Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 Der var også det økonomiske; for en familie med 4 sammenbragte børn i en bolig uden friværdi, er de 15.000 kr som en tur koster pr. person ikke småpenge.
Men da nytåret var overstået og foråret nærmede sig blev jeg ramt af en alvorlig lidelse. Den gav sig udslag i en voldsom udlængsel - specielt når jeg var på chasernes foretrukne website "Stormtrack.org" og læste andre chaseres breteninger, så fotos og så prognoser.
Jeg blev ramt af et næsten fysisk afsavn efter at køre rundt på de amerikanske highways og landeveje i midtvesten, at stå foran en majestætisk supercelle og tabe underkæben af ærefrygt over dens skønhed, at leve nomadelivet i et par uger hvor kun vejret bestemmer hvor man skal køre hen.
Denne alvorlige tilstand kaldes på amerikansk "The Chasers Itch" og rammer mange chasere i det tidlige forår.
Der er så vidt jeg ved kun en kendt kur mod lidelsen, og det er er at tage til midtvesten i perioden marts-juli og stormchase

 
Det blev kun værre og værre. Så til sidst, da hun kunne se hvor meget jeg led, bad hun mig tage afsted alligevel. Hun vidste at der kun var en ting der kunne hjælpe mig, og det var at lade mig rejse.
Så det var altså min dejlige kærestes skyld, at jeg et par dage efter kunne bestille flybilletter og give Kai-Asle og Per besked på at jeg skulle følges med dem.
Så tusind tak, kære Maj-Britt, fordi du er så forstående og lader mig drage vestpå endnu engang.

Mit personlige succeskriterie for turen er ikke at se tornadoer, selv om de absolut er krydderiet. Mit primære ønske er endnu engang at se de fantastiske skystrukturer der karakteriserer supercellerne. Jeg håber vi igen oplever et rigtigt dryline-setup med isolerede superceller, som står ensomt og truende mod den omkringliggende blå himmel. Jeg betragter mig selv som stormchaser  - ikke tornadochaser. Men hvis tornadoen viser sig, er jeg naturligvis klar med kameraet...

 

Vi har igen i år lejet en 4-hjulstrækker og følges ad med "Warmsector.com" - familieteamet fra Gainsville i Florida. Vi er dog lidt mere "selvforsynende" denne gang. Kai-Asle har nemlig investeret i et Baron Mobile Threatnet-system.
Med dette udstyr har vi adgang til radar-, satellit- og observationsdata i næsten real-time og får også udsendt watches og warnings samt MSD'er og PDS'er så snart de kommer.

Vi lander i Oklahoma City i hjertet af Tornado Alley mandag d. 5. maj og flyver hjem samme sted fra onsdag d. 21. maj.

Vi har fået fremstillet magnetstreamere til bilen, så ingen vil være i tvivl om hvor vi kommer fra.

Vi vil i 5-6 dage blive fulgt af en fransk dokumentarfilms-fotograf. Han er i USA i 2 måneder for at lave optagelser af tornadoer og hele persongalleriet omkring fænomenet - dvs. deres ofre, meteorologerne og ikke mindst chaserne. Han har bedt om lov til at følge os i mindst 5- 6 dage.
Det er planen at optagelserne skal udmønte sig i en dokumentarfilm som skal sælges til europæiske TV-stationer. Hvem ved, måske bliver den vist på dansk TV engang ?

I lighed med de sidste par år, vil jeg her på siden dagligt skrive om mine oplevelser og vise fotos. Som regel vil dagens beretning ligge klar om morgenen (dansk tid) den efterfølgende dag. Hvis der er rigtigt gang i den, og hvis vi chaser om aftenen eller natten, bliver det naturligtvis forsinket. Men jeg skal gøre hvad jeg kan for at holde siden så opdateret som muligt. Noget tid efter hjemkomsten, vil mine fotos ligge i redigeret form i foto-galleriet.

Som altid er jeg meget glad for en lille hilsen i min gæstebog. Så hvis du har ris eller ros, så skriv gerne til mig der.

Læst 536 gange
Mere i denne kategori: « 5. maj 2008