Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

Jeg hader lineære systemer...


Rute : Wichita - Emporia - Topeka - Augusta - Wichita

Distance : 700 km

 


Selv om jeg egentlig havde fået skrevet bloggen i går aftes, blev den alligevel 2 før jeg gik til køjs. Der var lige nogle fotos jeg skulle kigge igennem og konvertere til et web-venligt format. Og da jeg blev vækket kl. 5:30 pga nogle der snakkede lige uden for min dør, følte jeg ikke at jeg havde fået sovet nok i nat.

Dagens setup var vanskeligt. Der var 10% tornadorisiko i et stort bælte, der strakte sig fra Illinois i nord, til Texas Panhandle i syd. Cellerne i nord ville initiere tidligt men ville nok lægge sig på linie rimeligt hurigt, mens cellerne i syd vil blive mere isolerede ("discrete"), men vil først dannes ret sent.
Et stort dilemma. Personligt ville jeg helst sydpå. Ikke fordi jeg troede mest på chancerne dernede, men fordi jeg troede at cellerne vile blive mere fotogene når de var isolerede.

_MG_0382

Der var dog mest stemning for at køre lidt nordpå mod Kansas City området, hvor instabilitet og shear gik op i en højere enhed.
Vi ankom i Emporia lige over middag og fik en burger på Burger King til frokost. Vinden var frisk til hård, og temperaturen 25 til 30 grader. Vi ventede et par timer og så de første celler poppe op.

Bilerne blev startet og vi kørte nordpå. På vejen mødte vi den efterhånden kendte TIV. Det tyder altså ikke på at TIV2 er blevet mere stabil siden sidste år..

_MG_0392

_MG_0395

De fleste celler der blev dannet blev "severe thunderstorm" varslet kort efter, men ingen af dem roterede.

_MG_0398

_MG_0401

_MG_0422

_MG_0434

Vi fik masse flot struktur, men ingen tornadoer. Systemet blev efterhånden linært, dvs de enkelte celler lagde sig på linie og det var svært at overskue.

_MG_0442

_MG_0457

_MG_0462

Vi besluttede os derfor at køre mod syd, hvor der stadig lå en celle vest for Wichita der ikke var "opslugt" af linien. Turen derned blev et kapløb med tiden og linien af celler der kom nærmere. På et tidspunkt kom vi ind i nedbørsfeltet og kraftige vindstød.

_MG_0473

_MG_0490

_MG_0512

I nærheden af Augusta kørte vi af Interstaten og ind på en highway. Vi var nødt til at lave et toilet- og benzinstop, så linien med den shelf-agtige forkant nåede at komme ind over os.

_MG_0528

_MG_0543

_MG_0550

_MG_0591

Vi forsøgte at indhente den, men kom kun delvis foran den igen. Vi opgav og lod den komme ind over os under et halvtag på en tankstation.

Vi fik nogle gode fotos af skystrukturer, så dagen var ikke spildt. Det var dog surt at læse om den isolerede supercelle der blev dannet i Texas Panhandle...

Det vil "desværre" være det sidste uvejr i et par dage. "Desværre" fordi vi jo er kommet til USA for at se uvejr, men det vil også være en chance for at komme lidt til hægterne igen. Næste chance (som det ser ud nu) vil være mandag laaaangt mod nord, i South Dakota. Vi vil derfor i morgen køre mod nord, med et stop i Greensburg for at se hvor langt de er kommet med genopbygningen efter den katastrofale tornado 4. maj 2007. Vi håber der bliver tid til at se os lidt omkring i South Dakota. Jeg har altså gerne ville se "The Badlands" i South Dakota, og andre vil gerne benytte lejligheden til at se Mount Rushmore.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne blog, er du meget velkommen til at lægge en besked i min gæstebog. Jeg vil så efter bedste evne - og når tiden tillader det - forsøge at besvare dem undervejs.

Læst 617 gange
Mere i denne kategori: « 16. maj 2009 14. maj 2009 »