Dallas/Fort Worth chase

Rute : Amarillo - Sayre - Wichita Falls - Dallas/Fort Worth - Waco

Distance : 950 km

Vi havde tilbragt natten i Amarillo, den største ny i Texas Panhandle. Amarillo havde en fremtrædende position i slutningen af det 19. århundrede som kvæg-hovedstad, idet jernbanen mellem Denver og Fort Worth stoppede her. Idag er den stadig regionens økonomiske hovedsæde og kaldes også for "The Yellow Rose of Texas", idet navnet Amarillo kommer fra det spanske ord for gul. Byen har også den eneste fabrik til montering og afmontering af atomvåben i USA.

Nå, nok om geografien og byen. Jeg stod op kl. 9 og færdiggjorde bloggen fra igår. derefter mødtes jeg med Per og Kai-Asle til morgenmad på "Waffle House" ved siden af motellet.

Derefter tjekkede vi ud og kørte mod sydøst. Vi havde tjekket prognoser og fundet at de meteorologiske parametre var bedst i den nordlige del af det centrale Texas. I Lawton tog vi en kop Starbucks Latte og slappede af..det var varmt - meget varmt, omkring 94 grader Fahrenheit...

...før vi kiggede på prognoserne igen. I mellemtifden havde Storm Prediction Center udsendt en "Mesoscale Discussion", hvori de sagde at værdierne i området omkring Dallas/Fot Worth var meget favorable for storme - og at der endda var en 2% risiko for tornadoer. Det lyder måske ikke af meget, men det vigtigste var at muligheden forelå. Vi skyndte os ind i bilen og kørte mod sydøst. Kl. var omkring 14 og Dallas området lå 3 timer væk.

Samtidigt skrev SPC at timingen mht til initieringen (dvs tidspunktet for hvornår det hele "eksploderer") var usikker. Derfor måtte vi jævnligt holde øje med himmel, radar og satellitfotos. Kl. ca 17 så satellitfotoet sådan ud:

Læg mærke til den lille skyklump ved pilen. Da vi kiggede ud af vinduet så vi denne her :

en

Skyen var vokset op fra ingenting på ca. 10 minutter. 15 minutter senere :

... og endnu 15 minutter :

Nu begyndte den også at ligne noget med det blotte øje :

På dette tidspunkt er den severe warned...

Nu går det stærkt. Den vokser meget stærkt nu...

Den har nu et meget kraftigt nedbørsfelt, og hagl på op til 1.5"...

Den er nu meget tæt på Fort Worth..

Vi ville gerne forbi den og komme ned på dens sydøstlige flanke, men det var en kamp mod trafikken og den mur af nedbør som ses ovenfor og nedenfor....

Supercellen er nu på størrelse med Sjælland - ikke mærkeligt at det kaldes en supercelle...
På dette tidspunkt sker der en opsplitning af cellen. Det bemærkelsesværdige er at det blev til en "left-splitter" (det er mest normal med en right-splitter - dvs en storm som deles i 2 og hvor den højre storm accelererer væk fra den oprindelige celle). Den oprindelige celle, den sydlige, var stadig den mest dominerende storm og vi blev på den.

Vi er nu i tvivl om hvilken storm vi skal satse på. På det ene radarupdate er den nordlige storm bedst, på det næste er det den sydlige. Puha, hvilket dilemma...

På dette radarscan, ses den sydlige celle (som faktisk her består af flere aktive områder) og den nordlige. Venstre side af fotoet viser nedbøren, højre side viser vindretning og vindhastighed i bygen (bruges til at spore rotation). Vores lokation er den hvide cirkel med prikken i. De gønne trekanter er indikatorer for hagl, og de røde bokse er de områder hvor der er udsendt varsler i fra den nationale vejrtjeneste.

Vi beslutter at satse på den sydlige og kører ned på Interstaten. Hernede står trafikken næsten stille - flere køretøjer blokerer vejbanerne under broerne for at undgå hagl. Vi kører videre, dels fordi vi jo allerede har buler og dels fordi cellen ikke skulle indeholde mere end 1.5" hagl i netop dette område (Cellen indeholdt faktisk 3" hagl i en anden del)...

Vi tager en exit lidt længere ude for at tage fotos igen...

Det var først bagefter at vi indså det uheldige i at tage fotos i retning af en stripklub... Ikke alle gæster synes det er specielt fedt at blive fotograferet i den situation. Men vi undgik episoder, selv om vi godt lagde mærke til at der blev skulet til os. 
(På ære : vi så det først til sidst, vi koncentrerede os om himlen... :-) )

Tid til optankning. Benzin til bilen og Starbucks til os...

Vi beslutter os til at køre sydpå, for at være klar til imorgen hvor der igen er et marginalt setup i det sydlige Texas - nok vores allersidste chance i år. Den nordlige celle ser stadig imponerende ud - her ca. 50 km væk....

Vi tjekker ind på Super 8 i Waco, køber et par six-packs øl i Wal-Mart og siser en burger på WhatABurger. Og her mens jeg skriver denne blog er der torden på vej i det fjerne..

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne blog, er du meget velkommen til at lægge en besked i min gæstebog. Jeg vil så efter bedste evne - og når tiden tillader det - forsøge at besvare dem undervejs.