Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

12. maj 2010 - Brun sæbe i Kansas

 


Rute : Enid, Oklahoma - Medcine Lodge - Emporia - Gardner, Kansas

Distance : 800 km

 


Igen idag var der potentiale til vildt vejr over Kansas, Oklahoma og de omkringliggende stater. Ikke så stor risiko for tornadoer, men dog alligevel lidt action.

En af de prognosemodeller vi benytter os af til at forudsige vejret med, ville have celler til at starte med at poppe på grænsein mellem Oklahoma og Kansas, ved 15-tiden. Vi trillede derfor derop for at være i position. Vi var næsten kommet derop midt på eftermiddagen, da vi på radaren så at de var begyndt. De fleste af cellerne der poppede blev hurtigt severe warned, og nogle stykker blev endda tornado warned. De lagde sig rimeligt hurtigt på linie, men en enkelt celle formåede at holde sig adskilt fra de andre. Den kørte vi efter. Vi kom hurtigt ned i dens sydvestlige flanke, hvor tornadoen - hvis den kommer- typisk bliver dannet. Der var kraftig og tydelig turbulens. Nedbøren stod gråsort et stykke inde i cellen. Den kom skråt hen imod os, og vi måtte skifte position efter et par minutter.

Der var risiko for meget store hagl og vi tog ingen chancer. Vi fandt en ny position et par km nede af vejen.

Der dannedes noget der lignede en wallcloud.

Supercellen var nu tornadowarned. Det var nu en en HP supercelle, pga den megen nedbør. HP superceller er ekstremt farlige, idet den megen nedbør skjuler strukturer og evt. tornadoer.

Der kan meget nemt gemme sig en tornado herinde uden at man kan se den...

Pga dårligt vejnet kom vi desværre en smule bagud. Vi fangede den igen i en lille by, hvor tornadosirenerne var gået igang. Vi lærte senere at der var spottet en tornado nogenlunde på det tidspunkt vi kørte igennem.
For at komme på forkant med supercellen igen, var vi nødt til at skyde genvej ad nogle mindre veje. På kortet kan vejens beskaffenhed ikke ses, så det viste sig desværre for sent at være jordveje. Samtidigt var supercellen vokset, så nedbørsfeltet ramte os. Vi kørte derfor af jordveje i skybrudsagtig regn. En meget farlig cocktail. Mangen en chaser har endt deres chase i en grøft, og vi var meget tæt på at lide samme skæbne. Vi kom kørende med ca. 50 km/t da bilen mistede ethvert vejgreb. Bilens skred ud til højre og vi gled i en vinkel på 45 grader. Jeg prøvede at huske teorien fra glatførekurset da jeg tog kørekort... Slip gassen, styr kontra, men hold på rattet som om det er et råddent æg... Bilen rettede sig op, men skred ud stil den modsatte side næsten 45 grader endnu en gang. Igen styrede jeg kontra, mens jeg inderst inde tænkte "Det går aldrig godt det her". Bilen rettede sig op men gik igen til højre side, dog ikke helt så meget og sådan fortsatte det i 10-15 sekunder mens bilen skred mindre og mindre og samtidigt med at den tabte fart. Puha !! Jeg trykkede forsigtigt på gaspedalen igen, men ved ca 30 km/t begyndte vi at skøjte rundt igen. Det var værre end brun sæbe.... Jeg måtte helt ned på 10-15 km/t før jeg kunne køre ligeud uden at skride til en af siderne. Og samtidigt høvlede det ned i så man knapt nok kunne se vejen. I baghovedet lå også tanken om at vi bare skulle ud af dette her, fordi der både kunne gemme sig store hagl og måske en tornado i nedbøren. Det er uden tvivl det mest udfordrende kørsel jeg har været udenfo, selv under chase. Men hvor var jeg glad for at jeg kunne huske glatføre teorien...

Efter 30 minutter kom vi endeligt på østsiden af supercellen. Den havde nu mere eller mindre lagt sig på line med de andre i systemet, så det var ret svært at finde de enkelte celler. Vi endte oppe i Emporia på en servicestation hvor vi snakkede mulighederne igennem. Der var en mere aktiv del af systemet på vej fra sydvest, som var tornado warned. Da Paul Austin samtidigt kontaktede os på Skype og fortalte om den, kørte vi ned for at fange den. Så var det ud på Interstaten igen og 30 minutter sydpå. Tornado advarslen blev dog pillet af igen før vi nåede helt derned.  På vejen retur til Emporia kørte vi i meget kraftig regn og de mange timers 150% koncentreret kørsel begyndte at kunne mærkes. Så Per overtog rattet den sidste del mod Kansas City.

Se tidligere blog-indlæg her : 2010 stormchase i USA.

De fotos jeg lægger op på siden vil være vandmærkede. Hvis du ønsker en kopi uden vandmærke (evt. til mediebrug), så kontakt mig på : e-mail

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne blog, er du meget velkommen til at skrive en kommentar under denne artikel eller lægge en besked i min gæstebog. Jeg vil så efter bedste evne - og når tiden tillader det - forsøge at besvare dem undervejs.

Læst 619 gange
Mere i denne kategori: « 13. maj 2010 11. maj 2010 »