Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

Houston, we´ve got a problem...

Distance kørt: 650 km  |  Start: La Quinta, Norman, OK * Slut: Days Inn, The Woodlands, TX

Lad mig indrømme at denne blog bliver meget kort. Der skete nemlig ikke meget andet end at vi transporterede os selv fra Norman, Oklahoma til en ydre forstad til Houston. En tur på 650 km.

Danny er desværre stadig hårdt ramt af sin infektion. Han har således næsten sovet hele vejen gennem Oklahoma og Texas. Vi krydser fingre for at han snart får det bedre. Aftensmaden blev indtaget på restauranten "Buffalo Wild Wings". Vi fik en omgang boneless chicken wings, og kunne hver især vælge vores egen marinade. Marinaderne var indelt efter styrke, jeg valgte klog af skade en midt i mellem. En "chili-mave" og 14 timers køretur er en dårlig cocktail. Per valgte den 3. mest stærke og var ved at gå kløjs i maden flere gange. Jeg smagte et par stykker af hans, og jeg må indrømme at selv om jeg elsker chili var de meget stærke. Jeg tør ikke tænke på hvordan den allerstærkeste ville føles.

Vi planlægger som tidligere skrevet at besøge Galvaston, som gennem tiderne er blev ramt af orkaner flere gange. Vi kører derud i morgen formiddag. Senere på eftermiddagen tager vi længere sydpå, enten til Corpus Christi eller endnu længere. Her har SPC udsendt slight risk i et ret begrænset område.

På den lange bane ser det ikke så godt ud. Vi skal nok desværre hen omkring den 18. maj før det fastlåste vejrmønsterbegynder at ændre sig. Men lad os nu se. Som en erfaren stormchaser har skrevet i et indlæg på et forum : "Never turn your back on May...."    Det kan pludselig ændre sig igen.

Vores annoncerede videodome er desværre ikke ankommet alligevel. Noget koks i ordrebehandlingen gjorde at ordren aldrig blev registreret. Vi har besluttet at såfremt vi ikke kan få den leveret i løbet af nogle få dage, vil vi vente til næste år med at anskaffe den.

Stay tuned...

 

Har du ris, ros eller kommentarer til denne blog er du velkommen til at lave et indlæg i gæstebogen

Husk at vi er live hver eftermiddag (dansk tid) mellem kl. 18 og 19 hvor du kan stille spørgsmål til os. Se mere på vores LIVE side

Læst 583 gange
Mere i denne kategori: « 9. maj 2012 7. maj 2012 »