Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

11. maj 2010 - Woodward LP supercelle

 


Rute : Enid - Clinton - Elk City - Clinton - Taloga - Woodward - Enid (igen!)

Distance : XXX km

 


En meget stærk cap (en slags låg ca. 3000 meter oppe i atmosfæren der forhinder bygerne i at vokse) lagde en effektiv dæmper på alt hvad der ville skyde i vejret idag. Først sent på eftermiddagen skulle solen havde nedbrudet cappen så meget at der kunne ske noget. Cappen er normalt en god ting, idet den energi der er i atmosfæren bliver bibeholdt og forstærket indtil sent om eftermiddagen hvor bygernes opdrift bliver stærke end cappen. Altså en slags trykkoger der eksploderer.

Vi chasede flere byger der i starten så meget lovende ud, men som så i løbet af ½ time faldt sammen igen.

Endeligt, ved 18 tiden skete det så... En  celle fik til sidst lov at bryde gennem cappen.
På trods af at denne herre med et højlydt "THERE ARE NO DAMN STORMS HERE !!!" proklamerede det modsatte. Det blev dog sagt i en godmodig tone med et smil og han var meget flink. Han skulle lige høre hvad der skete.

Selvfølgeligt var VORTEX2 på plads. Her er en DOW (Doppler On Wheels) og foran en scout. Der var livlig aktivitet på deres radio kanaler

Vi havde egentligt ikke forventet særligt mange andre chasere, men vi tog fejl. Her et typisk syn : En karavane af chasere, mediofolk og lokale (Yahoos).

Cellen blev en smuk LP (Low Precipitation) supercelle. I solnedgangens skær et fantastisk syn.
Mesocyklonens proptrækker-agtige roation var meget tydelig, selv med et blotte øje.

Endnu en DOW.

Selvom cellen var tornadowarned meget af tiden, så vi ingen tornado. Det sker også kun sjældent med LP superceller. Andre chasere observerede dog begyndende snabeldannelse.

Vi satte derfor kursen "hjemad" mod Enid, hvor vi ligeså godt kunne sove igen. På Days Inn var der dog utroligt nok optaget. Et el-crew på 19 man havde lagt beslag på de sidste værelser. Vi prøvede også forgæves Super 8 men havde til sidst heldet med os på Ramada Inn. Aftensmaden var den sædvanlige Big Mac kl. lidt i 12...

Se tidligere blog-indlæg her : 2010 stormchase i USA.

De fotos jeg lægger op på siden vil være vandmærkede. Hvis du ønsker en kopi uden vandmærke (evt. til mediebrug), så kontakt mig på : e-mail

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne blog, er du meget velkommen til at skrive en kommentar under denne artikel eller lægge en besked i min gæstebog. Jeg vil så efter bedste evne - og når tiden tillader det - forsøge at besvare dem undervejs.

Endeligt, ved 18-tiden
Læst 599 gange
Mere i denne kategori: « 12. maj 2010 10. maj 2010 »