Udskriv denne side
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Frustrationer

Rute : New Boston - Hope - Broken Bow - Magnolia - El Dorado
 
Distance : 500 km.
Vejr : Letskyet, stratus, tornado og kraftige vind.
 

Dagen idag var meget meget spændende, men også frustrerende.
Vi havde tårnhøje forventninger til setup'et. For flere dage siden havde SPC pin-pointed hele Arkansas og dela af Teaxs og Oklahoma til et moderat risk area - dvs med moderat risiko for tornadoer og andet vild vejr.  Lørdag morgen blev området enda udvidet til også at indeholde dele af Louisiana. Der blev talt med meget store bogstaver på Weather Channel, man advarede både mod tornadoer og en såkaldt derecho-hændelse. 
Når supercellerne eller tordencellerne dannes i en bestemt vejrsituation, kan de finde på at lægge sig på en lang linie. Denne linie af kraftige torden- eller superceller vil bevæge sig hen over omårdet, mens kraftige faldvinde fra de kolde skytoppe vil skyde ud foran tordenbygerne. Linien kan under specielle dynamiske forhold begynde at bue en smule, så den centrale del løber hurtigere end resten af linien. Denne buedannelse vil skabe en forstærkning af de faldvinde der løber foran den, således at vindhastighederne når enorme højder, op til over 100 m/s. Dette fænomen kaldes en derecho-hændelse.

Vi aftalte derfor at stå relativt tidligt op - ved 09:30 tiden. Nogle af os var først kommet i seng ved 5-6 tiden, så vi fik ikke mange timer. Vi kørte mod Hope, Arkansas - Bill Clintons fødested, og stedet hvor de dyrker verdens største vandmeloner. Paul fra Warmsector havde lavet en gennemgribende analyse af situationen, og valgt Hope som target area. Ifølge SPC skulle initieringen ske først på eftermiddagen og vi ville være klar.



Ved 14:30 tiden var der dog ikke sket noget - og temp. var nu helt oppe på 84 grader Fahrenheit. Storm Prediction Centre - SPC - udsendte et såkaldt PDS (particular dangerous situation information) for området vi var i. Kort fortalt informerede det om mulighed for dannelse af meget store tornadoer - 50% chance for EF2-EF5.



Vi spiste frokost ved 15 tiden og ventede endnu et par timer uden noget at køre efter. Vi kunne godt se at der skete noget længere nordpå i Oklahoma, men Paul var sikker på at det blot var et spørgsmål om tid, før det ville "eksplodere" lige der hvor vi var.

Der var flere "forsøg" på konvektion (skydannelse), men ike noget seriøst :





Da kl. så blev 18, og der stadig ikke var sket noget, besluttede vi at køre mod vest, for at "møde" nogle celler der byggede op bag på et system længere nordpå. Vi kørte først md byen Texarkana på grænsen mellem Texas og Arkansas, derefter nordpå.
Cellen vi jagtede var nu blevet tornado varslet, og i byen Broken Bow blev himlen efterhånden meget mørk og truende. Lige uden for byen, i en lysning mellem to skovområder holdt vi ind til siden. Der var meget kraftig rotation i skyerne over vores hoveder. Jeg var chauffør og sad i bilen mens Per og Kai-Asle var ude og videofilme, og kunne derfor ikke selv tage fotos.
Pludseligt lød det fra walkien "We've got to go NOW !", så jeg brølede ud af sideruden "IND I BILEN NU" !!!, og Per og kai-Asle tumlede ind i bilen mens jeg lavede en U-vending for at komme væk.
De viste sig at der var en tornado omkring 100 m. bag os, skjult bag træerne. På vej væk blev vi mødt med kraftige gusts, muligvis fra systemets RFD (Rear Flank Downdraft - en kraftig faldvind) så grene, blade m.m. blev blæst ned fra træerne. På et tidspunkt var der så meget bevægelse i trækronerne, at jeg troede vi ville blive ramt af et træ.
Da vi nærmede os byen Broken Bow igen, kunne vi høre at man havde sat tornado-sirenerne igang. Der herskede en uhyggelig stemning over byen, med sirenerne i baggrunden og tusmørket der sænkedes. Mens vi kørte forbi, kunne vi se folk gå i deres storm-shelters (et beskyttelses rum, der ofte er gravet ned i haven) og andre løb ud fra butikker, tank-stationer etc. til deres biler.
Vi holdt for rødt i næsten 4 minutter, alt imens tornadoen kom nærmere bagfra - så der blev holdt godt øje med bakspejlet.  Vi kom efterhånden væk fra den farlige del af systemet, hvor rotationen lå, men blev så et øjeblik efter ramt af dets gusts. Det var meget svært at holde bilen stabilt på vejen.
Resten af aftenen og natten gik med det efterhånden enerverende og knapt så spændende nat-chase efter tordenbyger. Der var dog enkelte spændende indslag, som da jeg lige akkurat missede en stor gren på vejen. Havde vi ramt den, var vi kørt af vejen...

Vi ankom i El Dorado ved 1-tiden, og måtte køre lidt rundt efter motel og noget at spise.

I dag (søndag) planlægger vi at køre nordpå, og inspicere de skader, som en kraftig tornado forårsagede i byen Pitcher i det nordlige Oklahoma.

Tak til alle der har skrevet i min gæstebog. Bliv endeligt ved, det er altid rart at få en opmuntrende hilsen.

Læst 1575 gange
Udgivet i 2008 Stormchase i USA

Senest fra Thomas Dolmer Nielsen

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler