Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

15. maj 2010 - Så kom Warmsector

 


Rute : Odessa - Sonorra - Junction - Frederiksburg - Junction

Distance : 750 km

 


 

Idag skulle Warmsector-teamet ankomme fra Florida. Sarah, Sharon og Paul havde kørt natten og det meste af dagen igår og var på vej ned til nogle celler omkring Junction. Marc havde deltaget i en NWS konference i Arizona, og havde kørt direkte fra Tucson. Vi skulle lige aflevere hans lejebil i Midland lufthavn, og så var vi klar til at køre sydpå.

Området omkring Odessa/Midland og sydover er et af de mest øde i Texas. der er maget langt mellem byerne og dem der er, er for det meste meget små. Man må derfor benytte chancen fr at tanke op når man kan.

Oliepumperne er spredt ud med løs hånd. Det er et lidt specielt syn, at se netværket af el-master og ed-ledninger forgrene sig ud i det åbne landskab.

Vi er flere gange stødt på et chaser-team fra North Carolina. Sidste gang var i Kansas på en servicestation. Og sørme om vi ikke også mødte dem idag.  De skulle også lige præsenteres for Warmsector.

Sarah velsignede på traditionel vis vores chaser-køretøj. Lidt sent at gøre det, men måske er det årsagen til at vi ikke har set noget endnu ? :-)

Typisk udsigt på en texansk Interstate.

Der lå som sagt et par celler omkring Junction som så rimeligt spændende ud. Der var ingen tvivl om at Warmsector var med på chasen nu. Der blev kørt stærkt, og jeg skulle virkeligt have klampen i bund for at følge med. Vi kom igennem et par nedbørsområder med kraftig intensitet undervejs, men heldigvis kun små hagl.

Men som så ofte med disse marginale situationer, er bygerne meget kortlivede. Der havde været en tornadowarning på denne, men da vi nåede fem til den, var den ved at klaske sammen. En ny var dog ved at vokse op lidt længere sydpå.

Vi kom ud på nogle meget små veje og kørte slalom mellem nogle kreaturer som gik løst rundt. De var meget interesserede i vores chase-bil... :-)

Cellen havde kurs mod Frederiksburg - en by med tyske aner. Der var imeligt store hagl iden og på et tidspunkt udviklede den en wall-cloud.

Vi fulgte den ind i byen, hvor kunne se at der havde været rimeligt gang i den. Der lå blade, kviste og mindre grene fra træerne ovealt på vejene - et tegn på store hagl.

Vi endte med at spise aftensmad på "Der Ausslænder". Har kunne man få alle mulige tyske specialiteter, f.eks. Wienerschnitzel osv. Vi fik følgeskab af et par andre chasere, Randy Denzer og en anden jeg ikke husker navnet på. Og senere mødte vi vores venner fra North Carolina igen...

Vi kørte så tilbage til Junction og overnattede på Days Inn, hvor vi også overnattede i 2007...

 

Se tidligere blog-indlæg her : 2010 stormchase i USA.

De fotos jeg lægger op på siden vil være vandmærkede. Hvis du ønsker en kopi uden vandmærke (evt. til mediebrug), så kontakt mig på : e-mail

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne blog, er du meget velkommen til at skrive en kommentar under denne artikel eller lægge en besked i min gæstebog. Jeg vil så efter bedste evne - og når tiden tillader det - forsøge at besvare dem undervejs.

Læst 635 gange
Mere i denne kategori: « 16. maj 2010 14. maj 2010 »