Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Da stormene vi skal over og jage jo ”lever” af fugtighed, kan det godt vække en lille smule bekymring at der ikke er mere fugtigt...

Samtidigt er fugtigheden over den Mexicanske Golf trukket meget langt sydover. En tommelfingerregel siger, at dugpunktstemperaturen skal være over 65 grader Fahrenheit for at nogle seriøse storme skal kunne dannes. Denne  magiske grænse ligger i øjeblikket helt nede over Yukatan-halvøen.
Men selvfølgeligt skal fugten nok vende tilbage. Det gør den altid. Forhåbentligt i god tid inden vi lander i Oklahoma City, den. 5. maj.

Om en lille uges vil man også kunne se prognoser for vejrudviklingen de første dage. Så starter erfaringsmæssigt den følelsesmæssige rutsjetur, hvor prognoserne skifter fra dag til dag. Den ene dag ser det fantastisk ud, den næste er der ingen aktivitet overhovedet. Gradvist vil de tune sig ind på et setup og man falder til ro. Sådan har det været de andre år og sådan vil det også blive i år. Ingen kan forudsige om det bliver en aktiv periode vi rammer ind i.

Jeg læste på Stormtrack.org – chasernes foretrukne debatforum – at der var offentliggjort en ny video fra Greensburg (den lille by i Kansas som blev næsten totalt udslettet d. 4. maj sidste år af en EF-5 tornado). Denne tornado oplevede jeg selv på nærmeste hold. Læs her. Videoen er filmet af et medlem af MESO-teamet, som består af frivillige primært brand- eller redningsfolk. De kører rundt 2 måneder i højsæsonen og yder akut hjælp til tornado-ramte. Ikke blot førstehjælp, men også i form af økonomisk hjælp som er sponsoreret af en lang række firmaer.

Jeg var ind og kigge på den og de stærke billeder frembragte de samme følelser som jeg havde den aften og nat for næsten et år siden. Det var følelsen af magtesløshed, og også en anelse skyld over at være fascineret af det selv samme som havde ødelagt så meget for så mange.
Selvom det er stærke billeder, overskrider den aldrig grænsen for hvad der er anstændigt. Der findes en uskreven regel blandt chasere, der foreskriver at man aldrig fotograferer eller filmer omkomne eller kvæstede tornado-ofre. Den er heldigvis også overholdt her.

Den kan ses her :

http://youtube.com/watch?v=eizgcvGbd5c

Som skrevet tidligere ved jeg ikke hvad vi bliver udsat for i år, men hvad der end sker, er det ”part of the game”.  Den skønhed vi fascineres af kan hurtigt føre til død og ødelæggelse. Skønheden kan og bliver ofte til udyret. Det må man også forholde sig til.


Hvad jeg dog godt ved, er at vi kommer hjem med en bunke oplevelser og en stribe fantastiske fotos og video, som jeg kan bruge det næste år på at behandle og nyde. Og jeg glæder mig allerede helt vildt.

Jeg vil slutte af med at citere MESO :

There is no part of chasing we do not love. ....
... You don't ride the merry-go-round because you like brass rings. You ride the merry-go-round because you like the ride. We like the ride.
We live for gypsying around the plains, sun in our eyes, wind in our faces, gathering data, learning, chasing, and every so often, scoring. Every day we chase holds the potential for great adventure.
We love the stopovers at the rest areas, watching clouds, hoping. We love the food runs, the card games, the seeing new places and meeting new people. We are severe weather watchers and researchers, and we enjoy it so much that we can't wait for it to come our way; we must pursue it.
There is nothing more beautiful or awe-inspiring than a full-blown storm. Nothing.
There are few things more dangerous than a full-blown storm, either. However, there are definitely ways to minimize the risk factor.


Sådan ! Hele essensen af stormchasing fanget i nogle få sætninger. Smukt skrevet !!!

Læst 570 gange
Mere i denne kategori: « Opsummering 2008 20. maj 2008 »