Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

Last Chance

Distance kørt: 774 km  |  Start: Comfort Inn, Perry, OK * Slut: Days Inn, Dallas, TX

{zhgooglemap:042}

Det var sidste chance i dag. Vores sidste chasedag. Setup'et var optimalt. Isolerede superceller skulle dannes først på eftermiddagen med masser af tornadopotentiale, og til forskel fra i går ville der ikke poppe en masse rod op.

Det lød jo meget godt i teorien. Vi lå perfekt i midten af området og kom afsted i god tid. Vi gik efter en celle der poppede op sydvest for Norman og kom også ned til den.

Der var en masse shearmarkere på den og flere TVS'er. Den var sågar også tornadowarned et par gange.

 

 

Den producerede bare ikke....

Vi fulgte den i flere timer og var flere gange fristede til at prøve andre superceller i nærheden, men blev trofast på den alligevel.

Trods flot struktur og flotte radarsignaturer så vi ingen tornadoer. 

Ved 19 tiden besluttede vi at stoppe chasen - skuffede og trætte. Sikken et antiklimaks på chasen. 

Vi satte kursen mod nord af I35 til Norman, hvor vi skulle aflevere vores grej til Marc og Sharon som opbevarer det for os uden for sæsonen. Vi kørte gennem nogle småbyger, men en større, mere ondsindet udseende byge ville bevæger sig ind over Interstaten, bl.a. med 3½ " hagl og flere områder med rotation. Vi besluttede derfor at køre af Interstaten, for at finde en tankstation hvor vi kunne parkere under halvtaget. Det skete så i Wynnewood. Den truende himmel lignede nu noget fra "Independence Day"...

Inden længe fik vi selskab af flere andre. Bl.a. 2 biler der hver slæbte en beboelsestrailer efter sig. En yngre kvinde kom hen til mig og var næsten grædefærdig af angst og spurgte om hun havde grund til bekymring. Hun havde sine børn med i bilen og var helt tydelig meget skræmt og bekymret. Jeg viste hende radarbilledet og forklarede hende at supercellen primært ville gå nord om os, men at vi måske ville få kraftig regn og nogle hagl.  Jeg kunne berolige hende med, at det - på det tidspunkt - ikke så ud til at der var nogen tornado på vej. Hun var meget taknemmelig.



Det viste sig at bilerne med trailerne var på vej fra Baton Rouge i Louisiana til Moore, Oklahoma. De skulle afleveres til ofre fra tornadoen der stod uden tag over hovedet efter tornadoen d. 20/5.

Der var flere andre der søgte vores viden om supercellen.  På et tidspunkt blev stormen tornado warned lige nordøst for vores lokation. Der blev observeret hagl på 4.25" - dvs over 10 cm i diameter tæt på, men vi oplevede ikke større hagl end bordtennisbolde-størrelse.

En familie pakket sammen i en lille bil, spurgte om det var OK at køre stik vest på. På bagrund af supercellens tidligere historie og bevægelsesretning mente jeg godt de kunne køre i den retning uden problemer, så jeg viste ham radarbilledet og sagde det burde være OK, bortset fra regn og måske lidt hagl. De takkede og kørte derfor afsted. De havde knapt forladt tankstationen da der kom et nyt radarbillede, der næsten fik mit blod til at fryse til is...
Supercellen var fra det ene scan til det andet nu vokset og dækkede nu den highway jeg netop havde sendt dem ud på, og hvad værre var - der lå en TVS derude også.  Den var heldigvis væk på det efterfølgende billede, så det må have været en kortvarig rotation. De har nok oplevet kraftig vind derude, jeg var meget lettet over at jeg ikke havde sendt dem direkte ud i en tornado.

Per og jeg tilbragte lidt tid inde på tankstationen under det andet nedbørsfelt og snakkede med og beroligede mange af de mennesker der var derinde. Da supercellen var passeret og det var tid at gå, sagde vi farvel og "Take Care". Vi blev mødt med mange gode hilsener og positive tilkendegivelser. Det var måske ikke klapsalver, men det var sgu tæt på.

Chase Team Denmark gjorde en god figur i dag, ved at viderebringe den viden og information vi havde og berolige folk der ikke vidste hvad der skete. Det er også en vigtig del af stormchasing, og en af årsagerne til at stormchasere er så respekterede i USA.

Vi kom med næsten 2 timers forsinkelse til Norman, Oklahoma hvor Marc og Sharon og Paul ventede.

Paul havde chaset samme system som os i dag, men var desværre blevet fanget i en voldsom hail core. Resultatet var en smadret bagrude og en splintret forrude.....

Efter en kop kaffe og afsked, kørte vi tilbage mod syd igen. Vi rullede ind foran days Inn i Dallas kl. lidt i 3 om natten.

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Vil du læse mere? Læs Kai-Asle Sønstabø's blog og se hans vinkel på dagens begivenheder. Klik her for at komme til hans side

Læst 1685 gange
Mere i denne kategori: « 29. maj 2013 Efterskrift 2013 »

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler