Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

Major bust !

Distance kørt: 352 km  |  Start: Days Inn, Abilene, TX * Slut: Days Inn, Abilene, TX

 

Idag var der slight risk i et område der strakte sig fra grænsen mellem Texas og Oklahoma i nord, og ca. 300 km sydpå. Vi befandt os i Abilene, ca. midt i området.  Der var i virkeligheden et komplekst setup med 3 scenarier i spil : Dels noget morgenkonvektion i det sydøstlige Texas som ville skabe et outflow boundary hvor nye byger ville vokse op. Nogle af dem kunne bliver superceller. Dels et klassisk dryline setup, hvor byger ville vokse op på drylinen i det centrale Texas tidligt på aftenen, og endeligt kunne nogle byger vokse op i Mexico og trække over grænsen til Texas.

Vi troede på dryline setup'et og havde derfor god tid til at gøre os mentalt og fysisk klar.  Jeg var chauffør idag, så jeg vidste at jeg muligvis ikke ville få taget så mange fotos i dag.

Ved 14-tiden kørte vi nord for Abilene og ventede i over 30 graders varme og høj luftfugtighed. Der var en fantastisk udsigt over prærien.

Bygerne voksede op omkring os, men ingen af dem blev rigtigt til noget, før ved 16-tiden. På det tidspunkt voksede en byge op og fik et kraftigt radar-ekko med store hagl. Den lå lige vest for Abilene og bevægede sig mod øst med meget lav hastighed. Vi satte straks kursen mod bygen og nåede den en lille time senere sydøst for Abilene. Der var den desværre faldt helt sammen. Vi kunne følge dens sidste minutter inden den svandt helt ind.

 

Kort tid efter, voksede en byge op vest for Abilene og bevægede sig mod øst lige mod det område vi havde forladt en time forinden.  Altså tilbage igen samme vej 45 km. Ironisk nok svandt denne nye byge også ind, jo nærmere den kom os.  Tilbage på vores udkigspost kunne vi så se bygen , som nu kun var en skygge af sig selv. 

 

Vi kunne ikke fatte vores uheld. Men kl. var jo trods alt ikke helt 18 endnu, nemlig tidspunktet hvor dryline bygerne skulle dannes, så måske kom de alligevel ?

Der voksede nogle minutter senere nogle radarekkoer op øst for os, halvvejs mellem os og Dallas/Fort Worth ca. 200 km. væk. I starten var de moderate, men pludselig udvikledes de eksplosivt og blev severe warned (dvs. der blev udsendt advarsler for byer i dens nærhed om kraftig torden, voldsomme vindstød og store hagl), som om de kom ind i "god" luft. Der var langt derned, og vi mente ikke at de kunne nås. Men pludseligt var den ene tornado warned. Samtidigt begyndte en byge vest for os at udvikle sig.  Hvad skulle vi ?  Skulle vi køre efter den byge østpå over 100 km. væk der var tornadowarned, eller den celle der kom mod os og måske udvikledes yderligere ?  Et svært valg. Vi valgte først at køre mod øst for at prøve at nå Dallas bygerne, men valgte i sidste øjeblik at chase den nærmeste byge der kom fra vest.

Bad mistake !

Vi blev ramt af bygens outflow uden for Abilene og vindstødene rev så meget i bilen at jeg måtte holde virkeligt godt fast i rattet.  Det regnede helt afsindigt, og da vejen var slidt med dybe hjulspor kørte man i en masse regnvand. Jeg aqua-planede flere gange og måtte sætte farten betragteligt ned. 

Vi kom ud af nedbørsfeltet og fandt et sted hvor vi kunne se de mange lyn der slog ned omkring os.

Sådan så Dallas bygen ud, på over 100 km's afstand...

Efterhånden døde bygen vi var på også ud og vi vendte snuden mod Abilene igen.

Vi fik en pæn portion torden og flotte lyn og en afsindig masse regn, men vi så til gengæld ikke de 2 tornadoer som Dallas bygen producerede.  Hvilken skuffelse og hvilket antiklimaks. Men sådan er chasing jo : You win some - You loose some. eller sagt på en anden måde : "Stormchasing is like a box of chocolate - you never know what you're gonna get...!"

Vi snakkede om det bagefter, og vi var enige om at vi ikke kunne have gjort det anderledes. De tornadoproducerende byger der ramte Dallas, lå meget længere mod øst end modellerne havde forudsagt.

Jeg ved ikke hvorfor "vores" byger døde ud uden at udvikledes. Måske var der ikke nok speed shear i højden (speed shear sørger for at updraften "tilter", dvs hælder forover, så den kolde downdraft (med regn og hagl) der falder ikke ryger ned i updraften og kvæler den, men falder ned foran i stedet. Måske var vi på den forkerte side af drylinen, så luften var for tør og dermed ikke instabil nok. 

Men et er sikkert : Der venter nye chancer i weekenden....

Som vores ven, Marc Austin som arbejder på vejrtjenesten i Norman skriver i en chat med mig: "think the tornadoes caught everyone off guard, and there just happened to be some folks far enough east to head for them. Don't worry, Sun and Mon look very promising if Sat doesn't provide anything."

Og den sidste sætning lyder jo lovende :-)

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Vil du læse mere? Læs Kai-Asle Sønstabø's blog og se hans vinkel på dagens begivenheder. Klik her for at komme til hans side

 

Læst 587 gange
Mere i denne kategori: « 14. maj 2013 16. maj 2013 »