Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

 Vi ved at der skal være en "scientific discussion" kl. 10 hvor de vil være samlet og vi regner med at de vil forbarme sig over en lille gruppe danskere der er taget helt fra Danmark for at chase i deres land. Jeg kunne godt forestille mig at vi skal køre lidt mod nord, op imod South Dakota for at have de største chancer for at se en tornado, men nu må vi se...

 

 

 

Da dagen idag som sagt ser ud til at blive spændende rent vejrmæssigt, og vi som følge deraf ikke har nogen idet om hvornår vi lander på et motel, kan min sædvanlige opdatering af bloggen blive forsinket.

 

 

 

YYYYYEEEEEHAAAAAAAAWWWW !!!

Yes, så var den der.

Vi så ikke blot en men hele 3 superceller idag. Ikke nogen tornado, men ellers alt andet som den kunne producere af vildt vejr.
Mit hovede er fyldt med de indtryk jeg har fået idag og jeg må indrømme at jeg har lidt svært ved at koncentrere mig om denne blog.
Som tidligere skrevet, tog vi over til motel Days Inn kl. 10 hvor DOW'en , (Doppler On Wheels) og TIV'en (Tornado Intercept Vehicle) holdt til. Vi snakkede med Discovery Channels producer (Da de var ved at skyde en dokumentarfilm, var det hende der havde den formelle ledelse) om vi kunne tage lidt fotos af køretøjerne og få lov at følge med i konvojen. Hun gav os tilsagn til det første, men med hensyn til det sidste skulle vi spørge Josh Wurman, leder af CSWR (Center for Severe Weather Reseach) som ejer DOW'en. Vi fik en god snak med ham og for ham var det OK at vi fulgte med, blot vi blev i baggrunden når det gik løs og ikke forstyrrede filmholdet. (Vi fandt senere ud af, at der var hyret en sikkerhedsvagt til at holde folk væk fra DOW'en). Han var også så flink at lade os kigge ind i DOW'en og tage fotos. Vi har efterhånden fundet ud af, at det hjælper utroligt på folks goodwill, år man er respektfuld og ydmyg, og oplyser at man kommer fra Danmark. Den typiske reaktion er ofte : "OHHH, Did you come all the way from Denmark just to chase storms...?"
Vi parkererede Durango'en på en P-plads over Days Inn, hvor vi kunne holde øje med chaserkonvojen. Der skete ikke meget de første par timer. Der indløb lidt spredte informationer fra forskelliger mennesker om at man afventede situationen nøje, og vile tage en beslutning når de sidste modeller var løbet ind. Der var således til til at smutte i Wall-Mart og købte lidt frokost og is til cooleren. Da vi kom tilbage, opdagede vi en bil på Mississippi plader som indeholdt 3 fyre med laptops, radioer etc. Det viste sig at de også var chasere, Den ene en meteorologi professor og de 2 andre studerende i hhv. meteorologi og veterinærvidenskab. Vi fik aftalt med dem, at vi evt. kunne følges med dem, hvis vi havde lyst og de ikke skulle samme vej som resten af konvojen.

 

 

 

Udover de gæve fyre fra Mississippi, mødte vi et par fra Arizona som havde bygget deres egen videodome til deres bil. Indeni sad et fjernstyret kamera som kunne drejes i 360 grader.
Formiddagen gik, det var stegende hedt (over 30 grader) og solen bagte nådesløst ned. Jeg burde nok havde taget solbeskyttende creme på fra morgenstunden og ikke ved middagstid. Det vidner mine røde arme, min nakke og ansigt om.

 


Vi var ovre at kigge lidt på TIV'en. Den består af et chassis fra en Ford pickup, men er beklædt med stålplader og panserglas udvendigt.
De gik rygter om at der skulle være afgang kl. 1, men det viste sig at være en and. Vi snakkede med Brian (meteorologiprofessoren) om chancerne for at opleve vildt vejr om eftermiddagen. Han mente at der først ville ske noget efter kl. 15, så han var ikke nervøs endnu. Temperaturen var nu oppe på omkring 35 grader Celcius og dugpunktstemperaturen lå på omkring 60 grader Fahrenheit. Der var kun cumulus humilis over os, men derimod et lidt mere spændende skydække nordvest for os.
Kl. ca. 1430 gik det så løs. Efter næsten 5 timers venten begyndte der at blive aktivitet over hos Days Inn. Bilerne blev linet op - først blev der sendt en scout unit ud, så kom TIV'en og DOW'en efterfulgt af diverse SUV'er og campere. Til sidst kom gutterne fra Mississippi og som rosinen i pølseenden os. Retningen var stik vest.
Vi havde ikke kørt mere end et par km, da vi så det første køretøj fra konvoyen holde ind til siden. Lidt efter kørte Mississippidrengene fra Interstaten, mens resten af konvojen kørte ligeud. Vi stoppede lige efter afkørslen og fik forklaringen. Brian havde ved at aflytte deres radiokommunikation med en scanner, hørt at DOW/TIV teamet havde motorproblemer med et af deres køretøjer, og at de heller ikke havde nogen internetforbindelse. Endvidere mente Brian at de ikke kørte i den optimal retning. Vi havde efterhånden fået stor tillid til Brians evner som stormchaser og valgte at følges med ham.
Vi gjorde et par datastop den næste ½ tims tid, hvor han hentede radarbilleder via sin mobiltelefon. Det var blæst op, men var stadig stegende hedt. Langsomt men sikkert ledte han os hen imod en stormcelle nær byen Saint Paul som havde retning direkte mod os. På vej derhen kørte vi gennem områder med nærmest støvstormsagtige tilstande. Himlen blev først grå, dernæst mørkegrå og tilsidst kørte vi i næsten tusmørke. Det blinkede næsten konstant fra fjerne lyn. Der var en hel speciel uhyggelig og truende stemning.
Pludselig dannedes en wall cloud (området i stormcellen, hvor tornadorne oftest udspringer fra) ret forude. Brian fandt en sidevej, hvor vi kunne køre ind for at tage fotos og video. Det eneste man hørte var vindens hvislen i vegetationen og en fjern rumlen.



 

Wall clouden gik efterhånden i opløsning, og Brian sagde at vi var for tæt på og at det var på tide af trække os tilbage, så vi kørte et par km. længere nede ad vejen... Lige inden vi kørte ud på hovedvejen igen, så vi DOW/TIV-teamet komme brølende forbi, direkte ind i "bears cage".

Det var et helt surrealistisk syn at se himlen tage de former og farver som vi oplevede derude. Endeligt fik vi det vi var kommet efter og vi gik alle rundt med et kæmpesmil, som ikke er forsvundet helt endnu. Vi trak os endnu længere tilbage, og Brian kunne se at cellen nu var splittet op i to. Når den gør det, er det oftest altid den celle der ligge længst til højre for de to,der udvikler sig kraftigst, så vi gik naturligvis efter den.

 


Brian havde nu set at en ny celle var under udvikling lidt sydvest for os, så vi justerede vores position så vi lå foran den. Bilerne blev standset i rabatten på en hovedvej.

Denne storm indeholdt 1½ inch (ca. 5 cm) hagl, og Brian havde i forvejen sagt, at hvis der kom hagl ville han trække sig tilbage af hensyn til bilen. Stormen der nærmede sig havde et frygtindgydende udseende. Vi kunne se outflow'et foran den, der blæste støvet op i 15-20 meters høje hvivler på markerne. 

 

Pludseligt fik skyerne et turkis-lysegrønt skær - et sikkert tegn på hagl.... 


En patruljvogn det lokale politi stoppede pludseligt op og en betjent steg ud. Da han hørte at vi var stormchasere fra Danmark, bredte der sig et smil fra øre til øre. Det viste sig at han havde været udstationeret i Karup og boet i Viborg i 1997. Han kunne fortælle at området vi chasede i, var befolket af danske indvandrede og at indbyggerne stort set alle havde danske rødder. Vi havde da også tidligere set bynavne som "Dannebrog", Dannevirke" m.fl. En anden spændende oplysning var også, at et par miles derfra lå en by der blev alvorligt ramt af 7 tornadoer for en del år siden. Det er den by og den vejrepisode som filmen "Night of the twisters" er bygget over.
Betjenten stillede velvilligt op til en fotosession bagefter, men da vi blev ramt af de første bløde hagl måtte vi sige farvel.

Brian sagde ved næste stop, at nu ville der komme "a little wind, some rain and thats about it...". Ja tak skal du have !!
Vi søgte læ under halvtaget på en tankstation, og hvad der her ramte os var noget af det sygeste jeg nogensinde har været ude for. Forestil jer et veritabelt skybrud af proportioner man kun ser i troperne. Læg dertil vind af stormstyrke, der blæser regnen vandret direkte ind i dit hoved, lyn der glimter næsten stroboskopisk og en hylen og brølen der gør at man må råbe til hinanden for at blive hørt. Så ved i hvad vi blev udsat for. De ansatte på tankstationen må have troet at vi ikke var helt vel i hovedet, da de så os danse hujende og jublende som gale i regnen.
Det tog et kvarters tid og så var det overstået.
Vi var helt høje af adrenalin efter de oplevelser. Som tak for Mississippi-drengenes hjælp, inviterede vi dem til middag på Applebees, og vi fik et par øl til at falde ned igen. Efter et godt måltid mad aftalte vi at vi skulle følges ad imorgen også. Da vi gik ud, troede jeg ikke mine egne øjne da jeg så himlen. Der var simpelthen de flotteste mammatus, som blev belyst af den nedadgående sol. Vi fik hurtigt fat i vores kameraer, og filmede løs.

Et ældre ægtepar på parkeringspladsen spurgte os hvad der var los, og vi forklarede dem om mammatus. Da de hørte at vi var danskere, fortalte manden, at hans bedstefar havde været dansk immigrant og hed Hansen.

På vejen tilbage til York efter solnedgang, blev vi vidne til et fantastisk flot lysshow fra en supercelle syd for York. Der var både CC'er (Sky-til-sky) lyn, CG'er (sky-til-jord lyn) og anvilcrawlers (meget lange og flotte lyn der løber på undersiden af ambolten)

Se video fra dagen her :

Læst 620 gange Senest ændret fredag, 27 marts 2015 09:24
Mere i denne kategori: « 23. maj 2006 25. maj 2006 »