over ikke at kunne gøre noget for at hjælpe de stakkels mennersker, og den knugende smerte i maven da vi hørte om de 2 skoler der var blevet ramt. Og til sidst tomheden og den manglende lyst til at chase mere den dag. Trods indledningsvis høje tabstal, blev tallet nedjusteret til omkring 24. Umiddelbart nådigt sluppet når tornadoens størrelse og styrke tages i betragtning. Men når de 7 af dem var elever på en af skolerne er det næsten ikke til at bære. 

Normalt betyder observerede tornadoer "tornado steaks" på et steakhouse. Men ikke den aften. Vi brød traditionen. Der var ligesom ikke noget at fejre. 

Den 31. maj ramte en stor tornado igen Oklahoma City området. Denne gang forstaden El Reno vest for Oklahoma City. Vi var på det tidspunkt i Dallas, for at gøre os klar til afrejse dagen efter. Da vi hørte om tornadoen var vi ærgerlige over ikke selv at have oplevet den. Det var jo trods alt kun 2-3 timer fra Dallas. Men da vi hørte om The Weather Channel's crew som var blev overrasket og slynget 200 meter ind på en mark tænkte vi alligevel "OK. Den må have været særdeles voldsom og uforudsigelig".

Efter hjemkomsten om søndagen, tjekkede jeg min facebook side, og en besked ramte mig som et slag i maven :

"With much sadness we have to report that according to his brother Jim, veteran storm chaser Tim Samaras and Tim's son Paul were killed by the El Reno, OK tornado on Friday.
There is word another chaser who was with them also died but we await word from his family before reporting."

Jeg troede først det var en dårlig spøg, men i timerne efter blev facebook oversvømmet med beskeder og indlæg om det samme. Den anden chaser der hentydes til, var Carl Young, som var Tim's gode ven og chasepartner gennem flere år.

Jeg var i en tilstand af chok resten af dagen. Hvordan kunne det ske for sådan en erfaren og forsigtig chaser som Tim Samaras jo var ?  Hvad var gået galt ? Han var ikke en "Thrill Seeker" eller vovehals. Hans tilgang til chasing var primært forskningsmæssigt og hans målinger af bl.a. et 100 mb trykfald i en tornado var revolutionerende.  Hvor andre (kendte) stormchasere forsøger at komme så tæt på som muligt, var Tim Samaras største prioritet sikkerhed. Derfor er det så meget mere uforståeligt - og uretfærdigt - at det netop var ham, hans søn og ven der skulle rammes.

Efterhånden som det sank ind følte jeg også et personligt tab. Jeg har mødt Tim Samaras ved flere lejligheder og jeg har den største respekt for manden. Han var altid imødekommende, venlig, humoristisk og fuld at entusiasme. Og på trods af at han havde oplevet 100 gange mere end en selv, var han altid parat til at lytte til ens historie som om det var det mest spændende han havde hørt.

Han var måske ikke en decideret ven, selvom han vidste hvem vi var - og vi er endda blevet omtalt i en af hans bøger - men blandt chasere eksisterer der et særligt bånd.
Mange af os har været ude i extreme situationer som man ikke kan forestille sig med mindre man selv har prøvet det. Vi respekterer hinanden, passer på hinanden og er som en slags familie. Alle kender alle, mere eller mindre.

Den 19. maj - bare 12 dage før - havde vi siddet på et motelværelse i Pratt, Kansas og hygget med disse fine fyre over en øl.

Vi sagde godnat til hinanden med det sædvanlige "Stay Safe and Take Care!"...

Det er bare ikke til at forstå at de ikke er mere. 

Da Tim Samaras og Paul Samaras blev bisat blev ceremonien streamet på internettet. Jeg fulgte med. Det blev et par bevægende timer. Mange havde smukke ting at sige om Tim og Paul. Han fik også et par cheeseburgers med på rejsen. (Tim var kendt for at elske cheeseburgers).

Vi viste, via vores venner i USA som deltog, vores respekt og deltagelse med blomster som bar en hilsen fra os. 

Efterfølgende er det kommet frem, at El Reno tornadoen ikke alene er den største der nogensinde er registreret. 2,6 miles - dvs over 4 km i diameter. Og den voksede fra 1 mile til fuld størrelse i løbet af et minut, samtidigt med at den slog et skarpt sving til venstre. Den tog bogstaveligt talt en masse chasere med bukserne nede. De fleste var dog trods alt heldigere end Tim Samaras, Paul Samaras og Carl Young.

Det får naturligt nok også èn selv til at reflektere.

Er det vi tidligere troede var sikker afstand nu også sikker afstand ? Der var flere gange i år at vi var tæt på, og måske var vi heldige at der ikke skete noget. Hvad hvis vi havde været ude at chase den 31/5 ?  Ville vi havde været blandt dem der blev fanget derude ?

Der er ingen tvivl om at det der skete den 31/5 vil få en masse chasere - inklusive mig selv - til at ændre strategi fremadrettet. Måske vil den stigende mængde chasere på vejene og de tragiske dødsfald i år forårsage restriktioner fra myndighederne i fremtidige tornado situationer.

Vil det få mig til at stoppe med at chase ?  Nej.

Jeg vil helt sikkert være at finde i en SUV på den amerikanske prærie i løbet af maj 2014.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Vil du læse mere? Læs Kai-Asle Sønstabø's blog og se hans vinkel på dagens begivenheder. Klik her for at komme til hans side

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2013 Stormchase USA Mon, 10 Jun 2013 13:36:00 +0200
30. maj 2013 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2013/item/283-30-maj-2013 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2013/item/283-30-maj-2013

 

Last Chance

Distance kørt: 774 km  |  Start: Comfort Inn, Perry, OK * Slut: Days Inn, Dallas, TX

{zhgooglemap:042}

Det var sidste chance i dag. Vores sidste chasedag. Setup'et var optimalt. Isolerede superceller skulle dannes først på eftermiddagen med masser af tornadopotentiale, og til forskel fra i går ville der ikke poppe en masse rod op.

Det lød jo meget godt i teorien. Vi lå perfekt i midten af området og kom afsted i god tid. Vi gik efter en celle der poppede op sydvest for Norman og kom også ned til den.

Der var en masse shearmarkere på den og flere TVS'er. Den var sågar også tornadowarned et par gange.

 

 

Den producerede bare ikke....

Vi fulgte den i flere timer og var flere gange fristede til at prøve andre superceller i nærheden, men blev trofast på den alligevel.

Trods flot struktur og flotte radarsignaturer så vi ingen tornadoer. 

Ved 19 tiden besluttede vi at stoppe chasen - skuffede og trætte. Sikken et antiklimaks på chasen. 

Vi satte kursen mod nord af I35 til Norman, hvor vi skulle aflevere vores grej til Marc og Sharon som opbevarer det for os uden for sæsonen. Vi kørte gennem nogle småbyger, men en større, mere ondsindet udseende byge ville bevæger sig ind over Interstaten, bl.a. med 3½ " hagl og flere områder med rotation. Vi besluttede derfor at køre af Interstaten, for at finde en tankstation hvor vi kunne parkere under halvtaget. Det skete så i Wynnewood. Den truende himmel lignede nu noget fra "Independence Day"...

Inden længe fik vi selskab af flere andre. Bl.a. 2 biler der hver slæbte en beboelsestrailer efter sig. En yngre kvinde kom hen til mig og var næsten grædefærdig af angst og spurgte om hun havde grund til bekymring. Hun havde sine børn med i bilen og var helt tydelig meget skræmt og bekymret. Jeg viste hende radarbilledet og forklarede hende at supercellen primært ville gå nord om os, men at vi måske ville få kraftig regn og nogle hagl.  Jeg kunne berolige hende med, at det - på det tidspunkt - ikke så ud til at der var nogen tornado på vej. Hun var meget taknemmelig.



Det viste sig at bilerne med trailerne var på vej fra Baton Rouge i Louisiana til Moore, Oklahoma. De skulle afleveres til ofre fra tornadoen der stod uden tag over hovedet efter tornadoen d. 20/5.

Der var flere andre der søgte vores viden om supercellen.  På et tidspunkt blev stormen tornado warned lige nordøst for vores lokation. Der blev observeret hagl på 4.25" - dvs over 10 cm i diameter tæt på, men vi oplevede ikke større hagl end bordtennisbolde-størrelse.

En familie pakket sammen i en lille bil, spurgte om det var OK at køre stik vest på. På bagrund af supercellens tidligere historie og bevægelsesretning mente jeg godt de kunne køre i den retning uden problemer, så jeg viste ham radarbilledet og sagde det burde være OK, bortset fra regn og måske lidt hagl. De takkede og kørte derfor afsted. De havde knapt forladt tankstationen da der kom et nyt radarbillede, der næsten fik mit blod til at fryse til is...
Supercellen var fra det ene scan til det andet nu vokset og dækkede nu den highway jeg netop havde sendt dem ud på, og hvad værre var - der lå en TVS derude også.  Den var heldigvis væk på det efterfølgende billede, så det må have været en kortvarig rotation. De har nok oplevet kraftig vind derude, jeg var meget lettet over at jeg ikke havde sendt dem direkte ud i en tornado.

Per og jeg tilbragte lidt tid inde på tankstationen under det andet nedbørsfelt og snakkede med og beroligede mange af de mennesker der var derinde. Da supercellen var passeret og det var tid at gå, sagde vi farvel og "Take Care". Vi blev mødt med mange gode hilsener og positive tilkendegivelser. Det var måske ikke klapsalver, men det var sgu tæt på.

Chase Team Denmark gjorde en god figur i dag, ved at viderebringe den viden og information vi havde og berolige folk der ikke vidste hvad der skete. Det er også en vigtig del af stormchasing, og en af årsagerne til at stormchasere er så respekterede i USA.

Vi kom med næsten 2 timers forsinkelse til Norman, Oklahoma hvor Marc og Sharon og Paul ventede.

Paul havde chaset samme system som os i dag, men var desværre blevet fanget i en voldsom hail core. Resultatet var en smadret bagrude og en splintret forrude.....

Efter en kop kaffe og afsked, kørte vi tilbage mod syd igen. Vi rullede ind foran days Inn i Dallas kl. lidt i 3 om natten.

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Vil du læse mere? Læs Kai-Asle Sønstabø's blog og se hans vinkel på dagens begivenheder. Klik her for at komme til hans side

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2013 Stormchase USA Fri, 10 May 2013 09:25:54 +0200
29. maj 2013 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2013/item/282-29-maj-2013 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2013/item/282-29-maj-2013

 

 

BUST !

Distance kørt: 975 km  |  Start: Days Inn, Salina, KS * Slut: Comfort Inn, Perry, OK

{zhgooglemap:041}

Puhaa, sikken en dag. Vores forventninger var jo høje efter i går, specielt fordi det meteorologiske setup i dag på papiret skulle give mere potentiale for tornadoer.

I går var det en SLIGHT RISK dag, og i dag var det en MODERATE RISK dag.

Desværre gik bygerne for hurtigt i vejret pga en svag cap. Det betød at der var mulige chase-bare celler i et bælte fra det nordlige Texas til det centrale Nebraska - et enormt område. Vi befandt os i det centrale Kansas, og desværre var der ikke nogle celler i umiddelbar nærhed der kunne chases. Vi prøvede flere celler, men så snart vi nåede dem svækkedes de. Nogle legede kispus med os, ved først at svækkes - og når vi så havde opgivet dem og kørt videre til en anden celle, så regenerede de og blev både severe og tornado warned.

Ved 19 tiden opgave vi og satte kursen mod syd. Vi spiste aftensmad på en steak restaurant i Woodward. Byens hovedstrøg lå lige ude for restaurantens vinduer. Vi fik god underholdning under middagen ved at se det lokale politi fange fartsyndere. Jeg tror vi så en 7-8 billister blive stoppet på den lille times tid vi sad der. 
Mange steder i USA ryger bødepengene lige ned i det lokale politi's egen kasse, hvilket gør at nogle politikorps har en enddog rigtig god økonomi og således råd til state-of-the-art teknologi.

Vi havde planer om at finde motelværelser i Enid, Oklahoma, men der var optaget på samtlige moteller i byen. Andre stormchasere havde fået samme idé som os. Vi var derfor nødt til at prøve i Perry, Oklahoma hvor det med nød og næppe lykkedes os at finde værelser - men fordelt på 2 moteller.

Vi prøver lykken i morgen igen. det skulle igen blive en spændende dag, med et lidt andet setup end i dag.

 

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Vil du læse mere? Læs Kai-Asle Sønstabø's blog og se hans vinkel på dagens begivenheder. Klik her for at komme til hans side

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2013 Stormchase USA Fri, 10 May 2013 09:25:42 +0200
28. maj 2013 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2013/item/281-28-maj-2013 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2013/item/281-28-maj-2013

 

Wedge tornado

Distance kørt: 412 km  |  Start: Travelodge, Dodge City, KS * Slut: Days Inn, Salina, KS

{zhgooglemap:040}

Dagen i dag gik alting op i en højere enhed. Alting spillede, vi havde ingen uheld og vores forecasting evner og strategi gav pote.

Vores Target Area var området syd for Salina hvor initiering skulle finde sted mellem 15 og 16 om eftermiddagen. Vi var derude i god tid og allerede lidt efter 14 begyndte den ellers blå himmel at blive spættet med skyer. Man kunne se hvordan de prøvede at bryde gennem cap'en uden held.

Lad mig forklare lidt om hvad cap er.

Normalt falder temperaturen støt jo højere man kommer op i atmosfæren. Når solen skinner på jordoverfladen varmes luften lige over overfladen op. Når luften varmes op og er varmere end omgivelserne, vil den gerne stige til vejrs. Man får så små bobler af opadstigende luft som kaldes termikbobler, eller konvektion. Det er dem sværeflyvere benytter sig af.

En gang imellem sker der dog det, at der opstår et lag - typisk omkrig 700 hPa - der er varmere end den omgivende luft. Når termikboblen kommer til dette lag er den lige pludselig IKKE varmere end omgivelerne og kan sålededes ikke mere stige til vejrs. Laget fungere altså som et slags låg på konvektionen. Af samme årsag kaldes den en cap.

Det man observerer er, at bygerne i starten vokser fint, men rammer "låget" og så falder sammen igen.

Afhængig af hvor stærk cap'en er, kan den brydes enten af meget kraftig konvektion hvis instabiliteten (CAPE'en) er stærk, hvis der kommer en dryline eller hvis solen har eroderet cap'en.

Ved 15:30 tiden skød en celle op blot få kilometer fra hvor vi havde parkeret. I starten var den kun synlig på satellitfotoet, men siden hen også på radaren. Der var ikke andre markante celler i flere hundrede kilometers afstand.

Den blev efter hver scan mere og mere markant og vi blev overbeviste om at det var den helt rigtige celle vi var på.

Snart efter blev den severe warned.  Ved byen Bennington var der på radaren tydelige tegn på rotation.

Derefter skete alting hurtigt. Vi så først en mindre tornado slå ned og bagefter en meget stor wedge tornado. Vi forsøgte at holde os foran, men et halvdårligt vejnet gjorde det svært.

Ved 20 tiden erklærede vi chasen for slut, og vi kørte mod Salina, hvor vores venner i Warmsector teamet foreslog at vi fejrede fangsten med steak. Det er tradition blandt chasere at få tornado steak, når man har set en tornado. Vi spiste på "Logan's Roadhouse" sammen med warmsector teamet og Verne Carlson og hans søn+kæreste.

Efter steaken var fortæret og vi var på vej ud, opdagede vi at stormchaser Jeff Petrowski og hans kone Kathryn sad på samme restaurant og spiste, så vi måtte lige over at hilse på dem.

Derefter tjekind på days Inn.

I morgen ser ud til at blive en endnu mere aktiv dag end i dag, så det er svært at se hvad der kan overgå det vi så i dag.

 

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Vil du læse mere? Læs Kai-Asle Sønstabø's blog og se hans vinkel på dagens begivenheder. Klik her for at komme til hans side

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2013 Stormchase USA Fri, 10 May 2013 09:25:28 +0200
27. maj 2013 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2013/item/280-27-maj-2013 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2013/item/280-27-maj-2013

 

Greensburg

Distance kørt: 184 km  |  Start: Travelodge, Dodge City, KS * Slut: Travelodge, Dodge City, KS

{zhgooglemap:039}

I dag var vi i Greensburg for at se hvor langt de var kommet efter endnu et år. Som bekendt var Kai-Asle og jeg vidner til at en EF-5 tornado smadrede byen for 6 år siden, d. 4. maj 2007.

Vi har hvert år siden besøgt byen på et eller andet tidspunkt på vores chase.

På vejen ud kørte vi igennem byen Ford, hvor der er bygget flere offentlige Storm Shelters. De bestod i princippet af et par stål containere med siddepladser. 

Jeg tror ikke de ville kunne klare en EF-2+ tornado, men det ville sandsynligvis kunne beskytte de personer der søger skjul i dem mod mindre tornadoer, som jo ofte er de mest almindelige. Men det må være en uhyggelig fornemmelsen at sidde inde i det mørke rum, mens tornadoen raser udenfor og forskellige ting som projektiler rammer væggene. Larmen må være øredøvende.

Vi fik taget et foto udenfor byen ved det berømte billboard, som i år var blevet fornyet.

I Greensburg var biografen næsten færdigbygget og på trods af at byen var næsten mennesketom pga Memorial Day, så den ud til at trives.

Vi fik en guidet tur i det tornadosikrede hus, som bev bygget i 2008.  Huset er bygget af jernarmeret beton og dets runde form gør at tornadovindende vil bevæge sig omkring væggene, i stedet for at vælte dem.

Desuden er det i tråd med de strikse bygningsstandarder i det nye "Grønne Greensburg". Det betyder at huset skal være energivenligt, bygget af bæredygtige materialer, have vandsparetoiletter, LED belysning etc.

Det er også et Bed & Breakfast i huset, så man kan faktisk overnatte i det og bruge faciliteterne.

Der var en glimrende udsigt fra taget, som naturligvis også var grønt, forstået på den måde at det var beplantet med planter som både absorberer den nedbør der falder og køler taget ned når den fordamper.

Det var stort set det der skete idag. Vi har nu fået et par velfortjente fridage hvor vi har samlet kræfter til de næste 3 dages outbreak.

Tirsdag, Onsdag og torsdag tegner til at blive meget aktive

 

 

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Vil du læse mere? Læs Kai-Asle Sønstabø's blog og se hans vinkel på dagens begivenheder. Klik her for at komme til hans side

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2013 Stormchase USA Fri, 10 May 2013 09:25:10 +0200
26. maj 2013 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2013/item/279-26-maj-2013 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2013/item/279-26-maj-2013

 

Transport dag til Dodge City

Distance kørt: 945 km  |  Start: Econolodge, Wall, SD * Slut: Travellodge, Dodge City, KS

{zhgooglemap:038}

Idag var en transportdag. Vi bevæger os ned mod Oklahoma City. Vi har måske mulighed for at få lov at se nogle af de områder i Moore der blev ramt af tornadoen d. 20/5. Vi har kontakt til en af de personer der var en del af det team fra Storm Prediction Center og National Weather Service, der var med til at lave de undersøgelser af skaderne, der førte til EF-5 ratingen.

Vi kørte fra Wall i South Dakota kl. 11. Paul og Sarah Austin, vores gode venner fra Florida var også med. De ville måske chase et setup nede i Nebraska og skulle samme vej.

Vi stoppede undervejs i Valentine, Nebraska og spiste frokost. Det blev - igen - burger og jeg fik min Big Mac nr. 10 (mindst) på denne chase.  Derudover kommer så burgere og andet fastfood fra de andre kæder. Det er altid på dette tidspunkt i chasen at jeg begynder at længes efter rugbrød, leverpostej og "rigtig" mad. Men sådan er det hvert år. I år har været ekstra slemt fordi vi har chaset et eller andet stort set hver dag, og derfor ikke har kunne spise andet end fastfood de fleste dage.

Når jeg tænker på at jeg skal køre Sjælland Rundt på cykel 14 dage efter hjemkomsten bliver jeg en anelse nervøs...

I Valentine var det åbenbart en form for rodeo. det betød at byen og MacD restauranten var smækfyldt med cowboys i jeans, støvler, flannelsskjorter og cowboyhatte.  Et hvert andet sted i verden ville det se komisk og kunstigt ud, men i de småflækker vi kommer igennem er det 100% naturligt og ser sgu også cool ud.  Jeg elsker denne del af USA...

Vi måtte desværre sige farvel til vores venner, Paul og Sarah, idet de skulle chase og vi skulle videre sydpå. Det var som altid svært at sige farvel, det havde været alt for kort en tid sammen med dem.



Lidt længere sydpå passerer vi en servicestation og opdager et køretøj som vi kender, nemlig Dominator 2. Vi kører derfor ind for at hilse på Reed Timmer, som er den berømte ejer af den armerede bil. Reed Timmer er kendt fra Discovery Channels serie "Storm Chasers" som kørte i 4 sæsoner. Han genkendte straks vores streamere på bilen som reklamerer for teamet og vores hjemmesider og vinkede da vi kørte ind.  Han var som altid travt optaget af medier, groupier og tekniske problemer, men havde alligevel tid til at trykke os i hånden og få en snak om sæsonen og dagens vejr. 

Inden i lignede Dominator 2 noget der var løgn. Det kan godt være det virker, men for dælen hvor der rodede....

 

De har hyret en tekniker til at designe og fabrikere et antal quattrokoptere - dvs. helikoptere med 4 propeller. De er dels forsynet med en probe med måleinstrumenter og dels et lille minikamera. De skal både bruges under selve stormchasingen, men også til undersøgelse fra luften af områder som har været ramt af tornadoer. De var udstyret med ekstra store propeller og store motorer, hvilket gør dem mere stabile og giver større motorkraft.

Der var igså et par tourbusser fra Extreme Tornado Tours, som Reed Timmer også er en medejer af. Vores gode ven, Matt Phelps, er blevet chauffør på en af dem.  Han chaser således fra miden af april til en gang hen i juli - og får alt betalt....

Hvilket drømmejob :-)  (Chef, kan jeg få fast orlov i 3 mdr. i foråret og forsommeren ? )

 

Og så fik vi konfirmeret vores stående aftale om at vi altid kan kigge forbi hans hus i Norman hvis han er hjemme...

Derefter var det afsted videre sydpå. 1 time sener så vi denne celle poppe op øst for os, og det gippede i os for at chase den, men det ville ødelægge vores tidsplan.

Den lå 100 % isoleret og den blev både severe warned og tornado warned....

Ved 21 - tiden spiste vi middag på en steakrestaurant lige efter delstatsgrænsen til Kansas. 

Kl. ca. 00:30 var vi i Dodge City.  Vi fandt værelser på Travelodge. I morgen er det så videre ned mod Moore, med et stop i Greensburg.

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Vil du læse mere? Læs Kai-Asle Sønstabø's blog og se hans vinkel på dagens begivenheder. Klik her for at komme til hans side

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2013 Stormchase USA Fri, 10 May 2013 09:24:50 +0200
25. maj 2013 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2013/item/278-25-maj-2013 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2013/item/278-25-maj-2013

 

Wall

Distance kørt: 618 km  |  Start: Days inn, Ogallala, NE * Slut: Econolodge, Wall, SD

{zhgooglemap:037}

Det blev endnu en lang dag på landevejen. Vores ynglingsmodel, HRRR, havde igen et par gode celler i baghånden. Den ene skulle ligge vest for Rapid City i South Dakota og ville bevæge sig østpå.

Vi spiste frokost i  South Dakota, hvor vi mødte denne hund med to farvede øjne. Den var vist herreløs og temmelig sky. Det stakkels kræ bar præg af at være behandlet  temmeligt dårligt af mennesker, efter dets manglende tillid at dømme.

Derefter mødte vi denne herre - vistnok at indiansk afstamning. Han var småberuset og nok et symbol på de oprindelige amerikaneres kedelige og tragiske skæbne. Han var dog i stand til at forklare os, at de mennesker der bliver ramt af tornadoer, er mennesker der har behandlet jorden forkert - altså gudernes vrede.

Vi kørte videre nordpå i South Dakota - op mod Interstate 90. Cellen vest for Rapid City var i god udvikling. Den bevægede sig heldigvis ikke så stærkt som forudsagt, så vi havde en god chance for at nå den.

Vi kørte gennem det ene hjørne af Badlands National Park på vej derop. Et af mine favoritsteder.

Vi fik kontakt med den et par timer senere lige omkring Ellsworth Air Force Base. Da var den et "beast" af en klassisk supercelle, med tydelig outflow zone og shelfcloud, samt nedbørsfelt og en updraft zone mod sydvest. Som taget ud af en lærerbog.

Vi fandt et sted nær basen og tog opstilling for at tage fotos, lidt nervøse for om vi kunne få problemer med at pege kamaraer og video ind på basens område. men det gik fint.

Cellen udviklede sig fint. Den ændrede sig hen i retning af en HP supercelle

 

og senere ved solnedgang blev den til en flot LP Supercelle.

Det var skønt at få set noget rigtig struktur igen.

I morgen bliver en laaaaang transportdag ned mod Oklahoma. Vi håber på at kunne komme ind i Moore området mandag, og danne os indtryk at skaderne fra tornadoen der ramte for en uge siden.

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Vil du læse mere? Læs Kai-Asle Sønstabø's blog og se hans vinkel på dagens begivenheder. Klik her for at komme til hans side

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2013 Stormchase USA Fri, 10 May 2013 09:24:32 +0200
24. maj 2013 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2013/item/277-24-maj-2013 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2013/item/277-24-maj-2013

 

 

Ogallala

Distance kørt: 1032 km  |  Start: Days Inn, Abilene, TX * Slut: Days Inn, Ogallala, NE

{zhgooglemap:036}

Endnu en dag med muligheder for spredte superceller over et større område hvor det galt om at være det rette sted på rette tidspunkt.

Vores targetarea var oppe i det nordvestlige Kansas lige på grænsen til Colorado. En af vejrmodellerne forudsagde at to storme ville dannes sendt på eftermiddagen og dem satsede vi på, men holdt selvfølgeligt øjenene åbne for andre muligheder.

Vi satte først kursen mod Lamar i Colorado. Her holdt vi et kort stop og fik en smule frokost. Byen ligger ved en af hovedfærdselsårene der forbinder nord og syd Colorado, deriblandt kvægfarmene og slagterierne. Vi så en masse trucks der fragtede kødkvæg.

Hver gang man blev passeret af sådan en, bredte der sig en pikant hørm af kostald - for nu at sige det pænt.

Vi nåede vores target area lidt nordøst for Lamar ved 14 tiden om eftermiddagen.

Her ses hvad man får tiden til at gå med i den del af staten...

Selvom Colorado primært er kendt for sine sneklædte bjerge, er den østlige del flad som en pandekage.

En stor del af jernbanelinierne har for længst set deres storhedstid.

Vi kæmpede hele dagen med at holde en nogenlunde stabil internetforbindelse, men forgæves mange gange. Sjovt nok skulle vi ikke mange mil ind i Kansas før den kom igen - det må have noget med mastenettet at gøre.

Ved 15 tiden dukkede denne fætter op på himlen.

Pga kraftig blæst i højden blev den trukket meget ud. Den blev ikke rigtigt til noget (før nær solnedgang 5 timer senere...) så vi kørte lidt nordpå for at tage imod de byger som vores vejrmodel havde fordusagt skulle dannes.

Der boblede lidt småtterier op undervejs, men ikke rigtigt noget der ville noget. Denne her havde dog en rimelig sund updraft og en meget stor cirrus skærm.

Henimod solnedgang, skabte de dramatiske skyer og landskabet flotte scenerier.

Vi endte omkrig 150 km syd for North Platte, Nebraska ved 19:30 tiden.

En Low Level Jet kom ind over området, og den tilførte systemerne den energi der skulle til for at de kunne vokse yderligere.

Så skete der noget...

Bygerne, der førhen havde vist tegn på svækkelse eller stagnation, begyndte nu alle at intensiveres.

Der dukkede servere warnings op på mange af dem. Vi havde gennem et stykke tid kørt bag en celle, som nu også intensiveredes eksplosivt.

Den blev severe warned, og vi kom da også igennem områder hvor der var store hagl.  Da solen gik ned viste kort tid efter tegn på rotation. Den blev så - som den eneste storm - idag  tornadowarned...

Samtidigt var den extrem lynaktiv. Vi kom så tæt på den som vi fandt det forsvarligt. Mens lynene slog ned i nærheden kørte vi på listefødder om bag den mest aktive del af kernen for at komme tæt på det sted hvor der var rotation.

Efter hvert radarbillede, som kommer hvert 5 min. kunne vi se vores position i forhold til haglene og rotationen og køre lidt længere frem.

Vi mener vi så noget i lynglimtende, men det var meget svært at være sikker. Under alle omstændigheder forsvandt tornado varslet og stormen mistede noget af sin intensitet.

Vi fik derfor bestilt værelser i Ogallala, Nebraska, hvor vi efter en sen aftensmad på Denny's, tjekkede ind kl. 00:30.

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Vil du læse mere? Læs Kai-Asle Sønstabø's blog og se hans vinkel på dagens begivenheder. Klik her for at komme til hans side

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2013 Stormchase USA Fri, 10 May 2013 09:24:17 +0200
23. maj 2013 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2013/item/276-23-maj-2013 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2013/item/276-23-maj-2013

 

Lubbock dustbowl

Distance kørt: 698 km  |  Start: Days Inn, Abilene, TX * Slut: Days Inn, Abilene, TX

{zhgooglemap:035}

 

SPC havde i dag udsendt MODERATE RISK for et relativt stort område nord og syd for Amarillo hvor vi havde overnattet.

Det var forudsagt at byger ville kunne dannes i hele området, og at disse byger kortvarigt kunne blive til superceller inden de ville samle sig til MCS'er (Mesoscale Convective System) - altså større klumper af tordenceller. En MCS er ikke attraktiv at chase, idet den blot er en uorganiseret klump af kraftig regn og torden. Den er ikke engang flot at se på.

En af de modeller vi kigger på viste at der ville danne sig to markante byger, en nord for Amarillo ved 15-tiden, og en anden godt syd for - næsten nede ved Lubbock - nogenlunde samtidigt.

Vors udfordring lå i, at vi var nødt til at være ved bygen før den smeltede sammen med de øvrige byger og blev til en MCS.

Vi kørte derfor 30 km øst for Amarillo og var standby. En lokal kunstner havde lavet kunst ud af nogle folkevogne.

 

Vi fik en hurtig bid mad på Subway og imens vi sad der opdagede vi en celle der var skudt op næsten nede ved Lubbock. På de næste radar scans kunne vi se at den var ved at gennemgå en eksplosiv udvikling.

Vores første indskydelse var at race efter den, men 1. lov i chasernes bog er : Hav is i maven.  Det var ikke ifølge prognoserne at den skulle skyde op der på det tidspunkt.  Envidere skulle der også ske aktivitet nord for Amarillo kort tid efter.  Vi valgte derfor lige at se tiden an.

Men de lovede celler nord for Amarillo skød ikke i vejret.  Vi blev derfor fristet af den sydlige celle og besluttede at køre efter den. Den så meget imponerende ud på det tidspunkt. Det er den store klump i øverste venstre hjørne jeg taler om.

På vej ned mod den kørte vi igennem områder med meget kraftigt outflow fra bygen.  På grund af tørken der har hærget området i lang tid, blev overfladejorden på markerne løftet op i luften og skabte en tæt støvstorm. Sigtbarheden var til tider nede på ca. 5-10 meter, hvilket gjorde kørsel ekstremt udfordrende

Efterhånden som vi nærmede os cellen, som tidligere havde været tornado warned flere gange, begyndte den at se mere og mere uorganiseret ud. Det er sket mange gange på denne stormchase, men det var alligevel frustrerende.

På trods af lejlighedsvise flotte syn af updraften og cirrus-skærmen var showet forbi for vores vedkommende. Vi vendte snuden hjemad mod Amarillo hvor vores ting stod på motelværelset.

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Vil du læse mere? Læs Kai-Asle Sønstabø's blog og se hans vinkel på dagens begivenheder. Klik her for at komme til hans side

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2013 Stormchase USA Fri, 10 May 2013 09:24:00 +0200
22. maj 2013 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2013/item/275-22-maj-2013 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2013/item/275-22-maj-2013

 

Transportdag til Amarillo

Distance kørt: 525 km  |  Start: Comfort Inn, Denton, TX * Slut: Days Inn, Amarillo, TX

{zhgooglemap:034}

Dagen i dag var blot en transportdag til Amarillo i Texas Pandhandle, for at være klar til torsdagens setup som af SPC er et SLIGHT RISK.

Det var skønt at komme op i det ektremt flade landskab i området mellem Oklahoma og New Mexico. Landskabet er helt unikt heroppe og de lokale plejer at sige, at man kan se 100 miles i hver retning, men hvis man stiller sig på en kasse kan man se 200 miles i hver retning - så fladt er her. Og det er ikke helt forkert. Mellem byerne er det højeste punkt man kan se kornsiloerne 50 miles væk.

Det skaber derfor helt optimale betingelser for observation af superceller og tornadoer. For det første ligger byerne meget spredt og således ikke udsat for at blive ramt, og for de andet er der frit udsyn. Desuden er the Texas Panhandle et typisk sted at se de såkaldte dryline storms - flotte isolerede celler der med majestætisk skønhed og skystrukturer roterer langsomt over prærielandskabet..

Det er sådanne storme SPC forudser dannes i morgen, og derfor måtte vi naturligvis herop.

Vi kørte fra Denton lidt over middagstid og var i Amarillo ca. kl. 20:00.

Vi tog straks en limousine til Big Texan - en gratis service - og fik en god steak, som stedet er berømt for. Jeg fik personligt en 24 ounce Ribeye.  Det var - for at sige det mildt - en stor bøf, men for dælen hvor smagte den godt. Den var stegt tl perfektion og krydret lige som jeg ville have det.

Den blegner dog i sammenligning med stedets signaturbøf - 72 ounce bøffen, som hvis man spiser den inden for en time, er gratis.

Vi blev transportere hjem igen i limo og så var det med at komme i køjen så vi er klar til i morgen.

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Vil du læse mere? Læs Kai-Asle Sønstabø's blog og se hans vinkel på dagens begivenheder. Klik her for at komme til hans side

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2013 Stormchase USA Fri, 10 May 2013 09:23:20 +0200