Stormchaser.dk - Stormchaser.dk - 2012 Stormchase USA http://stormchaser.dk Sat, 24 Feb 2018 22:28:36 +0100 da-dk 2012 samlet rutekort http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2012/item/259-usa-chase-2012-samlet-rutekort http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2012/item/259-usa-chase-2012-samlet-rutekort

The End.... (See You next year !!!) 

Distance kørt: ca. 12800 km  |  Start: Days Inn, Dallas, TX * Slut: Days Inn, Dallas, TX 

{zhgooglemap:022}

 

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2012 Stormchase USA Thu, 31 May 2012 12:10:12 +0200
25. maj 2012 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2012/item/258-25-maj-2012 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2012/item/258-25-maj-2012

 

Succes på falderebet !!!!

Distance kørt: 2021 km  |  Start: Days Inn, Austin, MN * Slut: Days Inn, Dallas, TX

{zhgooglemap:020}

Vi havde egentligt planer om at køre direkte mod Dallas idag.  I går aftes, da vi skulle tage afsked med vores amerikanske venner havde Paul dog spottet en interessant udvikling på en vejrmodel der laver simuleret radaroutput. Fredag havde SPC udsendt en "See Text" i bl.a. Kansas - det vidste vi for så vidt godt nok, men vi havde valgt at ignorere den pga vores snarlige hjemrejse. Men så kom Paul og viste os modeloutputtet. Den prognostiserede et markant radar-ekko i nærhden af trippelpunktet (kold-, varmfront og dryline). Det er ikke unormalt men dette ekko havde været konsistent i flere kørsler i træk.  Desuden var værdierne for shear, CAPE og helicity helt perfekte for roterende storme, Superceller.

Vores amerikanske venner ville absolut ned og chase det. Ville vi med ?

Ja, selvfølgeligt.

Næste udfordring var, at vi jo befandt os i Minnesota og det skulle ske helt nede i Kansas.  I teorien burde vi kunne nå ned inden initiering, men det krævede at vi kom ud af fjerene meget hurtigt næste morgen....

Som sagt, så gjort. Vi mødtes med warmsector teamet lidt over halv otte næste morgen. Vi ræsede med meget få pauser ned i vores targetarea som var Salina i Kansas. De nyeste prognoser indikerede at initieringen ville ske omkring kl. 17 på drylinen.  Vi nåede det lige akkurat. Et markant ekko viste sig på radarskærmen og en flot hvid cb voksede frem på satelitfotoet. Vi var omkring 20-30 km fra den. Derefter gik alting hurtigt. Vi kom rimeligt hurtigt perfekt i stilling i den helt åbne sydøstlige kvadrant, med FFD mod øst og nordøst og RFD nod vest og sydvest.  En flot Wallcloud viste sig med kraftig outflot (RFD) til venstre for.

Dette outflow kom nærmere og nærmere vores position. Til sidst måtte vi køre. Danny og jeg måtte desværre vente med at vende bilen indtil en større karavane var passeret på den smalle grusvej. Da det blev vores tur blev vores bil sandblæst af de store mængder støv.  Alle biler var væk, og vi havde mistet radiokontakten med alle andre.  Vi kørte derfor forkert  på et tidspunkt og måtte endnu engang vende bilen. Her blev vi virkeligt udsat for supercellens kraftige vinde. Bilen rokkede faretruende fra side til side og hårde objekter ramte siderne. Vi så også mindre træer, halmballer og store grene blive blæst tværs over vejen.  Jeg forsikrede Danny om at der ikke var fare på færde - det var "kun" RFD. Jeg måtte dog sluge mine egne ord da vi kom ud af det igen. Lidt på afstand så vi at det der havde ramt os var en cirkulation (tornado) på omkring 100 meter. Man kune tydeligt se cirkelbeægelsen i støv, jord, grene osv. samt en lille snabel i skybasen ovenover.  Det var et svine-held at tornadoen ikke var kraftigere end den var.

Der var masser af chasere på vejene. De sidste par ugers "tornadotørke" havde gjort folk sultne efter at opleve vildt vejr igen. Også teams fra ROTATE 2012 forskningsprojektet var ude at indsamle data med bl.a. mobile doppler radarer.

Vi fandt endelig frem til vores venner efter lidt søgen, og vi koncentrerede os dernæst om en ny celle der var opstået længere nede af drylinen. Den så bestemt også lovende ud.

Kort tid efter producerde den en flot tornado i modlys mod solnedgangen....

Den startede som en klassisk tornado og endte som en lang udtrukket tyndt snabel - og stadig med kraftig rotation ved jorden.

Da solen gik ned, blev supercellen ved med at spytte tornadoer ud. Vi så mindst 3 efter mørkets frembrud. Flere af disse forårsagde desværre skader og kvæstede.

Derefter var det slut. Vi tog afsked med Warmsector på en McDonald og prøvede at finde logi flor natten. Dette var dog lettere sagt end gjort....

Weekenden op til Memorial Day en af de største rejseweekender i USA. Det er weekenden hvor man besøger familien eller tager på de militære kirkegårde og mindes de familiemedlemmer der er faldet mens de har tjent i de amerikanske væbnede styrker. Det markerer også uformelt starten på sommeren og mange amerikanere fyrer op i grillen og holder en stor barbeque for hele familien.

Alle er således ude at køre bil og har brug for et motelværelse. Læg dernæst en lokal basketball turnering, et stormøde for oliearbejdere etc. til, så har man totalt udsolgt i miles omkreds.

Vi søgte således forgæves i hver by sydpå langs Interstate 35 fra kl. 01 til kl 05 og til sidst måtte vi erkende at vi ikke fik noget og lige så godt kunne køre helt til Dallas. Vi nappede en hurtig morgenmad på en IHOP (hvor vi fik tjeneren til at brygge en dobbelt styrke kande kaffe) og kørte afsted. Undervejs skiftedes vi til at sove og køre. Som zombier ankom vi til Days Inn i Dallas lidt i 12. Vi snakkede for vores syge moster og receptionen forbarmede sig over os og gav os 4 værelser, selvom tjekind normalt først er kl. 14.

Vi tumlede i seng og sov til kl. 17 hvor vi shoppede vi Grapewine Mills Mall. Derefter en hurtig middag på Chillis med de sidste Boneless Buffalo Wings på denne tur.

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Husk at vi er live hver eftermiddag (dansk tid) mellem kl. 18 og 19 hvor du kan stille spørgsmål til os. Se mere på vores LIVE side

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2012 Stormchase USA Sat, 26 May 2012 19:36:08 +0200
24. maj 2012 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2012/item/255-24-maj-2012 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2012/item/255-24-maj-2012

 

Sidste Chance...

Distance kørt: 832 km  |  Start: Super 8, Webster City, IA * Slut: Super 8, Austin, MN

{zhgooglemap:019}

Chasens sidste mulighed var i Wisconsin. SPC havde opgraderet til Moderate Risk i morgenudsigten, med 30% tornadorisiko. En squalline ville blive dannet og den ville indeholde embeddede superceller. Vi kom derfor hurtigt ud af fjerene og var på vej allerede k. 08:37 - hvilket er ny rekord...

Vi kørte nordpå og krydsede snart grænsen til Minnesota. Det var også første gang jeg har været her. Vi krydsede den mægtige Missisippi og var straks efter inde i Wisconsin - også første gang her for mig.

Efter en frokostpause, kiggede vi på radar og satellitfotos for at se om noget skulle dukke op.

Vi var efterhånden desperate efter at se en tornado, så vi begyndte at se syner....

En celle begyndte nu at intensiveres på squallinen mod syd. Vi kørte den i møde, men desværre blev den hurtigt en de af selvle squallinen. Squallinen udviklede flere bow echoes som blev severe warned pga det kraftige outflow. Vi lod flere af disse køre ind over os.

Det var som skrevet sidste reelle chance for at se tornadoer i år, så vi var naturligvis skuffede over det magre resultat.

Vi vendte snuden mod syd og mødtes med en af Marc og Sharons venner i La Crosse ti lidt aftensmad. Stedet vi spiste havde eget bryggeri og over 400 øl at vælge imellem. Vi ankom i Austin ved halv elleve tiden.

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Husk at vi er live hver eftermiddag (dansk tid) mellem kl. 18 og 19 hvor du kan stille spørgsmål til os. Se mere på vores LIVE side

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2012 Stormchase USA Fri, 25 May 2012 04:41:43 +0200
23. maj 2012 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2012/item/254-23-maj-2012 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2012/item/254-23-maj-2012

 

Iowa

Distance kørt: 950 km  |  Start: Days Inn, Watertown, SD * Slut: Super 8, Webster City, IA

{zhgooglemap:018}

 

Puha, endnu en af sejtrækkerne mht antal km kørt og tid brugt på landevejen.   Til gengæld har jeg de sidste par dage kunne krydse endnu et par stater af i min quest for at have været i alle USA's 51 stater - nemlig North Dakota og Iowa... 

I dag fik vi set en smule struktur, men stadig ingen tornado...  Vi krydsede frem og tilbage over grænsen mellem Iowa og Nebraska flere gange, men endte i det østlige Iowa. I morgen er der slight risk i det nordøstlige Iowa/centrale Wisconsin - det er laaangt mod nordøst. Vi skal være klar i Dallas på søndag eftermiddag. Det kan lade sig gøre i teorien, men den sidste køretur sydpå mod Texas bliver lang...  Til gengæld bliver der måske moderate risk senere.....  Vi har endnu ikke besluttet os for hvad vi vil gøre...

 

 

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Husk at vi er live hver eftermiddag (dansk tid) mellem kl. 18 og 19 hvor du kan stille spørgsmål til os. Se mere på vores LIVE side

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2012 Stormchase USA Thu, 24 May 2012 07:38:32 +0200
22. maj 2012 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2012/item/253-22-maj-2012 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2012/item/253-22-maj-2012

 

North Dakota

Distance kørt:1027 km | Start: Frontier Cabin Motel, Wall, SD * Slut: Days Inn, Watertown, SD

{zhgooglemap:017}

 

Det har været en extrem lang og til dels skuffende dag, så i må lige vente med bloggen til engang i morgen formiddag (amerikansk tid).

 

 

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Husk at vi er live hver eftermiddag (dansk tid) mellem kl. 18 og 19 hvor du kan stille spørgsmål til os. Se mere på vores LIVE side

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2012 Stormchase USA Wed, 23 May 2012 09:04:26 +0200
21. maj 2012 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2012/item/252-21-maj-2012 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2012/item/252-21-maj-2012

 

Wall, SD

Distance kørt: 300 km  |  Start og slut: Frontier Cabin Motel, Wall, SD

 

Vi blev endnu en dag i Wall. Hotellet vi boede på er uden sammenligning det bedste og hyggeligste vi har boet på til dato. Og prisen var også meget rimelig. Det består af træhytter og er indrettet med træmøbler fra Colorado. man følte sig straks hjemme. Jeg måtte skifte hytte den 2. dag og jeg fik en luksushytte med eget køkken og stue - for samme pris.

Vi tilbragte dagen i området omkring Badlands. Vi spiste frokost i Rapid City på Firehouse Brewery, en restaurant med eget bryggeri i en nedlagt brandstation. Vi spiste her også sidste gang vi var i området i 2009. Rapid City er en af de største byer i det vestlige South Dakota. En "lille" hyggelig storby med Black Hills lige uden for bygrænsen mod vest.

Vi tog en lille smuttur op i området efter frokost og endte ved en lille bjergsø. Ved søbredden lå en masse små klippestykker der af udseende mest af alt mindede om træflis. Jeg ved ikke hvilken type klippe der er tale om, men de var meget specielle.

Om aftenen blev der købt steaks og tilbehør ind til barbeque og det blev vores første hjemmelavede måltid i alle de år vi har chaset i USA. Vi tilbragte nogle hyggelige timer foran grillen og det var rart ikke at have en tjener stående på nakken.

Bagefter var der dømt afslapning i den store udendørs hot-tub som også var på motellet.

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Husk at vi er live hver eftermiddag (dansk tid) mellem kl. 18 og 19 hvor du kan stille spørgsmål til os. Se mere på vores LIVE side

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2012 Stormchase USA Tue, 22 May 2012 17:00:00 +0200
20. maj 2012 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2012/item/251-20-maj-2012 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2012/item/251-20-maj-2012

 

Wall, South Dakota

Distance kørt: 777 km  |  Start: Super 8, Lincoln, NE * Slut: Frontier Cabin Motel, Wall, SD

{zhgooglemap:016}

I dag var en transportdag, hvor vi kørte til Wall i South Dakota for at være i stilling til den forventede chasedag tirsdag.

Man kan tydeligt mærke at vi er ude i USA's tyndt befolkede områder. Befolkningstætheden faldt omtrent exponentielt med antallet af kilometer vi kørte nordpå. Her er skiftevis lange præriestrækninger med naturlig bevoksning og enorme landbrugsområder. Man ved også at man er nordpå når man begynder at se bison-okser græsse. Men det er også en smuk del af USA. Her kan man få fornemmelsen af hvordan USA så ud oprindeligt. Hvordan det så ud, da de danske emigranter der tog det enorme skridt at emigrere til USA, ankom. 

Byen Wall hvor vi bor i nat, ligger langs Interstate 90 - en vigtig transitvej mellem nordøst og nordvest USA. Den er nok mest kendt for Wall Drug.

Wall Drug(store) blev grundlagt i 1931 og gav i starten ikke meget væsen af sig. Det var først da ejerens kone foreslog, at man kunne tilbyde gratis isvand til forbipasserende rejsende at forretningen blev en succes. Gennem årende har den vokset sig større og større, og huser i dag flere restauranter, en drugstore, en souvenir butik, et western museum m.m. Man tilbyder nu en kop gratis kaffe og en donut til krigsveteraner, nygifte, jægere, præster og andre.

Wall Drug's marketing er legendarisk, idet der er sat billboards op på en 800 km lang strækning af Interstate 80. Det årlige PR budget er på $400.000... Ingen i den nordlige del af USA er i tvivl om hvad Wall Drug er.

Vi har værelser på Frontier Cabins Motel. Det er lidt anderledes end hvad vi normalt overnatter på. Det består nemlig af hytter i stedet for værelser. Jeg kunne derfor sidde og skrive en del af denne blog på egen terrasse og nyde solnedgangen. Den ringformede solformørkelsen var ikke optimal her, men man kunne dg se en formørkelse af en smule af solskiven..

Vi fik aftensmad på en lille café i centrum. Jeg fik en yderst velsmagende bison-burger.

Jeg satser på at stå op ved 04:30 tiden i morgen, så jeg kan fange solopgangen i Badlands National Park. Ingen af mine rejsekammerater vil med, og det passer mig egentligt godt - uden det må misforståes.

Jeg vil nyde stemningen og følelsen af at være det eneste menneske på jorden derude i det smukke område. Det vil næsten være synd at spolere øjeblikket med snak og mange mennesker.

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Husk at vi er live hver eftermiddag (dansk tid) mellem kl. 18 og 19 hvor du kan stille spørgsmål til os. Se mere på vores LIVE side

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2012 Stormchase USA Mon, 21 May 2012 03:33:43 +0200
19. maj 2012 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2012/item/250-19-maj-2012 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2012/item/250-19-maj-2012

 

Tornado/Gustnado/Sheriffnado

Distance kørt: 493km  |  Start: Super 8, Wichita, KS * Slut: Super 8, Lincoln, NE

{zhgooglemap:015}

Endelig en god gammel dags chase.  Der var slight risk i et snævert bælte fra det centrale Nebraska til den nordlige del af Texas Panhandle. De celler/storme der ville dannes ville indenfor et par timer begynde at lægge sig på linie, så vi havde altså med andre ord en vindue på et par timer hvor vi ville kunne beundre en isoleret storm, før den smeltede sammen med andre storme. Det gjaldt med andre ord om at være på rette sted på rette tidspunkt.

Vi kørte fra Wichita til vores target area på grænsen mellem det centrale Kansas og Nebraska. På I-135 nord mellem Wichita og Salina var jeg i gang med en overhaling af en lastbil og lå lige efter en anden bil, da der pludseligt lå en slidbane fra en lastbil i ydersporet hvor jeg kørte. Jeg havde ingen change for at undgå den, og det gav et højt smæld og bilen rystede da jeg ramte den...

Vi kørte ind på en rasteplads nogle mil længere fremme, og her kunne jeg konstatere at en plasticskærm ved baghjulet var slået/revet af.

Sådan her skulle den se ud

Men sådan her så det ud efter sammenstødet med slidbanen...

Der var jo ikke meget vi kunne gøre ved det, det var et hændeligt uheld og det måtte ikke være første gang de fik sådan en skade ind. Vi spiste en hutig frokost bestående af sandwich og så kørte vi videre.  Celler var begyndt at poppe op, og blev severe warned allerede efter 2-3 scans på radaren. De startede i det sydvestlige det af slight risk omådet og derefter begyndte det nord for os. Vi havde is i maven og ventede lidt endnu.  Så kom "vores" celle. Lige vest for os  begyndte et radarekko og en skyklat på satellitbilledet at vise sig. Allerede en halv times tid senere begyndte vores scanner at gå amok med warnings fra vejrtjenesten og rapporter fra spottere i området. Vi kom helt hen til dens base øst fra og det var al ventetiden værd.  En smuk wallcloud og et markant nedbørsfelt med haboob-agtigt outflow viste sig, mørk og truende.

 

På trods af tidspunktet (17:30) var det næsten mørkt og vi møtte køre med lys på.

Vi hørte rapporter om både hagl på størrelse med tennisbolde og tornadoer, men så ikke nogen på dette tidspunkt. Da nedbøren begyndte at ramme os, smutttede vi ind i bilerne og kørte videre østpå.

Næste sted vi holdt ind så det næsten endnu bedre ud. Wallclouden havde udviklet en flot tail-cloud og på et tidspunkt så vi noget der lignede en tornado. Der var tydelig ophvirvling af materale fra jorden og rotationen så også tydeligt i skybasen. Det kan dog også have været en gustnado, altså en rotationssnabel skabt af outflowet.

 

Så var showet desværre også forbi. Cellen var smeltet sammen med de andre i systemet og det hele lå nu på linie. Vi besluttede os derfor for at køre mod den nærmeste by, Lincoln, for at funde et motel. Vi var nødt til at køre gennem den kraftigste del af nedbøren, og igen måtte jeg forbavses over de ufattelige mængder nedbør et system af den type kan indeholde.

 

I morgen står den (desværre) igen på afslapning/turisttilværelse. Vi overvejer at køre vestpå.

 

 

 

 

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Husk at vi er live hver eftermiddag (dansk tid) mellem kl. 18 og 19 hvor du kan stille spørgsmål til os. Se mere på vores LIVE side

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2012 Stormchase USA Sun, 20 May 2012 06:50:58 +0200
18. maj 2012 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2012/item/247-18-maj-2012 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2012/item/247-18-maj-2012

 

Greensburg

Distance kørt: 314 km  |  Start: Travellodge, Dodge City, KS * Slut: Super 8, Wichita, KS

{zhgooglemap:014}

I går var der lagt op til, at i dag skulle være en gentagelse af i går. Men dette holdt desværre ikke stik.

Vi startede dagen med den sædvanlige gang pap-morgenmad kl. 08:30, som vi mere spiste af sociale årsager end af sult. Morgenmaden på de motelkæder vi benytter os af (Super 8, Days Inn, Travellodge, Ramada) er med meget få undtagelser kun en gang toastbrød, vafler, og diverse Kellogs-produkter. Dertil kan man få kaffe, juice eller mælk. Enkelte steder - og der er langt imellem - kan man få scrambled eggs, bacon og frugt.  Derfor skriger vores maver af sult allerede ved 12-tiden.

Vi tjekkede ud kl. 11 og satte kursen mod byen Greensburg.  Byen har en helt speciel plads i vores bevidsthed.

Greensburg blev ramt af en EF5 tornado d. 4. maj 2007. Kai-Asle og jeg (det var før Per blev en del af teamet) chasede den enorme supercelle som tornadoen udsprang af den aften.

Vi kom kørende op ad highway 183 fra Coldwater, da der fra vores walkie lød meldingen  "Big wedge tornado straight ahead"...
I starten var det naturligvis spændende, specielt da vi på en bakketop så den kæmpestore, 2.7 km. brede, tornado stå i silhuet mod et lynglimt.
Men da vi så at den havde retning mod den 1600 indbygger-store by Greensburg, blev det pludseligt vendt til alvor. Vi fulgte dens kurs med gru på radaren og vidste at Greensburg var prisgivet. Da himlen blev oplyst af en serie blålige powerflashes vidste vi at den havde ramt, og hjertet sank i livet på os...
Så fulgte de første ødelæggelser fra udkanten af det spor tornadoen havde trukket gennem landskabet. I vejsiden holdt to biler parkeret, med lyskeglerne ind mod en bunke brædder. Det var først da vi kom helt tæt på, at det gik op for os at det ikke var en bunke brædder - det var resterne af et stuehus til en gård. Vi stoppede for at hjælpe, men der var styr på situationen. Gennem den kraftige vinds susen (vi var i inflowet til supercellen) kunne vi høre kreaturer brøle hjerteskærende og der var samtidigt en skarp lugt af gas iblandet lugten af træmarv og muldjord. Længere henne måtte vi køre zig-zag mellem kreaturer som enten vaklede forvirrede rundt eller lå døde eller kvæstede på vejen. I en grøft lå en bil - heldigvis uden mennesker i. Det var bælgmørkt og man kunne kun se ved hjælp af lyskeglerne fra bilerne og de uafladelige lynglimt. Vi kørte videre og hørte de første rapporter på politiscanneren om ødelæggelserne - de var voldsomme.
Gennem de næste timer steg procentdelen af byen der var ødelagt - først 40%, så 60%, siden 90% og til sidst 95%. På et tidspunkt bad katastrofekommandoen om at man vækkede en ejer af en lokalt byggemarked, for at skaffe spraymaling til markering af de ruiner man havde gennemsøgt.
Vejen var et sted blokeret af hegnspæle og sammenfiltret pigtråd så ingen biler kunne passere, heller ikke ambulancer og redningskøretøjer. Vi gik sammen med andre stormchasere i gang med at rydde vejen ved håndkraft så hjælpen kunne komme frem. Og den var nødvendig.

Supercellen der producerede Greensburg tornadoen, producerede umiddelbart efter en endnu større tornado på over 2 miles i bredden. Denne tornado ramte gudskelov ikke nogle byer, men en lokal politimand mistede livet, da hans politibil blev slynget 100 meter ind på en mark. Han var på vej for at advare ranchejere i dens bane og blev en af heltene fra 4. Maj 2007.

Den nat døde "kun" 10 personer i Greensburg. Det lave antal omkomne skyldet en sjælden lang varslingstid på omkring 30 minutter. Æren for dette tilskrives i høj grad de stormchasere der meget tidligt kunne bekræfte overfor vejrtjenesten at der var en katastrofal tornado på jorden. Vejrtjenesten kunne på denne baggrund  udsende en "Tornado Emergency" - en tornado warning med den kraftige ordlyd, som kun var blevet brugt en gang før i 1999. Sirenerne gik igang i Greensburg og alle TV - og radio kanaler afbrød de normale udsendelser for at advare om tornadoen. De personer som omkom var ikke personer der havde overhørt eller ignoreret advarslerne, men derimod personer hvis kældre eller huse ikke var nok til at modstå tornadoen.

Af de oprindelige 1600 indbyggere er der kun omkring 750 tilbage. Mange orkede ikke at starte forfra igen i Tornado Alley, men er flyttet til andre stater længere væk. Mange af de ældre beboere har brugt forsikringspengene til at flytte tættere på deres børn andre steder i USA.

Oplevelsen satte dybe spor i Kai-Asle og jeg. Ingen af os vil nogensinde glemme de syn, de lyde og de lugte vi oplevede den nat. Vi føler os tilknyttet byen og har været på besøg hvert år lige siden. Vi har fulgt genopbygningen og fremskridtene år for år og det er først nu at byen begynder at ligne en by igen.  En stor virksomhed vil flytte deres produktion til Greensburg, så der vil blive nye jobs og forhåbentligt flere indbyggere i årene der kommer.

Læs evt mere om Greensburg tornadoen her

Efter Greensburg besøget kørte vi mod Wichita. Omkiring halvvejs skulle vi lige justere noget på udstyret og holdt ind til siden. Et minut efter holdt der en Kansas State Trooper som lige ville høre om alt var vel. Vi fik en kort snak med ham og fik lov at posere foran hans bil.

Vi fik værelser på Super 8 og mødtes med Warmsector teamet senere på aftenen.

 

I morgen er der slight risk og vi håber på at se et par superceller eller 3. Tornadorisikoen er ikke stor, så vi satser primært på at se lidt flot struktur og måske nogle store hagl.

 

 

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Husk at vi er live hver eftermiddag (dansk tid) mellem kl. 18 og 19 hvor du kan stille spørgsmål til os. Se mere på vores LIVE side

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2012 Stormchase USA Sat, 19 May 2012 02:09:36 +0200
17. maj 2012 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2012/item/246-17-maj-2012 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2012/item/246-17-maj-2012

 

Microbursts og outflow

Distance kørt: 705 km  |  Start: Super 8, Norman, OK * Slut: Travellodge, Dodge City, KS

{zhgooglemap:013}

Vi kom relativt tidlig ud af fjerene i dag, idet vi skulle køre til det vestlige Kansas, for at at have en mulighed for at se microbursts. Således tjekkede vi ud af motellet kl. 10:30 og satte kursen nordvest på. For en gangs skyld var det dejligt varmt da vi tog afsted, over 70 grader F.

Efter godt 4 timers kørsel og et enkelt stop i Woodward ankom vi til vores Target Area lige nord for Liberal i Kansas. De første celler var allerede dannet på grænsen til Colorado og på vej øst på.

Cellerne var som forudsagt high based og lynene knitrede flittigt under dem. Lejlighedsvis kunne man under cellerne se virga, og ved jordoverfladen støv der blev hvirvlet op og bredt ud i horisontal retning. Det var netop dette vi var kommet for et se : Microbursts.

 

Vi fulgte et par celler nordøstpå, indtil vi nåede Dodge City og solen gik ned. Efter solnedgang døde cellerne lige så stille ud.

Vi forventer et lignende setup i morgen. Samtidigt er der et "wind advisery" ude, altså et varsel om høje middelvindstyrker.

 

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at skrive en kommentar nedenfor eller lave et indlæg i gæstebogen

Husk at vi er live hver eftermiddag (dansk tid) mellem kl. 18 og 19 hvor du kan stille spørgsmål til os. Se mere på vores LIVE side

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2012 Stormchase USA Fri, 18 May 2012 07:42:26 +0200