Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

2 tornadoer...

Distance kørt: 812 km  |  Start: Comfort Suites, Pratt, KS * Slut: Comfort Inn, Norman, OK

Det har været en dag med både spændende, frusterende og sørgelige oplevelser.

Vi startede med en gang solid morgenmad på motellet i Pratt, Kansas. Vi opdagede Tim Samaras og hans crew ved et af de andre bord. Tim Samaras er en af de mest respekterede chasere af dem alle, både for hans personlighed men i særdeleshed for hans bidrag til forskningen. Et af hans største bidrag er den såkaldte tornado probe, et måleinstriment som han placerer i tornadoens bane hvor det foretager målinger af temperatur, fugtighed, tryk m.m. Nogle af hans prober har sågar 6-8 videokameraer placeret så det filmer 360 grader rundt mens tornadoen bevæger sig hen over den. Der findes efterhånden mange der har disse pober, men Tim Samaras var ham der udtænkte designet, der siker at de ikke bliver suget op eller blæst væk af tornadoen. De ligner mest af alt et skilpaddeskjold og det smarte design gør at vinden faktisk trykker den endnu mere fast ned mod jorden når det blæser kraftigt.  

Vi fik lov at se hans chase truck, som 100% er designet til formålet.

 

Forrrest - bag kølergitteret - sidder en række LED arrays med ekstremt kraftigt lys. Der er også et spil, til at trække andre biler op ad grøften, fjerne træer etc.

Langs siden er der skabe til udstyr, værktøj etc.

,

På taget er en hel lille vejrstation, til måling af vind, temperatur, fugtighed, tryk. Der er desuden antenner til kommunikation, data m.m.

Tim har en aftale med Boing flyfabrikkerne om test af nye kompositmaterialer. Han får kort sagt en prøve af det nye materiale som han sætter på køleren af sin truck. Han bliver så bedt om at køre ind i de største hagl for at se om materialet kan modstå haglene. Samtidigt filmer han det hele med sit high speed kamera og har derfor kraftigt lys på kølerhjelmen også.

Som bekendt laver store hagl buler i biler. For at beskytte sin truck nogenlunde, har Tim bekædt den med et materiale der hedder Rhino Coating. Det er et gummiagtigt materiele der sprayes på i flere lag. Det specielle ved dette materiale er at det er ekstremt effektivt til at fordele energien ved slagpåvirkninger. Når et stort hagl derfor rammer materialet, fordeles energien ud i alle retninger og der kommer derfor ikke nogen buler eller mærker.

Der bare en hage; det gør bilen tungere. Et lag som det der er på Tim's bil gør den adskillige hundrede kg tungere.

Så var det tid at komme afsted. Vores target area var vest for Wichita, Kansas.

Kort tid efter begyndte de første byger at poppe op. Vi blev opmærksomme på en celle der viste tegn på hurtig intensivering. Fra vi så det første lille blip på vores radar til den blev severe warned, gik der mindre end 15 minutter, hvilket er en eksplosiv udvikling.

Vi var kort før byen Haysville da cellen blev tornado warned. Jeg kom med en bemærkning om, at nu hørte vi nok snart tornadosirener. Og ganske rigtig, da vi var halv igennem byen, begyndte sirenerne at hyle med deres ildevarslende lyd. Det gør altid et stærkt indtryk at køre igennem områder hvor sirenerne lyder. Man ser folk stå og kigge skæmt eller bekymret op mod den truende himmel og man er ofte den eneste bil på vejen fordi beboerne er gået i dækning i deres kældre eller huse.

Vi kom ud på den anden side af byen og det første der mødtes os var dette syn :

En flot tornado i ropestadiet lovede godt for resten af dagen.

Her fra begyndte det at gå rigtigt stærkt. Den første var væk, begyndte cellen af producere en meget markant wall cloud med tilknyttet tail cloud.

Kort tid efter begyndte stormen at danne en roterende wall cloud. Vi observerede den i et stykke tid, og derefter begyndte at danne en tornado.

Tornadoen begyndte at vokse meget hurtigt, og den havde også direkte kurs mod os. Vi var derfor nødt til at komme afsted hurtigst muligt.

Desværre var der en masse andre chasere på vejene, og vi kom ikke hurtigt nok af vejen.

Vi blev derfor ramt af nedbørs- og haglfeltet direkte på vej væk.   Der havde vist sig en storm sydpå nær Shawnee, som viste bedre tegn på at ville overleve længere. Vi skulle derfor ud på Interstaten der førte sydpå. Det var næsten helt mørkt på trods af at klokken kun var ca. 16.

Desværre kørte vi forkert, så vi blev ledt østpå. Det betød at vi skulle tilbage igen gennem nedbørs- og haglfeltet og tættere på tornadoen igen. Haglene var heldigvis ikke af en størrelse der gjorde skade. Men vinden var øget og der var ikke tvivl om at vi var tæt på tornadoen.

Vi kom til en betalingsbås hvor vi skulle trække en billet for at komme på Interstaten. Men vi kunne ikke.... Strømmen var gået. Der var her en anelse panik på, for vi vidste hvad der kom nærmere og nærmere bagfra. Pludselig lød det fra en højttaler : "Get out of here! Leave! Leave! Leave!". Personalet der normalt sidder i båsene var evakueret til en bygning i nærheden og man havde derfor åbnet for alle bomme så trafikken kunne flyde frit.

Vi racede sydpå, og kunne se at man advarede billisterne om tornadoen via skilte langs vejen.

Så begyndte vores uheld for alvor.

Det startede med en fartbøde og en dyr en af slagsen. Dernæst en længere omkørsel og til sidste et tog med et par hundrede vogne der skulle passere en jernbaneoverskæring. Det betød at vi ikke havde nogen chance for at nå den sydlige storm. Den ramte desværre byen Shawnee og forårsagede store ødelæggelser.

På vej ned mod Norman, hvor vi skulle overnatte, var vi nødt til at køre forbi Shawnee hvor der var massive kødannelser på Interstaten. Vi fik derfor ikke vores traditionelle tornadosteak men måtte nøjes med en kedelig burger.

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Vil du læse mere? Læs Kai-Asle Sønstabø's blog og se hans vinkel på dagens begivenheder. Klik her for at komme til hans side

Læst 571 gange
Mere i denne kategori: « 18. maj 2013 20. maj 2013 »