Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 

Vraggods 

 


Rute : Fort Smith - Pitcher - Tulsa - Oklahoma City - Norman
 
Distance : 700 km.
Vejr : Letskyet
 

Der skete ikke så meget idag. Vi havde planlagt at køre til Picher i Kansas, hvor en EF4-tornado ramte i lørdags. Jeg var chauffør, så jeg kunne ikke koncentrere mig om at fotografere. Af samme årsag er der ikke så mange fotos på blog'en idag, og dem der er, er af en halvdårlig kvalitet.
Vi skiftes til at køre, så imorgen hvor der gerne skulle ske noget, kan jeg bruge al min tid på vejret.

Det var vaskedag hos warmsector-teamet idag. De sidder jo mange i deres bil (6 personer), så der er ikke plads til så meget bagage.



Imens fik Kai-Asle ordnet sine negle.



Bagefter kørte vi til en liquor-store, efter nødvendige forsyninger.




Vi kørte ca 3 timer mod nord og nåede picher ved 15-tiden. Vi blev mødt af en vejrspærring, og et skilt hvorpå der stod "Road Closed". Warmsector-teamet fandt alligevel en sekundær vej ind. Desværre var den også spærret af det lokale politi og nationalgarden. Vi måtte derfor opgive.



Ca. 30 km derfra havde tornadoen, stadig en EF4, krydset hovedvejen. Det var indenfor rækkevidde og på vejen sydpå igen, så vi tog vejen forbi. Bemærk nr. 2 af de næste fotos. Der ligge en orange klat til venstre i billedet. Det er en U-Haul lastbil der ligger på taget...











Jeg skal endu engang beklage den dårlige kvalitet. Billederne er taget mens jeg kørte.

Vi nåede til Norman kl. 20:30. Per havde fødselsdag, så han gav middag på Outback Steakhouse - en australsk bøf-restaurant. Mums !

Efterfølgende tog vi tilbage til motellet. Vi skulle mødes med 2 af de rigtigt tunge drenge indenfor stormchasing, nemlig Tim Samaras og Tony Laubak. Desværre var Tim Samaras gået i seng, men Tony Laubak virkede på baggrund af det korte møde som en rigtig sjov og hyggelig person. De følges af et TV-hold fra National Geographic de næste uger.
Tim Samaras er kendt for sine fantastiske tornado-videoer, af dem mere kendte (i hver fald i stormchaser kredse) er optagelsen fra Manchester, South Dakota.
Vi mødes imorgen kl. 09:00 og aftaler vores strategi for dagen. Jeg skal heldigvis ikke køre, så jeg håber jeg returnerer med en masse fantastiske fotos.

Læst 595 gange
Mere i denne kategori: « 13. maj 2008 11. maj 2008 »