Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Going home...


Rute        :   Salina - Wichita

Km. kørt    :   150 km.

Vejr        :   Sol i Salina - kraftige regnbyger med oversvømmelser i Wichita


Vi tog den med ro idag. Vi skulle ikke nå noget så vi kunne tillade os at sove længe - hvis det ikke havde været for en emsig stuepige, der mente at vi burde være ude af rummet kl. 08:50, selvom der check-ud tid var kl. 11. Vi nåede lige det såkaldte superstarter breakfast inden kl. 9.
Kl. 10:10 ringede de fra receptionen og spurgte om vi var ude af rummet, så stuepigen kunne gå igang. Heldigvis var det Maj-Britt der tog telefonen, for jeg er ikke sikker på at jeg havde været så imødekommene som hun var i telefonen...

Vi har ofte været ude for på denne tur at stuepigerne har forsøgt at brase ind på værelset, selvom vi ikke var tjekket ud. Den eneste løsning er at sætte skiltet med "Do not disturb" på døren allerede om aftenen. Jeg er muligvis nærtagende, men jeg mener principielt at når man betaler for et værelse til kl.11 eller 12, så har stuepigen bare at holde sig væk indtil det tidspunkt, eller indtil man har checket ud i recptionen. Jeg ved godt at de har alt for travlt og ofte er groft underbetalte, men alligevel...

Efter morgenmaden tjekkede jeg hvad der lå af malls i Wichita og Salina. Jeg havde håbet på at der lå et outlet mall, lidt a la "Sawgrass Mills Mall" som vi shoppede i sidste år i Fort Worth, i nærheden. Det havde over hundrede butikker og lave priser. Men desværre, der var kun almindelige malls at vælge imellem. Vi tog til et lokalt mall i nærheden af Salina og tilbragte et par timer der. Maj-Britt shoppede og jeg nåede at læse en lokal avis 3 gange på en bænk....
At mall'et liger i et vildtvejrsområde, vidner dette skilt om:

Da vi endeligt nåede til en "Victoria's Secret" butik, var tiden desværre så fremskreden at vi måtte se at køre mod Wichita.

Det skyede til da vi nærmede os Wichita og vi kunne på lang afstand se en stor regnbyge ligge syd for byen. Der var flood warnings i flere counties i og omkring Wichita og lige før vi nåede Super 8 motellet, blev en celle tornado-warned mod syd. 

I selve Wichita regnede det kun, men der blev advaret om muligheden for funnelclouds og svage tornadoer. Vi tog derfor ud for at se om vi kunne spotte noget. Det blev dog kun til moderat regn. 

Vi foretog de allersidste indkøb i Walmart

og spiste en fantastisk god bøf på "Outback Steakhose"  - en australsk restaurantkæde. 

I morgen skal vi så hjem. Vi flyver fra Wichita kl. 11:00am lokal tid (kl. 18:00 dansk tid), og mellemlander i Atlanta, Georgia. Herfra letter vi kl. 5:45pm lokal tid (kl. 23:45 dansk tid) og vi lander i Kastrup kl. 09:00 lørdag formiddag.

Læst 732 gange
Mere i denne kategori: « 9. Maj 2007 Efterskrift 2007 »