Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

13. maj 2010 - Sweet home Abilene

 


Rute : Abilene - Colorado City - Sterling City - Big Spring - Roscoe - San Angelo - Odessa

Distance : 1100 km

 


 

Ahhh, skønt endeligt at være i Texas. Gode veje, gode storme, god netværksdækning og folk i Texas er bare flinkere. I just looove Texas... Dem af jer der fulgte vores stream, lagde sikkert også mærke til at den fungerede godt idag.
Jeg vågnede allerede ved 6-tiden ved den dejlige lyd af torden og kraftig regn på taget og var mere eller mindre vågen indtil jeg skulle Skype med Christian og Maria kl. 8.

Ifølge SPC var chancerne for superceller bedst i den sydlige del af vesttexas. Da vi kørte vestpå ad I-40 ved 11-tiden, lå der allerede en del morgenkonvektion, men efterhånden som det drog nordpå og solen begyndte at få magt, voksede cellerne op. Ved 13-tiden lå der således et par celler lige syd for Odessa/Midland som bevægede sig mod nordøst, og nogle endnu kraftigere nær Fort Stockton endnu længere vestpå som gik mod øst-sydøst.

Endnu et par af mine "asfalt" shots :

Vi prøvede at nå ned til bygen syd for Odessa/Midland og kom også bag på den. Den dannede noget der godt kunne ligne en wallcloud og viste også noget rotation, men ingen tornado.

Da den efterfølgende passerede en vindmøllepark, fik vi nogle flotte fotos.

Der lå en endnu større celle bag den, som havde kurs lige mod byen Big Springs. Vi kørte derop for at tage imod den og stoppede på en servicestation. På radar så den imponerende ud og havde shearmarkere (et mål for rotation i cellen) på over 130 mph.

Når værdierne er så høje, er der næsten helt sikkert en tornado. Der kom også straks efter en tornado warning og vi kunne høre byens tornadosirener gå igang. Vi hørte også fra nogle lokale, at i byens High Schools blev eleverne evakueret i skolernes tornado sikre rum. Der var også hagl på størrelse med 3.5 tommer i cellen.

Heldigvis svækkedes cellen umiddelbart før den ramte byen. Vi kørte nu mod Roscoe for at komme om på østsiden af cellen, hvor chancen for at se en evt. tornado er størst. Cellen var nu kommet delvist ind over os, og vi blev indhentet af det meget store nedbørsfelt. Vi oplevede heldigvis ikke hagl, men enorme mængder af nedbør. Har man først oplevet nedbørsmængder i en HP supercelle, forstå man godt at veje og områder kan oversvømmes i løbet af minutter. Her ses f.eks. en villavej i Loraine med 25 cm vand.

 

Da vi kom til Sweetwater, beesluttede vi os for at chase de celler der kom op fra Fort Stockton. De havde stort set været tornaowarned siden de blev dannet flere timer i forvejen. På vej tilbage af I-40 West, blev vi på et tidspunkt ledt af Interstaten og ned på en serviceroad der løb parallelt af politi og vejvæsen. Vi kunne så se, at der over en vejstrækning på 4-5 km flere steder lå lastbiler der var væltet eller havareret. Vi fandt aldrig ud af om det var pga vinden de var væltet eller pga aquaplanning.

Vi nåede endeligt ned til San Angelo og kunne køre mod vest, men typisk for vores held (eller strategi) var cellerne begyndt at svækkes. Klokken var nu også henad 20 og solindstrålimgen var stoppet.

Tilbage lå nu en marathontur til Lubbock hvo vi skulle hente Marc fra Warmsector-teamet. Da vi nåede Odessa ved 1 tiden om natten, erkendte vi at det ikke var realistisk at fortsætte, hvis vi skulle være bare nogenlunde friske til imorgen. Vi bookede os derfor ind på et helt nyt Super 8 i Odessa. Dyrt, men lækkert.

 

 

Se tidligere blog-indlæg her : 2010 stormchase i USA.

De fotos jeg lægger op på siden vil være vandmærkede. Hvis du ønsker en kopi uden vandmærke (evt. til mediebrug), så kontakt mig på : e-mail

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne blog, er du meget velkommen til at skrive en kommentar under denne artikel eller lægge en besked i min gæstebog. Jeg vil så efter bedste evne - og når tiden tillader det - forsøge at besvare dem undervejs.

Læst 614 gange
Mere i denne kategori: « 15. maj 2010 13. maj 2010 »