Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)


 

8. maj 2010 - Panhandle

 


Rute : Amarillo - Pampa - Shamrock - Altus - Lawton

Distance : 300 km

 


Da der ikke sker noget spændende rent vejrmæssigt for tiden kører vi bare lidt rundt. Der en en mikroskopisk chance for lidt tordenvejr søndag aften i det nordlige Texas, så vi vil gerne være i det område i morgen.



Vi brugte iøvrigt dagen på at få lidt videooptagelser i kassen af de dagligdags ting vi foretager os, som f.eks. besøg hos Starbucks og Wal-Mart. Vi var nødt til at købe en taletidsmobil i Wal-Mart, idet vores almindelige danske telefoner simpelthen er for dyre i brug herovre. Specielt i starten af næste uge hvor Warmsector skal nowcaste os fra Florida regner vi med at tale meget.

Vi tog videokameraet med i Wal-Mart for at filme lidt der, men vi blev diskret og bestemt bedt om at lade være af en manager.

Frokost blev indtaget hos Sonics, en drive-in burger restaurant. Her kører de stadig rundt på rulleskøjter, som i gamle dage.

Som bekendt har vi et mobilt hot-spot i bilen, som kører på mobilt bredbånd via et datakort hos en udbyder. Dette bruger vi til at streame vores live videosignal til internettet, til at hente prognoser, radarbilleder osv. Desværre har vi næsten brugt den mængde data vi kan bruge på en måned (5 Gb), så vi var nødt til at få aktiveret et andet kort med ubegerænset forbrug. Dette havde vi fået at vide kun kunne ske i en Verizon-telebutik, så vi stoppede i Pampa for at få det gjort.

Det viste sig dog nemmere sagt end gjort. Vores kort var et Alltel kort som er opkøbt af Verizon. Verizon har ikke videreudviklet software, drivere osv til de "gamle" Alltel kort, så det software der skal bruges til aktiveringen af kortet findes ikke til windows 7, som vores PC'er kører. Og Verizon-butikken kan kun aktivere egne Verizon kort.
Vi måtte gå med uforettet sag.
Det viste dig dog at Per's PC'er kører Vista, så med hiv og sving lykkedes det Kai-Asle at finde et Vista kompatibelt prrogram til aktiveringen. Og endeligt lykkedes det at få aktiveret kortet. Så nu har vi ubegrænset forbug. Og vores router kan køre flere kort samtidigt med load-balancing og failover. Det betyder i klart sprog at vi kan fordele belastningen over flere kort, og hvis det ene kort står af (pga. manglende dækning f.eks) tager det andet over.

Således godt kørende kunne vi tillade os at nyde landskabet omkring os. Her er fladt, fladt, fladt.

Og tørt.

Jeg måtte også lige have et par af mine signatur-shots : Ned på maven og fotografere "striben" med horisonten i baggrunden. Det kræver dog en til at holde øje med trafikken... :-)

Ingen tvivl om at vi er i bibelbæltet...

IMG_8731_DxO_raw

Vi stoppede i Lawton og fandt et Super8. Lawton har en militærbase, så der var liv i byen her lørdag aften. Selv på Chilis hvor vi fik en Margarita og en gang boneless chicken wings.

Rent vejrmæssigt ser det rigtigt spændende ud i starten af næste uge. Mandag kunne godt gå hen at blive meget hektisk. Der snakkes om mulighed for et egentligt outbreak, men der er endnu 2 dage til. Der skal så lidt til før det hele ender i et bust, men i øjeblikket ser det enddog meget spændende ud. Vi regner med at positionere os i det nordlige Oklahoma som det ser ud nu. Meget spændende situation. Nogle andre chasere døber dette det bedste setup indtil nu i 2010. Jeg tør næsten ikke være alt for optimistisk, jeg vil se det før jeg tror det. Vi må se. Jeg er ikke i tvivl om at vi ser "noget", men om det bliver det outbreak af voldsomme og langlivede tornadoer vil kun tiden vise.

Se tidligere blog-indlæg her : 2010 stormchase i USA.

De fotos jeg lægger op på siden vil være vandmærkede. Hvis du ønsker en kopi uden vandmærke (evt. til mediebrug), så kontakt mig på : e-mail

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne blog, er du meget velkommen til at skrive en kommentar under denne artikel eller lægge en besked i min gæstebog. Jeg vil så efter bedste evne - og når tiden tillader det - forsøge at besvare dem undervejs.

Læst 1589 gange
Mere i denne kategori: « 7. maj 2010 9. maj 2010 »

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler