Stormchaser.dk - Stormchaser.dk - 2008 Stormchase i USA http://stormchaser.dk Thu, 18 Oct 2018 07:46:12 +0200 da-dk Opsummering 2008 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2008/item/82-opsummering-af-arets-usa-chase-2008 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2008/item/82-opsummering-af-arets-usa-chase-2008

Skal man opsummere dette års chase med et ord, må det blive med et stort : "Hmmmm! " 

Bevares, vi fik da action og vi så da tornadoer, men det var alligevel ikke lige nok til at få armene i vejret.

Allerede på dag 2 af vores tur kunne vi på egen hånd spotte og chase et par superceller, nær Olton nord for Lubbock i det vestlige Texas. En spændende oplevelse som viste at vi selv kan når det gælder (Warmsector var flere hundrede miles sydvest for os i New Mexico). Ingen tornado men 2 tommer hagl.




Dagen efter, da vi havde teamet up med Warmsector, chasede vi en supercelle sammen omkring Ardmore. Ingen tornado, men fantastiske skystrukturer.

 

Torsdag d. 8. maj bragte endnu et system os til den lille by Greensburg, som blev 95 % ødelagt for næsten et år siden, helt præcis d. 4/5 - 2007. Dengang blev Kai-Asle og jeg stoppet 2-3 km udenfor byen af væltede el-master etc. men så den enorme tornado.
I år kom vi helt ind i den endnu ikke genopførte by. Stemningen var meget speciel. Med ruindyngerne, den næsten mennesketomme ødelagte by, og den hastigt nærmende supercelle med lyn og torden som baggrund, foretog vi et hurtigt toiletstop på den eneste åbne tankstation. Da vi kom ud, måtte vi foretage en hurtig "flugt" ud af byen, for at holde trit med supercellen og den store wallcloud som næsten rørte jorden.



Dagen efter tog vi en hurtig rundtur i Greensburg. En nærmest terapeutisk spirituel oplevelse, som på sin vis afsluttede kapitlet om Greensburg tornadoen. Jeg vil aldrig glemme 4/5 - 2007 og de syn, lyde og lugte jeg oplevede, men det var rart at se med egne øjne at byen trods alt er på rette vej.



Fredagen skulle have været det helt store, men blev til 4 timers ventetid på en varm P-plads i Hope, Arkansas, og en efterfølgende frustrende chase i det skovrige område i det nordøstlige Arkansas, i kamp mod uret og det svindende dagslys.
En lille tornado tog os næsten med bukserne nede i den lille by Broken Bow, mens tornadosirenerne tudede.




Et par dage efter kørte vi imod det nordlige Arkansas, nærmere betegnet Picher. Byen blev ramt af en kraftg tornado et par dage tidligere og flere mennesker blev dræbt. Paradoksalt nok skulle byen have været rømmet indenfor kort tid, pga en lokal miljøkatastrofe (forurening). Af samme årsag vil byen ikke blive genopbygget.
Vi ville gerne have besigtiget skaderne, men området var helt afspærret af politi og nationalgarden. Vi kørte derfor lidt længere mod syd hvor en anden tornado, fra samme supercelle, havde krydset hovedvejen. Beboerne i de ødelagte bygninger gik stadig og samlede resterne af deres liv op, så vi holdt kun stille et par minutter og steg ikke ud.




Dagen efter var det igen en spændende dag. Det var dagen hvor jeg mødte Tim Samaras og Tony Lauback, og hvor Felix - den franske dokumentarfilmsproducent - kom ind i gruppen for nogle dage.  Samtidigt var der moderate risk i området, så vi havde forventninger om at se noget...
Desværre var CAP'en - inversionslaget der effektivt holder al konvektion ende - for stærk. Da stormene endeligt poppede op, var det for sent til at de kunne udvikle sig.



Næste dag var der også moderate risk i det nordlige og centrale Texas. Det var dagen hvor jeg havde et meget tæt rendez-vous med en tornado - omkring 50 m. - nær byen Roscoe, vest for Abilene.



Så kom dagen hvor Paul fra Warmsector udnyttede en marginal situation ved den mexicanske grænse. Præcis hvor han havde forudsagt det 10-12 timer forinden, kravlede en storm over bjergpasset ved Eagle Pass og vi var tæt på at se en tornado.



Så var del farvel til Warmsector-teamet og Felix. Warmesctor-teamet kørte tilbage mod Florida, og Felix skulle mødes med nogle Quibec-chasere.



Derefter var der stilstand på vejrfronten. Efter et par meget varme dage rejste Per og jeg hjem, mens Kai-Asle blev for at opleve det outbreak der var forudsagt til at skulle komme torsdag-fredag. Og jeg skal lige love for at han oplevede en masse. De kan der læses mere om på hans egen blog på stormhunt.org.

Samlet set var det ikke en chase-tur med det helt store vejroplevelser. Der var nogle enkeltstående episoder som gjorde turen værd at huske.

Læs mere udførligt om de enkelte dage her : BLOG
 

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2008 Stormchase i USA Fri, 23 May 2008 16:33:16 +0200
20. maj 2008 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2008/item/78-tirsdag-20-maj-2008 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2008/item/78-tirsdag-20-maj-2008


Afslutning


Rute : Dallas - Oklahoma City
 
Distance : 300 km.
Vejr : Næsten skyfrit, senere letskyet. omkring 30 grader.
 

I dag kom VISA kortet på overarbejde. Det var nemlig store shoppedag. Vi tog efter morgenmaden og tjek-ud op til Grapewine Mills Mall i det nordlige Dallas. Det er et af de største malls i USA og har flere hundrede butikker. Vi var også deroppe i 2006.
Der blev købet gaver til familie etc. og inden vi så os om, havde vi brugt 4 timer deroppe.

Derefter gik turen mod Oklahoma City. Det tog os lidt tid at komme ud af Dallas, idet vores Street Atlas med GPS drillede. Vi tjekkedem ind på Super 8 for sidste gang på denne tur (Kai-Asle undtaget) og kørte derefter til Wal-Mart - også for sidste gang.

Imorgen er det så farvel for denne gang.  Kai-Asle bliver som bekendt herovre 4 dage mere og oplever forhåbentligt en masse torsdag-fredag. Per og jeg lander i Kastrup ved 9-tiden torsdag formiddag med Delta fra Atlanta.


Jeg vil takke for alle de gode hilsener jeg har fået i  min gæstebog. Det har været opmuntrende at vide at folk rent faktisk læser det jeg skriver. Jeg håber i har synes det har været sjovt at følge med, det har - i de fleste tilfælde - været sjovt at skrive. Undtagen de nætter hvor jeg sad kl. 4-5 og kæmpede med søvnen for at færdiggøre den.

En lille bonus :

Vi var rimeligt tæt på en tornado i Arkansas i starten af chasen. Her er et lille sammenklip af video fra 3 forskellige kameraer...

{swf}arkansas{/swf}

Jeg har taget et hav af fotos på dette års chase. Når de er behandlet og lagt i fotogalleriet, skal jeg nok give besked på siden her.

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2008 Stormchase i USA Thu, 10 Apr 2008 19:37:26 +0200
19. maj 2008 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2008/item/77-mandag-19-maj-2008 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2008/item/77-mandag-19-maj-2008

 

Hede !


Rute : Abilene - Dallas
 
Distance : 250 km.
Vejr : Sol !
 


Dagens hovedemne må være heden. Som jeg skrev igår, var der forudsagt op til 38 graders varme i området og det kom til at holde stik.

Da Per og jeg gik over for at få  morgenmad kl. 08:30, var det allerede varmt som en meget varm dansk sommerdag. 3 timer senere, da vi tjekkede ud, var der som i en sauna. Utroligt så afhængig man kan blive af air-condition.

Vi kørte mod Dallas - både fordi det er på vejen til Oklahoma City, men også fordi vi ville tjekke op på om det var muligt at få ændret vores billetter så afgangen er på lørdag i stedet for onsdag.

Da vi stod ud af bilen i Dallas Fort Worth International Airport, var det som at stå i en højovn. Temperaturen var oppe at snuse til de 100 grader Fahrenheit (ca. 38 grader Celcius).  Nok nær det varmeste jeg nogensinde har oplevet siden 1993 hvor jeg oplevede 105 i Georgia...

Heldigvis var luftfugtigheden lav, så det kunne have været værre.

Billetterne kunne desværre ikke ændres, så vi er nødt til at købe nye enkeltbilletter. De billigste vi kunne finde lå på omkring 700 $.

Det er enormt fristende at blive. Prognoserne for den sidste halvdel af næste uge bliver bedre dag for dag. Der snakkes om muligheden af "a historical outbreak" og "doomsday setup". Marc fra warmsector-teamet tager også turen ud til midtvesten igen.

Jeg har dog både økonomiske og personlige årsager til at jeg ikke tager med de sidste dage. Men jeg ønsker Kai-Asle alt mulig held og lykke og glæder mig til at se hans fotos af alle de tornadoer han ret sikkert vil få at se.

Nå, men tilbage til dagen idag. Efter besøget i lufthavnen tog vi til Super 8 og fik baggagen op på værelserne. Vi pustede lige ud 5 min. før vi tog til et nærliggende mall og fik frokost.

Kai-Asle var på udkig efter en bestemt GPS til Baron-systemet, så vi kørte lidt rundt efter en lidt større elektronik butik. Uden held.

Efter en times tid på øjet (man bliver sløv i varmen) tog vi ud til et elektronik varehus, Frye's (forestil jer Elgiganten gange 10 !!) i håb om at finde den der. Men nej, heller ikke held her. Jeg fik dog købt et nyt headset (det gamle var blevet ødelagt på turen) og en ny holder til vores Garmin GPS derhjemme.
 


]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2008 Stormchase i USA Thu, 10 Apr 2008 19:36:49 +0200
18. maj 2008 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2008/item/75-sondag-18-maj-2008 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2008/item/75-sondag-18-maj-2008

Badeferie


Rute : Abilene
 
Distance : 0 km.
Vejr : Skyfrit, 30 grader, let brise
 


Endnu en dag med over 8 timers søvn. Allerede før jeg havde kigget ud af vinduet, vidste jeg at det var godt vejr. Lyset var helt anderledes og temperaturen var også højere i værelset.  Udenfor var himlen blå, der var en behagelig brise og jeg anslår temperaturen til at være omkring de 30 grader.

Prognoserne var ligeså nedslående som da vi gik i seng, så vi besluttede os til at tage en ekstra dag i Abilene.  I receptionen spurgte vi hvor vi kunne gå hen og få lidt morgenmad. Motellets morgenmad havde vi ikke nået, kl. var næsten 10, og motellets morgenmad sluttede kl. 9. Receptionisten var så flink at give os lov til at spise alligevel, så hun begyndet straks at bære toast, mælk juice, frugt etc. frem. Sikken en service !

Derefter var der dømt afslapning ved poolen. Solen var meget skarp (UV-indexet i vejrudsigten i går aftes havde vist "Extreme"), så det var med at passe på. Efter 1 times solbadning trak vi ind i skyggen.





Per skulle forberede sig til en eksamen på mandag, så han gik op på værelset og terpede.



Som jeg har skrevet ser det ud til at der sker det helt store onsdag-torsdag-fredag i næste uge.  Nogle kalder det endda for et "Doomsday-setup".
Vi har da luftet tanken med hinanden om at blive nogle dage ekstra, blot for at få dette drømme setup med. Vi undersøger derfor så småt hvad det vil koste at få ændret flybilletten.
Desværre har vi købt nogle billig-billetter, som ikke uden videre kan ændres. Vi slipper nok ikke uden at betale en eller anden form for gebyr, spørgsmålet er bare hvor stort det er.

Så hvis der tilfældigvis skulle sidde en Delta Airlines repræsentant og læser dette der kan hjælpe os, eller en der kender en, der kender en... Så skriv gerne til mig på den mailadresse der er under "Om mig" fanebladet.Wink

Warmsector-teamet, som jo kørte hjem i forgårs, er heller ikke uinteresserede i at komme til midtvesten igen - blot for dette ene setup.

Udover TV2, er der et par andre der har skrevet om os, nemlig Felix : http://felucho.expat-blog.net/
og MESO : http://detrichpix.typepad.com/allandetrich_picturethis/

{swf}videoblog1{/swf}

Men jeg skriver denne blog brænder det på det meste af min krop og jeg er blevet rimelig rød. Jeg fik alligevel for meget sol, selvom jeg syntes jeg passede på.

Og i morgen er der lovet temperaturer på omkring 100 grader Fahrenheit (37-38 grader). Vi har ikke snakket om  hvad vi vil gøre, måske tager vi op imod Dallas og shopper.

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2008 Stormchase i USA Thu, 10 Apr 2008 19:35:59 +0200
17. maj 2008 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2008/item/74-lordag-17-maj-2008 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2008/item/74-lordag-17-maj-2008

 

Minichase


Rute : Sonora - Ozona - Barnhart - Midland - Abilene
 
Distance : 400 km.
Vejr : Finregn - senere opklaring
 


Vi vågnede op til finregn og temperaturer på lige over 20 grader. Lidt ærgeligt når vi havde sat næsen op efter lidt sol.
Morgenmaden blev indtaget på det nærliggende steak-house, idet der ikke var morgenmad på motellet (Days Inn).
Da prognoserne ikke lovede noget spændende vejr, kørte vi nordpå efter tjek-ud kl. lidt over 12.

Da Per rutinemæssigt tjekkede radaren, var det en behagelig overraskelse at se en bygelinie vest for Odessa. Jeg fandt en kurs der ville bringe os op til den kraftigste af bygerne.

Vi tankede op i Ozona, hvor vores bil igen affødte opmærksomhed og spørgsmål. De fleste er nysgerrige efter om der er vildt vejr på vej, men mange spørger også om vi virkeligt kommer fra Danmark.
På vej nordpå, passerede vi flere nedbørsområder. Der var ingen der var tilnærmelsesvis så kraftige som dem vi havde oplevet de sidste dage, men de var fotogene alligevel.











På et tidspunkt lagde jeg mærke til en sær skygge under en af skyerne. Jeg ved ikke om det var en skyformation, nedbør eller røg. Vi fandt aldrig ud af det. Det er næsten umuligt at se på fotos, men jeg har prøvet at trække detaljerne frem i de to nedenstående billeder...





I byen Barnhart stoppede vi for en kort bemærkning. Barnhart er en lille prærieflække, der nok er meget typisk for de fleste af småbyerne i området. Barnhart havde sin storhedstid i 1900-tallet, da byen fungerede som knudepunkt for kvægavlerne i området som lastede kvæget på jernbanen her.


Den stensikre vej til en dødelig maveinfektion ...




De har nok ikke udfordringer med lange køer på posthuset her...

Da vi nærmede os Midland var det tydeligt at der ikke var meget saft og kraft tilbage i bygerne. Vi drejede derfor mod øst ad I-20.
Efter et kort stop hos Best Buy (et elektronik varehus - lidt a la Computer City) bookede vi værelser på Super 8, som Jesper, Kay-Asle og jeg boede på i 2006. Og gæt engang - poolen er åben. Vi tager nok en dukkert imorgen, hvor der er lovet skyfrit vejr med temperaturer op over 30 grader.
Da vi stod og hev taskerne ud af bilen kom en gut hen hidkaldt af vores magnetskilte. Han lignede allermest en gammel hippie, men var biker. Vi fik en kort snak med ham og varede på de sædvanlige spørgsmål. Det viste sig at han havde boet langt tid i Tyskland.

Efter et kort besøg i Wal-Mart købte vi take-away aftensmad og spiste på motellet til et afsnit af "Klovn". Bagefter var der dømt vaskedag, der var heller ikke meget rent tøj tilbage.

Prognoserne er støvsuget for vildt vejr de næste dage, men paradoksalt vender det den dag vi skal hjem. Et lavtrykstrug kommer ind fra vest og stopper lidt op, så midtvesten vil få flere dage med vildt vejr.

Sådan er det bare. Det kan man ikke gøre noget ved.

Stormchasing is like a box of chocolates - You never know what you're gonna get....

PS : Poul ringede til aften og fortalte at han havde analyseret båndende fra 14. maj nøje.
Efter hans skøn var tornadoen der lige akkurat missede Felix, Sharon og mig kraftigere end først antaget.
Han mente bestemt at nogen havde holdt hånden over os den aften...

 

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2008 Stormchase i USA Thu, 10 Apr 2008 19:34:35 +0200
16. maj 2008 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2008/item/73-fredag-16-maj-2008 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2008/item/73-fredag-16-maj-2008

 

Farvel


Rute : San Antonio - Moore - Junction - Sonora
 
Distance : 500 km.
Vejr : Let cirrusdække og stratus
 

Afgang fra Super 8 i San Antonio kl. 11:30.

Det var vores sidste dag med warmsector-teamet. Den franske filmfotograf Felix skulle også videre.
Vi spiste farvel-morgenmad hos IHOP.
Felix ønskede et interview med hver enkelt af os til sin film. Vi skulle fortælle lidt om os selv, hvorfor vi chasede og hvad det gav os.











Så var det tid til at sige farvel. Først blev der taget gruppe fotos på kryds og tværs.

















Afskeden var om ikke tårevædet så i hvert fald følelsesladet. Det var som altid en fornøjelse at chase med warmsector-teamet og jeg håber jeg ser dem igen en eller anden dag. De er alle fantastiske mennesker og jeg har stor respekt for hver og en af dem. De tre af dem er søskende og de har et sjældent tæt forhold til hinanden.
Det var også tid til at sige farvel til Felix. Han skulle fortsætte sin filmoptagelse og havde aftalt at mødes med nogle chasere fra Quebec i Canada, og derefter et team fra Italien. Han var en fin fyr, og jeg glæder mig til at se hans film. Han gættede forsigtigt på at den ville være klar i September.

Ved 15-tiden kørte vi videre mod vest. Der var en mikroskopisk chance for at der kunne opstå lidt konvektivt uvejr samme sted som igår. Men det var endnu mere marginalt end igår. I Moore diskuterede vi igen situationen og besluttede at såfremt der ikke var poppet noget op inden for en time, ville vi køre nordpå igen og fange Interstaten omkring byen Junction.

Der skete ikke rigtigt noget, og vi sigtede på at nå til Sonora og for en gang skyld komme i ordentlig tid i seng. Vi ankom kl. 19:30 og efter tjek-ind gik vi ind på den nærliggende steak-restaurant og fik et godt måltid. Vi rundede aftenen af med et par afsnit af "Klovn" på Kai-Asles laptop og en øl og en whisky.

De næste dage ser desværre mere end almindeligt kedelige ud, rent vejrmæssigt. Vores håb er at der sker "noget" på meget lille skala, som modellerne ikke fanger før i sidste øjeblik. Vi er parate til at køre meget langt for at se lidt uvejr igen. 

Fordelen er, at man nu har tid til at tænke lidt "normalt" igen, og jeg er meget bevidst om at jeg savner Maj-Britt og familien derhjemme rigtigt meget.

PS : Jeg fik en tragisk besked igår om, at en af mine vildtvejrsfæller fra Vildtvejrsklubben er uhelbredelig syg. Beskeden gjorde mig og resten af teamet utroligt kede af det. Ord er ikke nok i sådan en situation. Det sætter alt i relief, og vores egen chase virker pludseligt meget ubetydelig.

Jeg vil ikke nævne navne fordi jeg ikke ved om vedkommende ønsker sit navn frem, men jeg ved at vedkommende læser min blog. Jeg ville ønske at vedkommende kunne nå at opleve lidt af det som vi har oplevet herovre.
Du skal vide at vi tænker på dig og håber på alt det bedste for dig.  Du må ikke give op !   Kæmp !   Forvent et mirakel !  

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2008 Stormchase i USA Thu, 10 Apr 2008 19:33:59 +0200
15. maj 2008 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2008/item/72-torsdag-15-maj-2008 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2008/item/72-torsdag-15-maj-2008

En marginal situation


Rute : Killeen - Austin - San Antonio - Batesville - Crystal City - San Antonio
   
Distance : 750 km.
Vejr : Letskyet, senere core puch
 

Idag viste Paul fra Warmsector.com sine evner som forecaster.
Jeg stod op kl. 08:45 fra min seng på "Days Inn" i Killeen, Texas, idet vi havde aftalt at mødes i lobbyen kl. 09:00 til en diskussion af dagens muligheder. Der var dog ingen da jeg slendrede derned kl. lidt i ni. Jeg gik tilbage mod mit væresle og stødte ind i Paul.

SPC (Storm Prediction Center) havde en del af golf-kysten i et "Slight Risk", men der var meget langt derned - umuligt at nå.
Paul havde analyseret situationen, og mente bestemt at der var muligheder i et atmosfærisk setup, helt nede ved grænsen til Mexico - omkring Eagle Pass. Det var en marginal situation, men værdierne var gode. Bygerne ville dannedes over Mexico, og Paul mente at de lige nøjagtigt ville kunne "overleve" turen over bjergpasset ved Eagle Pass, hvor de derefter ville være i meget fugtig og instabil luftmasse.

Området her er tidligere blevet ramt af flere kraftige superceller, og en EF4 tornado ramte i foråret 2007.

Ifølge Paul skulle initieringen ske sendt på eftermiddagen, så vi burde kunne nå at køre derned.

Da de fleste fra warmsector-teamet sov længe, kom vi ikke fra Days Inn før ved 12:30 tiden. Jeg nåede lige at tage en time på øjet inden da - og det var velfortjent og nødvendigt.

Morgenmaden blev indtaget på en rigtig lækker restaurant, IHOP. Jeg fik æg og bacon med pøser og hash-browns, og en friskpresset appelsin-juice. En skøn afveksling fra den normale kedelige motel-morgenmad og fast-food morgenmad.

Så gik det ellers sydpå ad I-35 South. Vi nåede efter nogle timer ind i rush-hour trafikken i Austin, og kom efter en frustrerende ½ time ud på den anden side. Der var nu gang i konvektionen i Mexico nær grænsen til USA. Bygerne som poppede op, var ved at vokse sig store og saftige og trak mod nordøst til grænsen.

Sydvest for San Antonio tankede vi i en mindre by.

Den første byge havde nu krydset grænsen. Det var lige det vi havde ventet på. Vi kunne jo af gode grunde ikke chase i Mexico. Vi rykkede længere mod sydvest.
Per havde helt styr på Baron systemet og kunne hele tiden fortælle os om position, styrke osv. af systemerne mens vi kørte.

Omkring byen Moore blev Sarah ringet op af sin broder. Han fulgte med hjemmefra i Florida på nettet og mente at der var en tornado i nærheden af byen Crystal City. Desværre havde Sarah svært ved at få fat i alle, da vores vigtigste kommunikationsmiddel - Walkie-talkien - var løbet tør for strøm tidligere på eftermiddagen.
Vi tilbragte også frustrerende 30 minutter bag to lastbiler på en snirklet 2 sporet vej. Da vi nåede frem til området, var der desværre intet spor af den eventuelle tornado. Men vi så en utrolig flot supercelle med tydelig wall cloud. Vi tilbragte en halvtimes tid med at tage fotos og video af den flotte storm. Ad hensyn til vores nattesyn havde vi slukket lyset på bilerne.















Efter 25 minutter hørte vi lyden af et udrykningshorn der kom nærmere. Få minutter senere ankom en redningsvogn fra det lokale redningsberedskab og 3 reddere sprang ud. Forklaringen var, at nogle modkørende billister havde set os stå langs vejen ved vores mørke biler, og havde deraf sluttet at vi var i vanskeligheder.
Pga af stormen der kom nærmere, havde de ringet 911 og bedt om hjælp til os. Vi forklarede at vi var stormchasere og havde helt styr på situationen. De fik en vejrbriefing inden de kørte hjem igen.

Da nedbøren blev voldsommere sprang vi ind i bilerne og kørte ud af nedbørsfeltet og tog flere fotos og video. Dette gentog sig flere gange.





Ved midnatstid vendte vi snuden mod San Antonio. Vi kom gennem coren på en af stormene og jeg kørte igennem det værste regnvejr, med de værste gusts jeg har oplevet.

40 km uden for San Antionio måtte jeg kaste håndklædet i ringen. 10 dages chase med 3-5 timers søvn hver nat havde sat sine spor. Jeg var simpelthen ved at falde i søvn bag rattet. Jeg kunne ikke fokusere og mit blik var underligt fikseret på bilen foran. Desuden slingrede jeg frem og tilbage og havde svært ved at holde min bane på highwayen. Jeg bad derfor mine 2 medchasere om at blive afløst bag rattet. Kai-Asle overtog. Han var også træt, men ikke helt så træt som mig.
Da vi havde skiftet sæde, gik der ikke mere end 2 minutter (Kai-Asle siger 2 sekunder !) før jeg snorksov.
Vi spiste frokost/aftensmad/morgenmad på Wendy's og bookede et moteværelsel hos Super 8.

En flot forecast af Paul, der 14 timer forinden havde fundet netop dette target area. Det viste sig at være spot-on.

Der er en lille chance for at der kan dannes noget idag igen i bygernes outflow boundary.

Ellers er der i det store og hele dømt godt vejr (dårligt vejr !!) og sightseeing indtil på onsdag. 

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2008 Stormchase i USA Thu, 10 Apr 2008 19:33:05 +0200
14. maj 2008 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2008/item/71-onsdag-14-maj-2008 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2008/item/71-onsdag-14-maj-2008

 

A near miss

 


Rute : Sherman - Dallas/Fort Worth - Abilene - Sweetwater - Roscoe - Killeen
 
Distance : 800 km..
Vejr : regn fra morgenstunden, senere opklaring med byger
 


Afgang fra Sherman kl. 11:20. Derefter syd ad I-35 West til Dallas.

I Dallas drejede vi mod vest mod Abilene ad I-20 West.Ved 16-tiden kom vi i lidt af et dilemma. Der opstod en storm nord for Interstate 20 og en syd for. Den nordlige var tættest på, men vi fik et sms fra en anden chaser der var på den sydlige storm, som havde en fantastisk struktur. Hvis vi chasede den sydlige storm, ville vi ikke kunne nå tilbage og chase den nordlige storm.
















 
Vi valgte den nordlige storm og lidt uden for Abilene så vi en flot wallcloud, med flere funnel clouds. Vi kørte mod syd langs den. På en lille bakketop stoppede vi for at tage fotos og video. Til højre lå en flot wallcloud med rotation.








Pludselig dannedes en tornado for øjnene af os. Den var svær at se, først lignede den bare en støvsky, men den voksede i omkreds mens vi kiggede.



Så var det med at komme afsted. Marc råbte "Get in the damn car now !!!".

Jeg havde været omme i baggagerummet, men havde endnu ikke lukket døren. Så da ordren lød om at komme afsted, glemte jeg alt om bagagerumsdør og sprang ind i bilen. Da Per så accelererede, røg min fototaske ud sammen med Pers kuffert. Felix, som køre få meter bagefter, måtte op at stå på bremsen for.at undgå at køre ind i dem.
Det var rent refleks at jeg sprang ud af bilen og løb tilbage for at redde bagagen. Det sidste jeg hørte var Marc som råbte "Forget it ! Its not worth it. Leave it !"
Jeg så ikke tornadoen - ihvert fald forbandt jeg ikke det jeg så med en tornado, men under alle omstændigheder var den mindre end 50 m væk, da jeg samlede min fototaske op.
Jeg husker at jeg så hvad jeg troede var nedbør, men det har været jord, grene og andet godt fra jorden. Det blæse også meget voldsomt.

Sharon, som kørte med Felix, sprang ud for at hjælpe mig. Vi kastede os ind i Felix's bil (jeg lå hulter til bulter mellem hans bagage) og racede afsted. Imens filmede jeg med Felix's proffesionelle kamera ud af bagruden. Vi fik senere fortalt, at tornadoen så ud til at ligge lige over bilen.

Det var et close call, og jeg er nu officielt benævnt TIP - Tornado Intercept Person. I bakspejlet kan jeg godt se at det var tåbeligt at risikere liv og lemmer for et par taskers skyld, og vi gennemgik også sikkerhedsprocedurene en ekstra gang. I princippet havde jeg jo bragt de andres sikkerhed i fare, ved at forsinke vores flugt.







Vi mødtes efterfølgende og fulgtes ad videre. Vi kom op på Interstate 20 East, og kørte igennem den yderste del af supercellen. Vi ville hen til en anden celle, der lå sydøst for Abilene.







For at køre derhen, måtte vi næsten foretage et corepunch af den yderste kant at cellen. ca. 30 km. øst for Abilene, kørte vi nedad highway 6 og mødte cellen, der nu havde en fantastisk struktur. Desværre var det efterhånden ved at være solnedgang, så lyset svandt hurtigt. Efter mørkets frembrud, blev lynaktiviteten meget tydelig. Cellen var flere gange tornado varslet.







I den lille by Rising Star tankede vi hurtigt op. Cellen havde kurs lige mod byen og var tornado varslet. Der var tidligere blevet spottet en tornado fra den. Vi kunne ikke forstå hvorfor tornadosirenerne ikke var igang. På den anden side af vejen lå byens brandstation og brandfolkene stod i garagen og kikkede op på himlen. Vi gik over og fortalte dem hvad der var på vej og de takkede for informationen, men gjorde ikke mere ved det. Vi kørte ud af byen og kunne efterfølgende se at cellen blev mindre intens, så der skete formentligt ikke noget med byen.



















Vi var ved at være lidt udbrændte, de mange dages begrænsede nattesøvn havde sat sine spor. Vi besluttede derfor at stoppe for idag og finde et sted at få noget at spise. Det blev til en sandwich fra Subway.

Vi kørte til Killeen og fandt et Days Inn som vi kunne booke værelser på. På vejen blev vores franske ven, Felix stoppet for at køre for hurtigt af Texas Highway Patrol, men slap med en advarsel - iøvrigt nr. 5 siden han kom til USA.

TV2-vejret har bedt om en udførlig beretning, så hold øje med TV2-vejret kl. 18:20 i aften.
 

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2008 Stormchase i USA Thu, 10 Apr 2008 19:32:24 +0200
13. maj 2008 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2008/item/70-tirsdag-13-maj-2008 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2008/item/70-tirsdag-13-maj-2008

CAP


Rute : Norman - Pauls Valley - Purcell - Atoka - Sherman
KORT
Distance : 700 km.
Vejr : Letskyet, sent om eftermiddagen konvektion
Hent KML-fil


Vi mødtes til morgenmad kl. 09:30. I et af de tilstødende lokaler til morgenmadsrummet hvde de sat nogle båse op, og det viste sig at der var valg igang - ikke primærvalget, men et kommunalvalg.
Mens vi spiste morgenmad, kom den franske dokumentarfilmsproducent Felix. En hyggelig fyr midt i tyverne, som vi straks kunne lide.



Han skal være i midtvesten ialt 66 dage, og har (indtil nu) måtte skifte sin bil ud 2 gange. Første gang pga et uheld på Interstaten, og anden gang pga hagl. Han har ikke set nogle tornadoer endnu, men har været tæt på.

Ude på parkeringspladsen var der aktivitet ved chaser-bilerne. Både Tim Samaras og Tony Laubach var derude,



med et crew fra National Geographic. Tim Samaras er lidt af en celebrity inden for chaser-verdenen. Det var derfor en ære kunne hilse på ham.



Tony Laubach var en superhyggelig, morsom og flink person.







Tim Samaras bil var udstyret med alt muligt grej. Blandt andet var hele bilen beskyttet med en en slags tag, som kunne skydes ud så det også beskyttede siderne af bilen. På køleren sad en plade med nogle firkantede sensorer og en større plade af noget kulfiberagtigt materiale. Tim for klarede at det var lavet af en ny kompositforbindelse, til brug på flyvemaskiner. Formålet var at se om den kunne modstå de store hagl i et praktisk eksperiment.  Sensorererne skulle bruges til at måle nedslagsstyrke og hastighed.

Vi fk også hilst på et par medlemmer af MESO-gruppen.

Ved 12 tiden kørte vi fra hotellet. Vi snuppede en hurtig frokost og satte kursen mod syd. Omkring 50 km syd for Norman kørte vi af Interstaten, og ventede på en nedlagt tankstation på at noget skulle ske.Tom Dulong stødte på os, så nu var vi 4 biler i karavanen.




















Efter 1 times tid, kørte vi en anelse længere sydpå, for at møde Verne Carlson, en anden chaser. Han var dog allerede kørt videre, så vi fortsatte til Ardmore, hvor de første tegn på konvektiv aktivitet viste sig på drylinen ved 17 tiden.

Vi kørte tilbage nordpå og derefter vest.

Derefter mod øst igen. Vi holdt på en rasteplads da en celle endeligt brød igennem CAP'en kl. 18. Vi kørte straks efter den. Den nåede aldrig at blive severe varslet, men indeholdt dog en pæn potion kraftig regn og hagl.













Vi kørte lidt frem og tilbage i området, for at få det bedste kig til cellen.









I byen Konawa mødte vi den lokale Sheriff, som dog var ganske høflig og nysgerrig efter at høre om der skete noget i sin by.





SCARY !!!!
Dette er nok det mest uhyggelige skilt jeg har set endnu...  (intern chaser humor - kontakt mig hvis du ønsker en forklaring.. Laughing) !



Vi opgav chasen lidt i kl. 24, og ledte efter et sted at spise, inden vi igen kørte sydpå.

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2008 Stormchase i USA Thu, 10 Apr 2008 19:30:40 +0200
12. maj 2008 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2008/item/67-mandag-12-maj-2008 http://stormchaser.dk/index.php/blog/stormchases/2008/item/67-mandag-12-maj-2008

 

Vraggods 

 


Rute : Fort Smith - Pitcher - Tulsa - Oklahoma City - Norman
 
Distance : 700 km.
Vejr : Letskyet
 

Der skete ikke så meget idag. Vi havde planlagt at køre til Picher i Kansas, hvor en EF4-tornado ramte i lørdags. Jeg var chauffør, så jeg kunne ikke koncentrere mig om at fotografere. Af samme årsag er der ikke så mange fotos på blog'en idag, og dem der er, er af en halvdårlig kvalitet.
Vi skiftes til at køre, så imorgen hvor der gerne skulle ske noget, kan jeg bruge al min tid på vejret.

Det var vaskedag hos warmsector-teamet idag. De sidder jo mange i deres bil (6 personer), så der er ikke plads til så meget bagage.



Imens fik Kai-Asle ordnet sine negle.



Bagefter kørte vi til en liquor-store, efter nødvendige forsyninger.




Vi kørte ca 3 timer mod nord og nåede picher ved 15-tiden. Vi blev mødt af en vejrspærring, og et skilt hvorpå der stod "Road Closed". Warmsector-teamet fandt alligevel en sekundær vej ind. Desværre var den også spærret af det lokale politi og nationalgarden. Vi måtte derfor opgive.



Ca. 30 km derfra havde tornadoen, stadig en EF4, krydset hovedvejen. Det var indenfor rækkevidde og på vejen sydpå igen, så vi tog vejen forbi. Bemærk nr. 2 af de næste fotos. Der ligge en orange klat til venstre i billedet. Det er en U-Haul lastbil der ligger på taget...











Jeg skal endu engang beklage den dårlige kvalitet. Billederne er taget mens jeg kørte.

Vi nåede til Norman kl. 20:30. Per havde fødselsdag, så han gav middag på Outback Steakhouse - en australsk bøf-restaurant. Mums !

Efterfølgende tog vi tilbage til motellet. Vi skulle mødes med 2 af de rigtigt tunge drenge indenfor stormchasing, nemlig Tim Samaras og Tony Laubak. Desværre var Tim Samaras gået i seng, men Tony Laubak virkede på baggrund af det korte møde som en rigtig sjov og hyggelig person. De følges af et TV-hold fra National Geographic de næste uger.
Tim Samaras er kendt for sine fantastiske tornado-videoer, af dem mere kendte (i hver fald i stormchaser kredse) er optagelsen fra Manchester, South Dakota.
Vi mødes imorgen kl. 09:00 og aftaler vores strategi for dagen. Jeg skal heldigvis ikke køre, så jeg håber jeg returnerer med en masse fantastiske fotos.

]]>
thomas@stormchaser.dk (Thomas Dolmer Nielsen) 2008 Stormchase i USA Thu, 10 Apr 2008 19:29:31 +0200