Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

Farvel


Rute : San Antonio - Moore - Junction - Sonora
 
Distance : 500 km.
Vejr : Let cirrusdække og stratus
 

Afgang fra Super 8 i San Antonio kl. 11:30.

Det var vores sidste dag med warmsector-teamet. Den franske filmfotograf Felix skulle også videre.
Vi spiste farvel-morgenmad hos IHOP.
Felix ønskede et interview med hver enkelt af os til sin film. Vi skulle fortælle lidt om os selv, hvorfor vi chasede og hvad det gav os.











Så var det tid til at sige farvel. Først blev der taget gruppe fotos på kryds og tværs.

















Afskeden var om ikke tårevædet så i hvert fald følelsesladet. Det var som altid en fornøjelse at chase med warmsector-teamet og jeg håber jeg ser dem igen en eller anden dag. De er alle fantastiske mennesker og jeg har stor respekt for hver og en af dem. De tre af dem er søskende og de har et sjældent tæt forhold til hinanden.
Det var også tid til at sige farvel til Felix. Han skulle fortsætte sin filmoptagelse og havde aftalt at mødes med nogle chasere fra Quebec i Canada, og derefter et team fra Italien. Han var en fin fyr, og jeg glæder mig til at se hans film. Han gættede forsigtigt på at den ville være klar i September.

Ved 15-tiden kørte vi videre mod vest. Der var en mikroskopisk chance for at der kunne opstå lidt konvektivt uvejr samme sted som igår. Men det var endnu mere marginalt end igår. I Moore diskuterede vi igen situationen og besluttede at såfremt der ikke var poppet noget op inden for en time, ville vi køre nordpå igen og fange Interstaten omkring byen Junction.

Der skete ikke rigtigt noget, og vi sigtede på at nå til Sonora og for en gang skyld komme i ordentlig tid i seng. Vi ankom kl. 19:30 og efter tjek-ind gik vi ind på den nærliggende steak-restaurant og fik et godt måltid. Vi rundede aftenen af med et par afsnit af "Klovn" på Kai-Asles laptop og en øl og en whisky.

De næste dage ser desværre mere end almindeligt kedelige ud, rent vejrmæssigt. Vores håb er at der sker "noget" på meget lille skala, som modellerne ikke fanger før i sidste øjeblik. Vi er parate til at køre meget langt for at se lidt uvejr igen. 

Fordelen er, at man nu har tid til at tænke lidt "normalt" igen, og jeg er meget bevidst om at jeg savner Maj-Britt og familien derhjemme rigtigt meget.

PS : Jeg fik en tragisk besked igår om, at en af mine vildtvejrsfæller fra Vildtvejrsklubben er uhelbredelig syg. Beskeden gjorde mig og resten af teamet utroligt kede af det. Ord er ikke nok i sådan en situation. Det sætter alt i relief, og vores egen chase virker pludseligt meget ubetydelig.

Jeg vil ikke nævne navne fordi jeg ikke ved om vedkommende ønsker sit navn frem, men jeg ved at vedkommende læser min blog. Jeg ville ønske at vedkommende kunne nå at opleve lidt af det som vi har oplevet herovre.
Du skal vide at vi tænker på dig og håber på alt det bedste for dig.  Du må ikke give op !   Kæmp !   Forvent et mirakel !  

Læst 606 gange