Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

Strømsvigt


Rute : Vernon, TX - Oklahoma City, OK

Distance : 500 km

 


Der var udsendt et outlook fra Storm Prediction Center om moderat risiko for tornadoer og uvejr i et område der strakte sig fra det centrale Oklahoma i syd, til Illinois i nord.

day1otlk_20090513_1200_prt

Et enormt område og derfor også svært at forudsige præcis hvilket område man skulle satse på. Ifølge prognoserne ville "de nordlige storme" dog hurtigt lægge sig på linie, mens de sydlige havde større sansynlighed for at blive "discrete" - dvs at de vil være enkeltstående celler, som er nemmere at chase. Instabiliteten var enorm, en CAPE værdi på over 6000 J/kg, med en rimelig god cap. Vi satsede derfor på et område i det sydvestlige Oklahoma, hvor vi forhåbentligt ville kunne følge cellerne fra deres fødsel.

Jeg vågnede ved 8:45 tiden og færdiggjorde blog'en fra igår. Tjekkede prognoser, mail og gæstebog. (Skriv lidt mere i den ! Wink )

Pakkede bil efter tjek-ud på motellet. Bilen havde igår fået nogle pæne buler, men da lakken ikke er revnet bør de kunne "poppes op".

DPP_140509103
DPP_140509107

Vores sunde morgenmad (hvor jeg dog glæder mig til at komme hjem til min morgen-smoothie...) bestod af Kentucky Fried Chicken...  Og det er første, eneste og sidste gang jeg sætter mine ben der.
Vores oprindelige Target Area var Woodward, men det skiftede i løbet af turen til Oklahoma City idet betingelserne var bedre der. Vi kørte nordpå af Highway 183 og kom gennem byer som Manitou, Snyder, Clinton og Frederiks.

DPP_140509110

Vi tilbragte et par timer på at vente på initiation. Igen var det kvælende varmt. Vores termometer viste 37 grader og det var stikkende. Og så kom magien igen. Alle ingredienserne lå i den atmosfæriske gryde : Varme, fugt, shear. Den manglede bare det sidste lille puf for at sætte det hele igang. Ved 16:30 tiden kom "puffet", i form af drylinen. Vi lå lige i triple-punktet, hvor varm- og koldfronten fra overfladelavtrykket og drylinen mødtes. Jeg så det også ske igår men det er en lige fantastisk oplevelse hver gang.

DPP_140509114

Det startede med blå himmel, men i løbet af få minutter dannes der små cumulus overalt på drylinen. Disse skyer vokser - nogle dør ud mens andre vokser lidt mere. Pga af cap'en er der en grænse for hvor store det kan blive. Disse "fødsler" og "dødsfald"  fortsætter så i et stykke tid, indtil en af dem banker gennem cap'en og så er en storm født. Når først der er gået hul på cap'en kan bygen vokse uhæmmet. Og det var det der skete. Vi stod simpelthen det præcis rigtige sted, og kunne bogstavligt talt se bygen vokse over os. Den blev forholdsvis hurtigt til en supercelle med kraftig nedbør, torden og vind.

DPP_140509144
DPP_140509148

Vi fulgte den et stykke tid. Der var flere gange ansatser til wallclouds med rotation, men den gav ingen tornadoer.

DPP_140509154

DPP_140509168

DPP_140509173DPP_140509199DPP_140509204

DPP_140509208

DPP_140509214

 

En anden celle var imidlertid skudt op syd for vores celle. Den voksede fra ingenting til supercelle på rekordtid. Vi forlod derfor vores celle for at koncentrere os om den nye.
Vi kunne tydeligt se rotation på vores Baronsystem og der var på et tidspunkt noget der lignede et hook-ekko. Desværre svandt dagslyset hurtigt. Vi endte oppe på en bakke foran cellen og så dens fantastiske struktur.

DPP_140509231

Inden vi blev helt opslugt af nedbørsfeltet ( 2" hagl) kørte vi videre og kom igen foran den

DPP_140509234
DPP_140509238.

Dette kunne have fortsat, men vi var ved at være udkørte efter 3 dages chase.  Vi besluttede os derfor for at køre ind i den næste by, finde en tankstation og lade os blive opslugt af nedbørsfeltet under halvtaget. Vi stoppede derfor i Fort Cobb på den lokale tankstation.
Få minuter efter kom nedbørsfeltet. Det startede med nogle helt sindssyge vindstød, som fik støvet til at rejse sig. Så steg vindstyrken til et næsten surrealistisk niveau - op over stormstyrke. Det skrællede et reklameskilt af en konkurrerende tankstation's overdækning og fik deres pylon til at svaje faretruende. Og så kom regnen - i skybrudsagtig intensitet. Jeg måtte ud at opleve det på egen krop, så jeg løb ud på vejen og lod regnen, blæsten og skidtet gennembløde mig.
Og det fortsatte og fortsatte. Jeg var blevet gennemkold så jeg satte mig ind i bilen for at få varmen.
Med et gik alt lyset ud, både i butikker, huse og vejbelysning. Ups - hvad var det ? Nu var gode råd dyre. Min første og mest logiske tanke var : Tornado !
Det galt om at komme i sikkerhed, så jeg gik ind i tankstationens butik med den tanke i baghovedet at de nok havde et lagerlokale, toilet etc, som havde indvendige vægge. I butikken fandt jeg resten af teamet og warmsector-teamet.  Kvinden bag kassen, havde netop snakket med en bekendt og havde fået oplyst at der var spottet en tornado ikke langt herfra. Hun fik så en opringning fra sin chef, som bad hende lukke butikken og smide kunderne ud. Vi var noget chokerede, men måtte adlyde. Da vi stod derude igen under halvtaget, kun oplyst af lynene som uafladeligt blinkede, hørte vi vinden brøle og spøgte med at det lød som et lokomotiv. (Når tornadoramte amerikanere foræller om oplevelsen, beskriver de altid lyden som "a freighttrain"= et lokomotiv).

Efterhånden stilnede det af og vi fortsatte turen mod Oklahoma City. På vejen hørte vi den berømte TV-meteorolog Gary England fortælle om de superceller der ramte Oklahoma City i på samme tidspunkt. Da vi nåede frem var det drevet over, men vi lærte at der havde været en tornado i byen Anadarko, godt 15 km fra den by hvor vi søgte ly. Det vi oplevede var højst sandsynligt RFD fra cellen, udløst af den tornado der ramte Andarko.

I morgen ser ud til at blive en (velfortjent) off day. Tid til at lade op til i morgen og lørdag.

 

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne blog, er du meget velkommen til at lægge en besked i min gæstebog. Jeg vil så efter bedste evne - og når tiden tillader det - forsøge at besvare dem undervejs.

Læst 616 gange
Mere i denne kategori: « 14. maj 2009 12. maj 2009 »